Ingen ville have det: Sådan gik 'Bagedysten' fra potentiel fiasko til verdensomspændende megasucces

Den danske version af 'Den store bagedyst' er gennem de seneste ti år blevet et forbillede for resten af verden.

(Foto: Carsten Mol © Dr)

- Klar, parat, bag!

- Auf die Plätzchen, fertig, backt!

- On your marks, get set, bake!

Nogenlunde sådan har det lydt på tv-skærme rundt omkring i verden de sidste mange år, når millioner og atter millioner af mennesker har fulgt ihærdigt med i deres nationale udgave af 'Den store bagedyst'.

I Danmark stiftede vi første gang bekendtskab med 'Bagedysten' i 2012, men i formatets fødeland, Storbritannien, kan programmet - med den oprindelige tiel 'The Great British Bake Off' - i år sætte ti lys i fødselsdagskagen.

For den 17. august var det nemlig præcis ti år siden, at den britiske public service-station BBC havde premiere på det, der skulle vise sig at blive et af mest succesfulde tv-koncepter op gennem 10'erne.

Konceptet er nemlig siden blev solgt til mere end 30 lande med det resultat, at folk i lande som Thailand, Australien, Kenya, Argentina og Frankrig er gået amok i kagebagning.

Men 'Den store bagedyst' er langt mere end et tv-program, der handler om at bage.

Det har vendt op og ned på flere deltageres liv og skabt en helt ny generation af kendte.

Det har været et tiltrængt åndehul i et årti, der har kaldt på sammenhold.

Og nå ja; så var det faktisk tæt på, at programmet aldrig var blevet til noget som helst, fordi ingen tv-stationer oprindeligt troede på idéen.

Spænd forklædet og tag gummihandskerne på, når du her får hele historien om 'Den store bagedyst'!

Kom i den rette stemning ved at lytte til programmets temamelodi her.

0:00

Ingen troede på konceptet

Det var den britiske tv-producer og medstifter af produktionsselskabet Love Productions Anna Beattie, der i 2006 fik idéen til et konkurrencedrevet kageprogram.

Hun var blevet inspireret af de traditionelle britiske landsbyfester, hvor der ofte er bagekonkurrencer med det formål at rejse penge til velgørenhed.

- Jeg elskede den her idé om en god, gammeldags bagekonkurrence med folk, der egentlig bare gerne ville lave en god kage. Så simpelt var det, har Anna Beattie tidligere fortalt i et interview med The Guardian.

Men idéen var ikke et hit fra start. Faktisk gik der mange år, hvor Anna Beattie forsøgte at sælge formatet ind til forskellige tv-stationer - uden held.

- Det tog os fire år, før der overhovedet var nogen, der gad lytte til os hos tv-stationerne. Ingen ville have det. Ingen kunne lide det. Men vi fortsatte med at pitche det til folk, fordi vi vidste, at det var en god idé, siger hun videre i The Guardian-interviewet.

I 2009 endte selveste BBC så alligevel med at købe formatet, og programmet 'The Great British Bake Off' fik premiere året efter, hvor det blev en kæmpe succes.

I de første sæsoner af 'The Great British Bake Off' i BBC-regi var værtsparret komikerduoen Mel Giedroyc (hvid blazer) og Sue Perkins (blå blazer) også kendt som Mel and Sue. Her ses de med dommerne Paul Hollywood og Mary Berry. (Foto: Dave M. Benett © Getty Images)

I 2015 og 2016 var programmet det mest sete i Storbritannien overhovedet, og den slags førstepladser er naturligvis rigtig meget værd.

Så i 2017 solgte Love Productions formatet til den kommercielle tv-station Channel 4 for svimlende 75 millioner pund - svarende til mere end 600 millioner danske kroner - hvor det stadig kører i dag.

Se hvordan 'Den store bagedyst' ser ud rundt omkring i verden i sammenklippet her.

Skulle bringe livsglæden tilbage på DR1

Én, der er særligt stolt at den succes, som har overgået 'Den store bagedyst', er Lotte Lindegaard.

I dag er hun programdirektør hos TV2, men i 2011 var hun ansat i DR som kanalchef på DR1, og det var hende, der skaffede programmet til DR.

- Når jeg ser tilbage på de seneste ti år, er det helt klart det stærkeste format, jeg har stået for. Og jeg ville ønske, jeg kunne have taget det med mig, da jeg skiftede til TV2, siger hun.

(© Grafik: Oliver Seppo/DR)

For snart ti år siden så Lotte Lindegaard nemlig et klip fra den britiske udgave af programmet til et arrangement, hun var inviteret til. Hun forelskede sig straks i formatet og bad indkøberne i DR om at gå i gang med at få landet en aftale, så programmet ikke gik til konkurrerende tv-stationer.

- Jeg var heldig at sidde i den rigtige sal på det rigtige tidspunkt og rykke på det, inden andre nåede det. Jeg var særligt fascineret af castet, som var ekstremt mangfoldigt. Det var folk, som kom fra hele landet i alle aldre og fra forskellige samfundslag. Og så var de megapassionerede.

- Det var typer, vi sjældent så på DR1 på det tidspunkt, og det var også noget, vi arbejdede aktivt med at lave om på.

'Den store bagedyst' kom nemlig som kaldet fra himlen, da Lotte Lindegaard var i gang med en større renovering af DR1, der havde behov for en saltvandsindsprøjtning.

Den tidligere kanalchef forklarer, at der var brug for formater, som gav mere og farve og glæde til DR1.

- DR1 havde en bund af stærke formater, som stadig kører i dag. Men 'Den store bagedyst' var folkeligt på et helt andet niveau. Og på bedste vis. Det handlede om os alle sammen og var ikke bange for at underholde. Det tændte for livsglæden, skabte begejstring og gav seerne en følelse af at have brugt timen helt rigtigt.

Der skulle fuld smæk på farverne og folkeligheden, da DR begyndte at sende 'Den store bagedyst' i 2012. Og til dét formål havde man allieret sig med Peter Ingemann og Neel Rønholt som værtspar, mens dommerne var Mette Blomsterberg og Jan Friis-Mikkelsen. (Foto: Bjarne Bergius Hermannsen © Dr)

Men sejren var ikke nødvendigvis hjemme, bare fordi rettighederne til formatet var i hus.

Lotte Lindegaard fortæller, at der var stor spænding om programmet, da mange syntes, det var underligt at have bagning som omdrejningspunkt.

- Jeg troede på formatet. Men jeg kunne godt mærke usikkerheden, da jeg første gang skulle vise klip fra programmet ved et stort internt DR-møde, hvor vi præsenterede efterårets nye programmer.

- Jeg har aldrig nogensinde hørt så forbeholden en klapsalve. Man kunne faktisk knap nok høre den, griner hun.

Men programmet blev som bekendt en succes, der her ni sæsoner senere bliver fulgt af mellem én og halvanden million seere hver eneste uge.

En ny generation af tv-stjerner

'Den store bagedyst' skulle dog vise sig ikke kun at få stor indflydelse på de programmer, de danske tv-kanaler efterfølgende valgte at producere. Også mange af dem, der har deltaget i programmet, har fået vendt op og ned på deres liv.

Eksempelvis er navne som Tobias Hamann, Micki Cheng og Rosa Kildahl blevet tv-stjerner efter deres deltagelse.

En af de første til at mærke, hvordan en medvirken i et ellers harmløst tv-program om kager pludselig kan få betydning for ens tilværelse, er Annemette Voss, der i 2013 kunne lade sig kåre som vinderen af 'Bagedystens' anden sæson.

(© Grafik: Oliver Seppo/DR)

Inden da var Annemette Voss ved at færdigggøre sin uddannelse til arkitekt. Og det var da heller ikke planen, at hun skulle gøre en karriere ud af sin medvirken i 'Den store bagedyst', da hun tilmeldte sig.

- Jeg havde ikke set den første sæson af programmet, men mine forældre var meget begejstrede for det og syntes, jeg skulle tilmelde mig. Jeg tænkte, det kunne være sjovt at prøve, og at jeg ville være god til at lave tv, så jeg prøvede lykken. Men det var ikke specielt velovervejet, siger Annemette Voss med et grin.

Den kagekyndige arkitekt gik som bekendt hele vejen, og på den anden side af sejren ventede et helt nyt liv for den dengang 29-årige 'Bagedyst'-vinder.

Gense øjeblikket, hvor Annemette Voss vinder 'Den store bagedyst' i 2013.

- Det krævede lige lidt tilvænning, at så mange pludselig kendte til mig og syntes, de skulle have en mening om mig. På den ene side er det jo dejligt, fordi der kommer meget positivt med det. Men jeg tog også lige min mødom med nederen overskrifter, siger Annemette Voss, der blev skilt fra sin daværende mand, mens hendes sæson kørte i tv.

Men Annemette Voss greb de muligheder, opmærksomheden fra 'Bagedysten' gav hende.

Hun tænkte, at hun lige så godt kunne tjene nogle penge på den store interesse for hendes person. Og hun havde altid været vild med formidling.

- I dag har folk en forventning om, at 'Bagedysten' kan ændre ens liv. Men sådan var det ikke dengang, der lå det ikke i kortene.

- Nana, der havde vundet året inden, havde ikke gjort så meget ved det. Så jeg skulle lidt opfinde min egen jobtitel, og jeg tog ud og holdt en masse foredrag og bagte en masse til nogle kageevents, siger Annemette Voss.

  • Vinder af den første danske udgave af 'Den store bagedyst' i 2012: Nana Frolov. (© Dr)
  • Annemette Voss vandt anden sæson af 'Den store bagedyst'. (© Dr)
  • I 2013 var det Tobias Hamann, der løb med sejren. (© Dr)
  • Fjerde sæson blev vundet af Liv Martine Hansen. (© Dr)
  • I 2016 vandt Sune Demant den femte sæson af 'Den store bagedyst'. (© Dr)
  • Andrea Søllested kunne i 2017 triumferende kalde sig vinder af sjette sæson. (© Dr)
  • I 2018 var det Emil Obel, der gik hele vejen og kunne kalde sig vinder af den syvende sæson af 'Den store bagedyst'. (© Dr)
  • Sidste år var det Frederikke Legaard, der gik hele vejen og vandt den ottende sæson. (© Dr)
1 / 8

Senere lavede hun også bage- og kogebøger - 16 i alt faktisk - og selvom hun siger, hun famlede i de første år efter sejren, så fandt hun med tiden ud af, hun hellere ville fokusere på formidlingsdelen, end hun ville lave kager i det uendelige.

- Jeg lod lidt, som om jeg havde lyst til at lave lagkage i otte timer. Men jeg gider ikke nødvendigvis bage hver dag. Så jeg prøvede efter bedste evne at skrue op for dén del, hvor jeg kunne få lov til at bruge tid på min blog og på at lave tv.

I dag kan hun således kalde sig foredragsholder, podcaster, blogger, kogebogsforfatter og tv-vært.

Og Annemette Voss er glad for alle de muligheder, hendes medvirken i 'Den store bagedyst' førte med sig. Men hun er bevidst om, at hendes succes også handler om dedikation.

- Det åbnede en masse døre. Men folk må ikke tro, 'Bagedysten' er et guldæg. Jeg har arbejdet megahårdt efterfølgende for at nå til, hvor jeg er nu.

- Livet er jo lidt som et tog, og man kan stå lidt af og på. Og jeg hoppede i den grad på, da 'Bagedysten' kørte forbi min perron. Men det har aldrig handlet om rent held.

Et samlingspunkt i en svær tid

Det var ikke kun, Annemette Voss, der hoppede på det med årene kun mere heftigt buldrende 'Bagedyst'-tog.

Det gjorde de danske tv-seere i dén grad også, og programmet har sammen med eksempelvis 'X Factor' og 'Vild med dans' været blandt de allermest populære tv-programmer i 10'erne.

Hvis man ser på programmets succes i et bredere samfundsperspektiv, har det været et åndehul for seerne, der for en stund har kunnet flygte fra virkeligheden.

Det forklarer kultursociolog Emilia van Hauen, der beskæftiger sig med det moderne liv og trends og tendenser i samfundet.

- 'Den store bagedyst' er en modreaktion på det præstationssamfund, vi ellers lever i. Det bliver et hyggeligt frikvarter, hvor vi samles på tværs af generationer, siger hun og fortsætter:

- Det er et alter af synd, der taler ind den sundhedsdiskurs, der hersker i dag. Vi måler og monitorerer alting og har samtidig en masse viden, der kan være med til at kontrollere både, hvad vi gør, og hvem vi er, og derfor er der ikke meget plads til det, som nogle vil kalde at "synde". Så det bliver en lille, uartig nydelse i en hverdag, hvor vi ellers er pressede på så mange fronter.

(© Grafik: Oliver Seppo/DR)

Emilia van Hauen mener også, at programmets succes hænger sammen med, det er amatører, der er med i konkurrencen.

- Vi kan identificere os med deltagerne, fordi vi ret beset kunne være med allesammen, hvis vi tog os lidt sammen. Og vi kan ydermere lade os inspirere af programmet i vores egen kagebagning.

- Vi kan ikke selv sy kjolerne fra 'Vild med dans', og vi kan ikke synge, som de gør i 'X Factor'. Men de fleste kan i et eller andet omfang bage en kage, siger hun.

'Den store bagedysts' succes kan i høj grad tilskrives de lækre kager og deltagerne, som seerne kan identificere sig med, forklarer kultursociolog Emilia van Hauen. (Foto: Carsten Mol © Dr)

Tidspunktet for 'Bagedystens' succes er heller ikke tilfældig. Og det giver således også god mening, at den britiske tv-kvinde bag konceptet brugte flere år op gennem 00'erne på at få solgt sit programformat.

For hvor 00'erne var præget af bekymringsfri forbrugsfest og nye køkkener, vi alle havde ret til, så muliggjorde finanskrisen kort før 'Bagedystens' britiske premiere, at vi rent faktisk også brugte vores nyindkøbte køkkener til at bage i, forklarer Emilia van Hauen.

- I det øjeblik, man har en krise, rykker man sammen og finder aktiviteter, man kan lave inden for hjemmets fire vægge. Og i 'Bagedystens' tilfælde er der så også tale om det, man kalder the lipstick effect (læbestiftseffekten), som er et udtryk, man bruger, når der er økonomisk krise, og folk ikke har råd til dyre rejser og mærketøj, forklarer hun og fortsætter:

- I stedet bruger man penge på de små, men lækre ting i hverdagen, så man trods alt får lidt luksus. Og det betyder også at lave en ekstralækker kage, som samtidig har et socialt aspekt i sig. De fleste bager jo en kage for at dele den med andre, som de vil forkæle.

De andre lande stjæler fra Danmark

I Danmark sendte man det allerførste program af 'Den store bagedyst' den 28. august 2012. Og her har Søren Olsen været styrmand på produktionen fra dag ét.

Selvom du måske tror, det er det samme program, hvor folk bager kager i en uendelighed, er der faktisk sket mange forandringer i løbet af de ni år, udsendelsen har kørt på DR1.

(© Grafik: Oliver Seppo/DR)

I 2012 var der nemlig to værter - Neel Rønholt og Peter Ingemann. Og i de første programmer røg der to ud af konkurrencen hver uge.

Der var heller intet mesterbagerforklæde til ugens mesterbager. Det blev først indført i 2016. Og prøvelserne, deltagerne blev udsat for, så også lidt anderledes ud dengang end i dag.

- Da vi fandt på udfordringer i begyndelsen, var det ud fra devisen more is more. I første sæson havde vi en udfordring, hvor deltagerne skulle lave en flettet dejkurv fyldt med både boller og rugbrød. Samtidig med, at vi lige skulle have præsenteret ti deltagere, siger redaktør Søren Olsen og fortsætter:

- Men siden har vi fundet ud af, at det tit fungerer bedre med lidt enklere opgaver. Og så prøver vi også hele tiden at udfordre formatet på forskellige måder.

Tag med tilbage til 2012 og se, hvordan det gik til, da deltagerne blev bedt om at lave den indviklede udfordring, Søren Olsen beretter om.

Han fremhæver, hvordan den danske udgave har været first mover på at opfinde særlige udfordringer til deltagerne. Eksempelvis ved at sende deltagerne ud af bageteltet flere gange, at invitere dommere fra de udenlandske produktioner på besøg eller at få deltagerne til at halse efter eksperter i "Kongens efterfølger"-agtige udfordringer.

- Mange af de andre lande ringer til os for at hente inspiration og kopierer faktisk vores måder at lave programmet på, siger Søren Olsen.

Og 'Bagedyst'-redaktøren er da også overbevist om, at selve programformatet er så stærkt, at det nok skal overleve i årevis endnu.

For eksempel var mange nervøse for, hvordan det skulle gå programmet, da de tidligere dommere, Mette Blomsterberg og Jan Friis-Mikkelsen, stoppede efter femte sæson.

- Det var brandærgerligt, for vi var meget glade for Mette og Jan som dommere, så det var ikke vores ønskescenarie. Og vi tænkte da også, "nå, hvad fanden gør vi lige for at komme videre herfra", siger han og fortsætter:

- Men nu har vi kørt med Markus Grigo og Katrine Foged Thomsen i nogle år, og de har egentlig været et frisk pust og bragt programmet videre og givet det en ny retning. Succesen afhænger ikke af dommerne eller andre enkeltdele, der er formatet i sig selv simpelthen for stærkt.

Redaktionen bag den danske udgave af 'Den store bagedyst' gør meget ud af at forny sig. Sidste år havde man eksempelvis inviteret Enie van de Meiklokjes, der er vært på den tyske udgave af programmet, ind til en omgang "Kongens efterfølger" på tysk. (© Dr)

Kan sagtens fortsætte flere år fremover

Men selvom Søren Olsen snart har brugt et årti af sit liv som redaktør på 'Den store bagedyst', er der ingen metaltræthed at spore hos den garvede tv-mand.

- Jeg er ikke træt af at lave det endnu. Det er en gave at få lov til at have et arbejde, der går ud på at få et kig ind i hundredvis af danskeres historie og så vælge, hvilke ti perler der skal fortælles videre til seerne, siger han og fortsætter:

- Det er kernen i castingen, og det er fantastsisk at få lov til at møde så mange forskellige mennesker. Og jeg vil gerne møde mange flere endnu.

Kultursociolog Emilia van Hauen tror også på, at programmet har en plads og berettigelse i mange år endnu. Særligt fordi vi i Danmark har fået en større gastronomisk selvforståelse i de seneste år.

- På et tidspunkt bliver folk jo trætte af alle programmer, men mon ikke dette kan overleve nogle år endnu. Især fordi både mænd og kvinder i de yngre generationer er interesseret i at lave mad og har set tusindvis af madvideoer på YouTube. Med 'Bagedysten' får de lidt ekstra, fordi der også er et konkurrenceaspekt, siger hun.

Og spørger man den tidligere DR1-kanalchef Lotte Lindegaard, skyldes succesen i allerhøjeste grad deltagerne samt de følelser, de ikke er bange for at vise. Og det skal nok trække folk til i lang tid fremover.

- Der er plads til hele følelsesregisteret i det program, og det betyder også, at man vender tilbage igen og igen for at se, hvad deltagerne kaster sig ud i af fantastiske kreationer tilsat både grin og gråd. Det allerbedste tv er det, der vækker følelser. Og det gør 'Bagedysten'.

Du kan følge med i den niende sæson af 'Den store bagedyst' hver lørdag klokken 20 på DR1 og allerede fra klokken 18 på DRTV. (Foto: Carsten Mol © Dr)
Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk