Ikonisk Prince-guitar på auktion

En af kunstnerens mest brugte guitarer kan nu blive din, hvis du har 200.000 kroner på bankbogen.

Prince døde i 21. april i år. (Foto: ROBERTO SCHMIDT © Scanpix)

Er du Prince-fan, og er økonomien i orden, så kan du lige nu erhverve dig en af kunstnerens ikoniske guitare.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Det skyformede gule instrument var en af Princes favoritter ved koncerter i 1980’erne og 1990’erne. I udformningen minder den om symbolet, som han tog til sig som sit navn i en periode.

- Som et koncertinstrument er den lige så unik som Beethovens klaver eller John Coltranes saxofon, siger Garry Shrum, der er ansvarlig for auktionen, til AFP.

Guitaren har haft et hårdt liv og blev andet brækket i Frankrig under et show. I stedet for bare at købe en ny, blev den repareret af en ekspert.

Guitaren er ikke det eneste på auktionen, som Prince-fans kan byde på. Man kan også få fingrene i et demobånd tilbage fra 1976 med en håndskrevet liste over numre fra kunstneren selv og platinprisen, som han fik for karrierens største hit – Purple Rain.

Det er Heritage Auctions, der står for auktionen, der finder sted fra 24. juni. Buddet starter ved 200.000 kroner.

Kunsteren døde i en alder af 57 i hjemmet i Paisley Park i hjemstaten Minnesota 21. april i år.

Facebook
Twitter