"Karen, kommer du ikke her og stikker hånden ned i lykkeposen på onkel Simon?"

Der blev talt direkte ud af posen, da instruktør Nikolaj Cederholm i 2004 skabte den succesfulde teaterforestilling 'Simon – Spies, skæg og ballade' om den dengang folkekære rejsekonge Simon Spies.

På scenen kunne man for eksempel se ham få et blowjob af én af sine såkaldte "morgenbolledamer" midt i en sang – og det hele blev modtaget med smil og grin fra stolerækkerne på Østre Gasværk.

Samme lystige stemning og kække kommentarer prægede i høj grad også virkelighedens mediefremstilling af mangemillionæren Simon Spies, der skabte Spies Rejser og gav den som farverig rejsedirektør med dametække fra slutningen af 1950'erne og frem til sin død i 1984.

Dén stemning er dog skåret helt væk i den nye DR-dokumentarserie 'Spies og morgenbolledamerne', der fortæller bagsiden af historien om rigmandens hang til piger under 18 år, der var ansat som piccoliner i hans koncern.

Her beskriver tidligere ansatte og venner af Simon Spies blandt andet, at han betalte "morgenbolledamerne" for seksuelle ydelser, og at han betalte for at få lov til at slå piger og prostituerede, når de havde sex.

Selvom mange af os har hørt historierne om "morgenbolledamerne", giver det god mening at kigge på Spies' appetit for unge piger med friske 2022-øjne, siger teaterinstruktør Nikolaj Cederholm i forbindelse med den nye dokumentarserie.

- Det egentlige spændende spørgsmål her er jo: Hvordan kan en mand, der har misbrugt unge piger, blive så populær? Og hvordan kan et helt samfund vælge at se igennem fingre med det, fordi vi godt kan lide noget andet ved ham?

Historien om Spies siger med andre ord mere om os end ham, synes Nikolaj Cederholm. Han mener derfor, at det ville klæde os i mindre grad at pege fingre ad Simon Spies og i højere grad at pege fingre ad os selv.

- Det var os, der tillod det. Det er jo ikke mærkeligt, at der findes en rig mand, som ikke kender grænserne for, hvordan man opfører sig. Vi kan i hvert fald godt forstå, at sådan en mand kan forekomme. Men at vi andre kan sige: "Det er fint, Simon – vi elsker dig!" – dét er mærkeligt.

Ville lave Spies-teaterstykke anderledes i dag

Men ville Nikolaj Cederholm så overhovedet have gjort noget anderledes, hvis teaterstykket blev sat op i dag?

- Helt sikkert, lyder det prompte fra instruktøren, der skabte forestillingen og også selv nåede at spille rollen som Spies – en rolle, som han overtog efter komikeren Anders Matthesen.

- Det ville godt nok være underligt, hvis man ikke lavede forestillingen anderledes i dag med den øgede bevidsthed, der er på MeToo nu, tilføjer han.

Det giver også god mening i Julie Rokkjær Birchs ører. Hun er museumsdirektør på KØN i Aarhus, hvor der er fokus på kønnenes kulturhistorie.

Vores blik på kønnene har nemlig ændret sig markant med MeToo, forklarer hun – og så har vi fået en samtykkelov. Der er sket meget på kort tid.

- Bare det, at vi har fået et begreb som victim blaming på banen, og at vi også er blevet meget mere bevidste om magtdynamikker – især i forhold til MeToo – har betydet meget, siger hun og fortsætter:

- Det er ikke længere så enkelt som at sige: "Hun kunne jo bare have ladet være." For der er noget, der hedder magt, penge, social status og at være fanget ind i ting. Der er i dag mere fokus på ikke at lægge skyld og skam på kvinderne, men på at det er noget kulturelt i samfundet.

Noget af det, der ville blive justeret i teaterforestillingen 'Simon – Spies, skæg og ballade', ville også netop være fremstillingen af de unge ansatte, der gik i seng med direktøren for penge, vurderer Nikolaj Cederholm.

Han tvistede ellers allerede i 2004 "morgenbolledamerne" ved at gå en anden vej end den oplagte, da der skulle hyres skuespillere. De var nemlig slet ikke unge piger.

I stedet hyrede han fire voksne dansktop-sangerinder, der var unge i Simon Spies' tid, til at spille pigerne. Valget faldt på Annette Klingenberg, Susanne Lana, Janni Høeg og Grethe Mogensen.

- Det gjorde jeg, fordi jeg ikke havde lyst til, at det skulle være attraktivt at tage ind og se på unge piger, der lå og vred sig i meget lidt tøj for den gamle mand, siger instruktøren.

Til gengæld fik teenageren Marie Tourell Søderberg rollen som Janni Brodersen, der som 20-årig blev gift med 61-årige Simon Spies i 1983 og arvede firmaet, da han døde året efter.

- Lige med Janni Spies valgte vi at trykke på speederen og faktisk gøre hende endnu yngre, end hun var dengang, fortæller Nikolaj Cederholm.

Her blev det altså gjort ekstra tydeligt for enhver, at der var en markant aldersforskel på de to.

'Jamen, sådan var det jo bare dengang'

Med 'Spies og morgenbolledamerne' er rejsekongen igen blevet aktuelt debatstof i medierne – men vi skal også passe på med at lægge skyld og skam på mændene, mener Julie Rokkjær Birch.

Hun er derfor enig med Nikolaj Cederholm i, at det ikke nytter noget at bruge Simon Spies som en skurk.

- Det er i allerhøjeste grad en kulturel ting, og der har været en kønnet forventning, som også har ligget på mændene dengang, siger hun.

Museumsdirektøren tror dog, at der godt kan komme ekstra kritik af Spies denne gang, og at der vil være færre, der tænker: "Jamen, sådan var det jo bare dengang."

Ikke mindst hos de yngre generationer, der måske først bliver bekendt med fortællingen om Spies nu.

- De har et helt andet tolerancepunkt, fordi de ikke har været en del af de fortællinger, der blev skabt dengang. Hvorimod min fars generation nok stadig primært husker fortællinger om Spies som en interessant og sjov iværksætter.

Mange vil sikkert også huske Simon Spies for sætningen "dårlig omtale er bedre end ingen omtale" og alt den succes, han skabte med sit rejseselskab.

- På dét punkt er Spies jo ikonisk, men den fortælling kan i mine øjne godt eksistere side om side med den anden fortælling om ham, fordi vi som samfund hele tiden bliver klogere og får nye idealer om, hvordan man skal opføre sig overfor hinanden, slutter Julie Rokkjær Birch.

Spies Rejser har ikke ønsket at stille op til interview med DR om indholdet i dokumentaren, men skriver i en kommentar: "Vi tager tager skarpt afstand fra den omgang med unge piger, som beskrives i dokumentaren. Det har intet til fælles med Spies Rejsers værdier. Det er 38 år siden, Simon Spies døde. Siden da har vi haft fire forskellige ejere og er et helt andet sted i dag, i en helt anden tid."

Mandag oplyste Spies Rejser i øvrigt, at selskabet ikke længere vil bruge Simon Spies i deres aktive markedsføring.

Janni Spies har ikke ønsket at kommentere oplysningerne eller at medvirke i programmerne.

Næste afsnit af 'Spies og morgenbolledamerne' sendes på DR1 mandag klokken 21.25, men du kan allerede nu se alle tre afsnit på DR TV.