"Retoucheret person".

Sådan kan der komme til at stå, når danske influencere fremover deler reklame-opslag med pletfri ansigter og veldrejede kroppe, der har fået en tur med den digitale, forskønnende tryllestav.

I et nyt lovforslag lægger erhvervsminister Simon Kollerup (S) nemlig op til, at reklamer med personer, der har fået retoucheret eller fotoshoppet deres kroppe, skal markeres med en tekst, der gør det tydeligt, at billedet er redigeret.

Lovforslag gælder reklamer på alle medier og platforme, herunder influencere, der reklamerer for tøj, sko eller andre produkter på sociale medier.

Hos 32-årige Cathrine Widunok Wichmand bliver idéen om markeringen budt velkommen.

Med 84.000 følgere på Instagram er hun én af de influencere, der fremover vil blive pålagt kravet om markering, hvis lovforslaget bliver en realitet.

- Jeg synes i udgangspunktet, at det er en vældig god ide – om ikke andet for at statuere et eksempel og sende et signal om, at de her perfekte kroppe ikke er virkelighed, siger jhun og fortsætter:

- Det ville jo være fantastisk, hvis vi bevægede os væk fra at retouchere røven ud af alting. Vi skylder hinanden som mennesker at vise, hvordan kroppe reelt ser ud. Der er en tendens til, at vi ikke vil forholde os til folder, mærker og buler på kroppen, og det skader vores selvbillede. Især hos de yngre, der er let påvirkelige.

Fik Hollywood-hår og tandpasta-smil på 30 sekunder

Gennem årene har Cathrine Widunok Wichmand delt mere end 6.000 fotos med sine følgere på Instagram.

Men på ingen af dem er hendes krop og ansigt redigeret, fortæller hun.

- Selvfølgelig tænker jeg over, hvordan jeg ser ud, når jeg deler billeder. Men jeg fjerner eller ændrer aldrig noget ved min krop. Det kunne jeg ikke drømme om, for jeg tror hverken, det er sundt for mig eller mine følgere.

Alligevel er fotoredigering ikke fremmed for hende.

På sin Instagram-profil har hun selv sat fokus på den stigende brug af populære redigerings-apps som FaceTune og FaceApp, hvor brugerne med få klik kan ændre deres udseende radikalt.

- Jeg lavede en reel (video på Instagram), hvor jeg legede med de her apps. Jeg tog en hurtig selfie af mig selv, og efter 30 sekunder i appen havde jeg pludselig stort, bølget Hollywood-hår, et stort tandpasta-smil og perfekt make-up. Det så jo godt ud, men det var en anden. Det var ikke mig, og det var skræmmende, hvor let det er at redigere sig selv til at se markant bedre ud.

Se Cathrine Widunok Wichmands "forvandling" herunder:

Blev afhængig af retouch-apps

Også 25-årige Melissa Bentsen kender de populære retoucheringsapps.

Influenceren, der følges af mere end 160.000 mennesker på Instagram, har nemlig selv tidligere været storforbruger af dem.

- Da jeg begyndte at bruge de her apps, startede jeg blidt ud. Men pludselig så jeg, hvor let og hurtigt jeg kunne få en lækker krop på mine billeder. Det var sindssygt afhængighedsskabende, og jeg begyndte at redigere mine billeder mere og mere, fordi jeg aldrig var helt tilfreds, fortæller hun.

I 2018 droppede Melissa Bentsen efter eget udsagn at redigere sin krop, og i dag er det højst en uønsket bums, der i ny og næ må lade livet i redigeringen, inden hun deler sine billeder.

På billederne her, der stammer fra Melissa Bentsens Instagram-profil, viser hun på egen krop, hvor let det er at redigere sin figur:

Melissa Bentsen kan godt se fordelene ved et påbud om at markere reklamebilleder, der er redigeret.

Men hun er skeptisk omkring, hvilken virkning loven vil have.

- Jeg synes, det er en god idé, fordi det kan afholde nogle fra at redigere deres billeder. Simpelthen fordi de hellere vil droppe redigeringen fremfor at skulle skrive, at deres billede er fotoshoppet. Det kan jo være megapinligt at skulle indrømme.

- Men jeg ved ikke, om det vil gøre den store forskel for dem, der ser billederne. Uanset om du ved, at et billede er fotoshoppet eller ej, så tror jeg stadig, det påvirker folk. Selvom en krop er redigeret, er den jo stadig et eksempel på den "perfekte" krop, du måske ville ønske, du havde.

Cathrine Widunok Wichmand har også sine betænkeligheder ved lovforslaget. For selvom hun bifalder tankerne bag, har hun svært ved at se, hvordan en mulig lov skulle fungere i praksis.

- Jeg tænker, at det bliver svært, pludselig at få nogen til at indrømme, at de har redigeret deres næse eller talje på deres billeder. Men måske kan sådan en lov fungere som et skræmmemiddel, der gør, at færre redigerer deres billeder fremover.

Bør også gælde i blade og musikvideoer

Hos Børn Vilkår hilser man lovforslaget velkommen og er glade for, at påbuddet om markering på redigerede reklamebilleder også gælder influencere.

- Influencere er rollemodeller, og derfor er vigtigt, at der kommer et lovforslag, hvor det bliver tydeligere, hvad der er redigeret, og hvad der er den ægte virkelighed, har Camilla Mehlsen, der er digital medieekspert hos Børns Vilkår, sagt til DR.

Cathrine Widunok Wichmand mener dog ikke, at influencere er ene om ansvaret, når det gælder promoveringen af "fejlfri" ansigter og kroppe.

- Influenter (det samme som influencere, red.) har naturligvis et kæmpe ansvar for, hvad vi deler med vores følgere. Men jeg synes, der er en tendens til, at fokus ofte kun ender på influencerne, siger hun og fortsætter:

- Hvis det her skal virke, skal loven gælde alle steder, man møder kommercielt indhold med redigerede kroppe. Det vil sige blade, magasiner, i musikvideoer og på tv. De brancher har lige så stort et ansvar som influenter.

Bliver det danske lovforslag til virkelighed skal overtrædelse af loven kunne straffes med bøde, mens Erhvervsministeriet i særligt grove tilfælde lægger op til fængselsstraf.

I Norge blev en lignende lov indført den 1. juni i år.