Krigen i Ukraine har sendt millioner af mennesker på flugt og skabt en humanitær katastrofe.
Men bombardementerne er også en trussel mod den ukrainske kulturarv og de steder, du finder på Unescos Verdensarvsliste – altså steder, der er en del af det internationale verdensarvsprogram og som har en særlig betydning.
Hos Unesco, der er FNs organisation for uddannelse, kultur, kommunikation og videnskab, er bekymringen for Ukraines uerstattelige kulturarv og historiske steder stor.
- Der er alvorligt beskadiget bycentre, hvoraf nogle af dem har steder og monumenter, der kan dateres tilbage til det 11. århundrede, lød det i weekenden fra Lazare Eloundou, verdensarvsdirektør i Unesco.
Hos organisationen Blue Shield i Danmark har man også et bekymret blik rettet mod Ukraine. Det er en ngo, der netop arbejder for at beskytte og sikre kulturarv før, under og efter krigshandlinger.
Og det krigshærgede land har meget at byde på, siger organisationens formand, Søren la Cour Jensen.
- Ukraine er fyldt med fantastisk kulturarv og har en utrolig lang historie, siger han til P1 Morgen.
- Der er store historiske bygninger, kirker, klostre, museer og samlinger af uvurderelig betydning for Ukraines kulturarv, men jo så også for hele menneskehedens kulturarv, fortsætter han.
Selvom både Rusland og Ukraine har underskrevet Haag-konventionen af 1954, der skal beskytte verdens kulturarv, kan der under en krig stadig ske ødelæggelser på for eksempel uerstattelige bygninger.
Derfor er det ifølge konventionen lige nu Ukraines pligt så vidt muligt at sikre beskyttelse af deres kulturværdier, mens Rusland som den angribende part skal undlade at bombe kulturværdier, forklarer Søren la Cour Jensen.
Ukrainere har derfor flere steder bygget stilladser op eller fyldt sandsække rundt om bevaringsværdige bygninger og monumenter, mens der på museerne flyttes vigtige genstande til særligt sikre magasiner.
Og med god grund.
- Der er desværre rapporter om, at museer er blevet ødelagt og også flere historiske bygninger og kunstværker i det offentlige rum – altså monumenter – er blevet ramt af missiler. Men det er svært at vide, om det er bevidst fra den russiske hær, eller om det er fejltagelser, siger Søren la Cour Jensen.
Et af de steder, der, ifølge BBC og andre medier, er blevet ramt i større eller mindre grad af de russiske angreb, er en trækirke fra 1800-tallet i det vestlige Ukraine.
Og netop en række ukrainske trækirker finder man også på Unescos Verdensarvsliste over kulturelle værdier og naturområder, der ikke bare er en del af Ukraines, men hele verdens kulturelle arv.
Hvilke syv steder i Ukraine, der er at finde på Unescos liste, kan du se her:
St. Sofias Katedral og den beslægtede klosterbygning
Det er ikke mange bygninger, der stadig står tilbage fra det gamle Kyivriget, som eksisterede fra 880 til 1100-tallet. Denne katedral med de grønne og gyldne kupler plus den tilhørende klosterbygning er dog én af dem.
Katedralen og klostret, der ligger midt i Kyiv, var det første ukrainske bygningsværk på Unescos Verdensarvliste, og det er da også et af byens mest kendte vartegn. Katedralen bruges ikke længere som kirke, men har fungeret som museum siden 1930'erne.
Det historiske centrum af byen Lviv
Lviv er den største by i det vestlige Ukraine og er desuden noget af en kulturby – ikke mindst takket være dens historiske centrum, der er optaget på Unescos Verdensarvsliste. Her finder man blandt andet bevaringsværdig arkitektur, farverige facader og brostenbelagte gader.
Borgerne i Lviv har den seneste tid forsøgt at sikre flere af områdets bygninger og monumenter.
Den antikke by Tauric Chersonese og det omkringliggende område
Denne antikke by ligger på halvøen Krim, der i 2014 blev annekteret af Rusland, men som det internationale samfund stadig anser som ukrainsk.
Ikke langt fra den moderne by Sevastopol finder man den antikke by Tauric Chersonese, der blev grundlagt af grækere i det femte århundrede. Stedet var kendt som et centrum for vinproduktion i Sortehavsregionen og var et knudepunkt for handel mellem grækere, romere og byzantinere.
Bøgeskovene i Karpaterne
Bøgeskovene på bjergkæden Karpaterne er det eneste ukrainske naturområde, der er på Unescos Verdensarvliste. Bjergkæden strækker sig i øvrigt ikke kun gennem den vestlige del af Ukraine, men også gennem de østeuropæiske lande Polen, Tjekkiet, Rumænien, Ungarn, Slovakiet og Serbien.
Den ukrainske del af Karpaterne er også kendt som Hutsul-alperne, hvilket henviser til bjergfolket hutsulerne, der bor i området.
Biskoppens residens
Dette imponerende bygningsværk i byen Tjernivtsi i det vestlige Ukraine blev skabt af den tjekkiske arkitekt Josef Hlavka fra det daværende Østrig-Ungarn mellem 1864 og 1882. Han fik inspiration fra et væld af forskellige byggestile – heriblandt gotisk, barok og byzantinsk – hvilket gav residensen sit særlige udseende.
Stedet, der oprindeligt blev bygget til områdets ortodokse biskop, består desuden af blandt andet en kirke, et kloster og en imponerende park og have og blev i 1945 udråbt nationalpark.
Trækirkerne
Der er mange trækirker i Ukraine. I bjergkæden Karpaterne, der som nævnt strækker sig ned gennem flere østeuropæiske lande, finder man for eksempel 16 særligt bevaringsværdige trækirker, hvoraf de otte af dem ligger i Ukraine.
Disse kirker – tserkvas – er bygget mellem det 16. og 19. århundrede og har rødder i den ortodokse og græskkatolske tro.
Struves meridianbue
Dette punkt på Unescos Verdensarvliste breder sig over et kæmpe areal på tværs af ti lande. Faktisk løber det fra Hammerfest i det nordligste Norge til Sortehavets kystlinje i Ukraine.
Hele vejen finder man diverse målepunkter i form af blandt andet jernkors, borehuller, mindeplaketter og høje obelisker.
De blev oprettet af den danskfødte, russiske astronom Friedrich Georg Wilhelm von Struve mellem 1816 og 1855. Dem brugte han til at måle klodens runding, og dermed var han med til at fastslå Jordens størrelse og form.