Indpakningskunstneren Christo er død: Se hans værker her

Kunstneren Christo, der blandt andet har pakket Rigsdagen i Berlin ind, er død 84 år gammel.

Kunstneren Christo Vladimirov Javacheff er søndag død i en alder af 84 år.

Det skriver flere

medier
, herunder nyhedsbureauet AFP, med henvisning til en meddelelse på en officiel Facebook-side.

Han døde af naturlige årsager i sit hjem i New York, fremgår det af meddelelsen.

Christo, som kunstneren typisk bare blev kaldt, er især berømt for at omdanne kendte bygninger som Rigsdagen i Berlin ved at pakke dem ind i stof.

Bulgareren Christo samarbejdede med sin kone igennem 51 år, Jeanne-Claude, indtil hun døde i 2009.

Deres store kunstværker kunne tage år at forberede og var dyre at opføre. Men de var oftest

kortvarige
og blev taget ned igen efter uger eller måneder.

/ritzau/

  • Christo var især kendt for at pakke bygninger ind i stof. Her ses Rigsdagen i Berlin, mens Christo havde dækket den til i 1995. (Foto: Reinhard Krause © Scanpix)
    1 / 5
  • Kæmpestore parasoller i den japanske by Hitachi-Ota nord for Tokyo var et af Christos værker i 1991. Samtidig var en dal i Californien fyldt med gule parasoller. (Foto: KAZUHIRO NOGI © Scanpix)
    2 / 5
  • Af andre kunstværker, som Christo stod bag, kan nævnes dette fra Hyde Park i London i 2018. Værket består af mere end 7.000 tønder, der er stablet ovenpå hinanden. (Foto: NIKLAS HALLE'N © Scanpix)
    3 / 5
  • Christo og Jeanne-Claude's "The Gates" i Central Park i New York i 2005. (Foto: CHIP EAST © Scanpix)
    4 / 5
  • Ud over at dække bygninger ind lavede Christo også andre værker. Her ses en flydende mole i det nordlige Italien, som Christo stod bag i 2016. (Foto: MARCO BERTORELLO © Scanpix)
    5 / 5
Facebook
Twitter