Isoleret nordisk sprog lever langt ude i skoven

Sproget elvdalsk tales i dag af kun 2.500 personer. Forskere sætter nu fokus på dets oprindelse.

Elvdalsk er ikke forståeligt for andre end de 2.500, der bor i skovområdet i Älvdalen, Sverige. (Foto: Grafik: Phillippe Falkesgaard © DR Nyheder)

’Ig såg wardjin’

For de fleste lyder denne sætning som komplet volapyk. Men en befolkningsgruppe et stykke oppe i de svenske skove, på grænsen til de norske fjelde, taler et sprog, som kun få kender til.

Det kaldes elvdalsk og tales kun af omkring 2.500 personer fra området Dalarna i Sverige.

Elvdalsk er de senere år blevet mødt med stigende interesse i forskningsverden, og sprogforskere fra hele verden mødes den 7. og 8. maj på Københavns Universitet til en større international konference for at sætte fokus på sproget, som de mener er udrydningstruet.

- Det er jo ikke et af de bedst beskrevne sprog, og det ville være synd, hvis det forsvinder, inden vi har fået det fuldt beskrevet, da det kan bruges til meget historisk set. Blandt andet kan vi blive klogere på vores egen sprogstamme, fortæller sprogforsker på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet Bjarne Sandgaard Hansen.

Isolereret i skoven

Elvdalsk har ifølge nyere forskning eksisteret som en variant af det oldnordiske sprog siden 800-tallet. Både elvdalsk og oldnordisk har sidenhen udviklet sig sprogligt, og derfor er elvdalsk i dag markant anderledes, end hvad man finder i de omkringliggende områder.

- Det særlige ved elvdalsk er, at det har bevaret en række af de sproglige træk fra vikingetidens oldnordisk, som må have været der i det generelle germanske sprog, som også blev talt i Skandinavien dengang, fortæller Bjarne Sandgaard Hansen.

Hvordan et sprog, som kun få taler, har overlevet og stadig skiller sig markant ud fra omkringliggende dialekter, er ifølge sprogforsker Bjarne Sandgaard Hansen meget enkel.

- Nøgleordet er isolation. I dag har vi biler, busser og tog, men før i tiden var det utrolig svært at komme frem i de svenske skove over land, og derfor har man kunnet bevare sproget rimeligt intakt og uforstyrret, fortæller han.

De seneste 100 år er antallet af personer, der taler sproget, ifølge sprogforskeren faldet markant, og det skyldes især, at elvdalsk ikke er nær så isoleret som tidligere primært på grund af den teknologiske udvikling.

Forening vil holde fast i sproget

Men det har en forening ved navn Ulum Dalska – vi skal tale elvdalsk - sat sig for at gøre noget ved. De prøver at vende den negative udvikling og ved at gøre folk bevidste om at bevare sproget.

Efter at der i 1980’erne opstod en renæssance omkring elvdalsk, kan vi se, at børn begynder at holde fast i sproget. Antallet af unge, der taler og forstår elvdalsk, er faktisk steget de seneste år, siger Bjarne Sandgaard Hansen.

Som virkemiddel til at vende udviklingen giver foreningen blandt andet stipendier til børn for at opfordre dem til at blive ved med at tale det, og et af foreningens erklærede mål er også at få sproget anerkendt som minoritetssprog i Sverige.

Ud fra sprogvidenskabeligt synspunkt mener Bjarne Sandgaard Hansen, at elvdalsk er et selvstændigt sprog og ikke en svensk dialekt, som det er nu.

Hvis man har en dialekt, må man forvente, at det er gensidigt forståeligt med hovedsproget, og tidligere undersøgelser viser, at elvdalsk ikke er forståeligt for svenskere, siger sprogforskeren.

Det er i området Älvdalen i Dalarna, Sverige, at det ukendte nordiske sprog tales.

Bevæger sig mod svensk

Det er dog værd at notere, at det elvdalsk, som de unge taler, minder markant mere om svensk, sammenlignet med det elvdalsk, deres forældre taler. Men ifølge sprogforskeren er der stadig visse forskelle mellem rigssvensk og elvdalsk på alle sprogets niveauer.

- Der vil altid være en forskel på elvdalsk og svensk, hvis dem, der taler elvdalsk, er bevidste om at bevare sproget. Og det tyder på, at der er en vilje til at holde fast i sproget blandt dem, der taler det, siger Bjarne Sandgaard Hansen.

Indtil elvdalsk smelter sammen med svensk vil sætningen ’ig såg wardjin’ stadig være uforståelig for mange mennesker. Men egentlig betyder den blot, ’jeg så ulven’.

På Københavns Universitets hjemmeside kan du høre, hvordan elvdalsk lyder:

Facebook
Twitter