'Jeg er blevet spyttet på, jeg er blevet truet med kniv, og jeg er blevet slået ned flere gange'

Rasmus, Frederik og Bjarke insisterer på at være sig selv - og det har haft store konsekvenser.

Rasmus Frederiksmose, Frederik Taus og Bjarke Charlie Serritslev har alle oplevet konsekvenserne af at klæde sig anderledes end normen Foto: Cirkeline Coco, privatfoto.

I sidste uge lagde 'Underverden'-skuespilleren Ali Sivandi en video op på

Instagram
, hvor han råbte efter 25-årige Aleksander Aarstad, der kom gående i høje hæle og havde lyserødt tøj på.

Videoen skabte stor debat, og der blev kort tid efter igangsat en modkampagne mod den 32-årige skuespiller, hvor folk spammede Ali Sivandis kommentarfelt med regnbueflag.

Efter flere dages tavshed lagde Ali Sivandi så en undskyldning op på sin

Instagram
.

- Jeg har i dag sendt en personlig undskyldning til Aleksander, som jeg filmede og lagde på min

Instagram
.

- Jeg undskylder oprigtigt for at have råbt ad ham. Det var ikke min mening at såre ham, skrev Ali Sivandi blandt andet.

Aleksander Aarstad er langt fra den eneste, der må finde sig i

tilråb
i det offentlige rum, fordi han går anderledes klædt.

Hos LGBT+ Danmark har man også fulgt med i den verserende sag. Og den er desværre langt fra enestående, fortæller Susanne Branner Jespersen, der er sekretariatschef i LGBT+ Danmark.

- Vi modtager hver uge to-tre

henvendelser
om
diskrimination
i det offentlige rum, så for os er det en meget genkendelig problematik. Især hos folk der har et kønsudtryk, som adskiller sig fra majoritetens.

Nu skal du møde tre personer, som må leve med tilråb, trusler og vold, fordi de insisterer på at se ud, som de har lyst til.

Rasmus Frederiksmose/Brynhildr

Rasmus Frederiksmose går også under navnet Brynhildr og optræder som dragqueen under navnet 'Brynhildr the ViQueen'. (Foto: Cirkeline Coco)

Rasmus Frederiksmose er 24 år gammel og bor i København. Rasmus betegner sig selv som ikke-binær og foretrækker at blive tiltalt som 'hun'. Hun går også under navnet Brynhildr og optræder som dragqueen under navnet 'Brynhildr the ViQueen'.

Hvordan vil du selv beskrive dit tøj, når du er ude i offentligheden?

- Jeg kan godt lide at gå flamboyant klædt med crop tops, pastelfarver og lette sommerkjoler. Og gå med fuld makeup til hverdag.

- Men jeg har oplevet en del

hadforbrydelser
, så det er ikke altid, jeg ønsker at skille mig ud. Det er ikke altid, jeg har lyst til at sætte mig selv i en position, hvor jeg kan risikere at møde had.

- Frihed er meget vigtigt i mit liv. En del af den frihed er at kunne gå klædt, som jeg ønsker, og kunne være den, jeg er. Det kan jeg bare desværre ikke.

Hvad har du oplevet af tilråb?

- Der har været en del episoder. Der er blevet råbt "klamme bøssesvin" og "dit fede bøssesvin" efter mig. Jeg har fået kastet øl og øldåser efter mig. Jeg er blevet spyttet på. Jeg er blevet truet med kniv, og jeg er blevet slået ned flere gange.

- Det sker meget ofte. Derfor er det ikke altid, jeg kan være, som jeg gerne vil være. For har jeg energi og overskud til at kunne klare

tilråb
i dag? Det spørgsmål stiller jeg tit mig selv, inden jeg går ud ad døren.

- Det er ikke hver dag, jeg har lyst til at

håndtere
det, fordi jeg gennem tiden har fået mange ar på sjælen. Jeg er blevet bevidst om, at jeg nogle gange skal tage vare på mig selv, hvilket vil sige, at jeg skal lægge låg på mig selv for at være i sikkerhed.

Hvad får det dig til at føle?

- Det gør ondt indeni. Det hele knytter sig sammen inde i brystet. Jeg kan mærke, at mit lys bliver slukket.

- Derfor har jeg ofte høretelefoner i, når jeg bevæger mig udenfor. For så kan jeg fjerne lyden fra

tilråbene
. Men når jeg hører
tilråbene
, så giver det mig fysisk smerte. Jeg kan til tider blive ret ængstelig.

Hvad kan vi gøre for at komme det til livs?

- Jeg tror, at folk bliver provokeret af, at jeg klæder mig, som jeg gør, fordi de ikke forstår det. Det handler om uvidenhed. Det handler om dannelse, kort sagt. Folk skal forstå, at der er mennesker som mig, og at vi har lige så meget ret til at være os selv som alle andre.

Hvad er din besked til dem, der råber?

- Vil din mor være stolt af dig lige nu, når du står og råber ad mig? Det tror jeg ikke.

- Folk skal vide, at jeg bliver ramt, og jeg bliver ængstelig. Jeg får det dårligt. Det sitrer i kroppen af ubehag, og jeg føler mig utilpas. Nogle gange får jeg angstanfald, hvor hjertet begynder at pulsere. Og frygt. Frygt, for at de her mennesker vil gøre mig ondt.

- Folk skal vide, at det ikke er uden konsekvenser at råbe efter et andet menneske. For det har konsekvenser for mig.

Frederik Taus

Frederik Taus på 27 har blandt andet oplevet at blive slået ned foran sine forældre. (Foto: privatfoto/Instagram)

Frederik Taus er 27 år og bor i København. Han studerer fashion design på Kunstakademiet i København.

Hvordan vil du selv beskrive dit tøj, når du er ude i offentligheden?

- Jeg er tøjdesigner, og jeg går rigtig meget op i mit udtryk. Mit tøjvalg er defineret af de to poler: Feminin og maskulin. Jeg kunne for eksempel finde på at tage en kjole på sammen med heavy metal-støvler, eller tage et jakkesæt på med et par stiletter.

Hvad har du oplevet af tilråb?

- Jeg har fået så mange

tilråb
, at jeg på en eller anden måde har vænnet mig til det. Og folk glor rigtig meget. De peger og tager rigtig mange billeder, som om jeg ikke er et menneske.

- Sidste år gik jeg på gaden på

Nørrebro
sammen med mine forældre til et loppemarked. Vi går hen til bilen, og idet jeg åbner døren, er der én, der slår mig, alt hvad han kan, og råber: "Fucking faggot".

- I København overvejer jeg min påklædning alt efter, hvor jeg skal hen. Skal jeg i Indre By er der ikke så stor chance for at blive råbt ad, men skal jeg ud i brokvartererne, så tager jeg neutralt tøj på, fordi jeg ikke altid har energi til at skulle møde alt det had.

Hvad får det dig til at føle?

- Det er noget, jeg desværre har vænnet mig til. Da jeg var yngre, blev jeg virkelig ked af det hver gang. Nu gør det mig ikke længere så ked af det.

- Misforstå mig ikke –

tilråbene
gør ondt, men jeg bruger så lidt energi på det som muligt. Det handler også om at beskytte mig selv. For det skal ikke definere mig, hvad andre tosser går og råber. Jeg prøver at få det til at fylde så lidt som muligt.

Hvad kan vi gøre for at komme det til livs?

- For at vi kan komme det her til livs, så skal flere

heteroseksuelle
cis-kønnede mænd gå forrest i kampen mod had. Det had og de
tilråb
, vi får, er fra andre mænd. Det er ikke fra kvinder, det er ikke fra andre bøsser.

- Jeg håber virkelig, at vi får større

opbakning
fra
heteroseksuelle
mænd, for det er dem, der kan skabe forandringer.

- Dem, der råber ad

homoseksuelle
og ikke-binære personer på gaden, ser os ikke som ligeværdige mennesker. Så derfor lytter de ikke, når vi siger fra. De lytter nok mere til folk, de selv kan spejle sig i.

Hvad er din besked til dem, der råber?

- Os, der bliver råbt ad, er som regel blevet råbt ad hele vores liv – fra skolegården og hele vejen op til

voksenlivet
.

- Det ødelægger identiteten og sjælen hos dem, der bliver råbt ad. For mig personligt har det gjort, at jeg ikke har så stor tiltro, når jeg møder folk, jeg ikke kender.

- Selvom jeg har vænnet mig til at blive råbt ad, så giver det mig inderst inde en ulykkelig følelse. Jeg bliver virkelig ked af det, fordi det er et angreb på min eksistens.

Bjarke Charlie Serritslev

- Når jeg bliver udsat for tilråb på gaden, og andre mennesker lytter, så skal de sige noget og sige fra. Så længe det kun er os selv, der siger noget, så hjælper det ikke noget, siger Bjarke Charlie Serritslev. (Foto: privatfoto/Instagram)

Bjarke Charlie Serritslev er 33 år og bor i København. Han er til daglig journalist og standup-komiker.

Hvordan vil du selv beskrive dit tøj, når du er ude i offentligheden?

- Jeg går både i maskulint og feminint tøj, og jeg kan godt lide at gå i kjoler, men det er ikke noget, jeg gør til hverdag.

- Men jeg er feminin i mit udtryk. Du kan se det på den måde, jeg går på, og på den måde, jeg gestikulerer på.

Hvad har du oplevet af tilråb?

- Jeg har oplevet det meste. At folk råber 'bøsse' efter mig og andre skældsord. Jeg har fået

trusler
om vold, jeg er blevet spyttet på, og jeg har været udsat for vold.

- Da jeg var i mine 20'ere, følte jeg mig udødelig, og jeg var lidt ligeglad med, hvad der skete med mig. Så hver gang jeg blev råbt ad, konfronterede jeg dem, og det resulterede i, at jeg fik rigtig mange tæsk.

Hvad får det dig til at føle?

- Det får mig til at føle mig mindre værd i situationen, men det forplanter sig også. Det er svært at overbevise sig selv om, at det ikke er mig, der er noget galt med.

- Det er en følelse, jeg har, og den er konstant. Jeg kæmper med en masse personlige ting på grund af det, som gør det svært for mig at leve et normalt liv.

Hvad kan vi gøre for at komme det til livs?

- Jeg har brug for, at folk gør noget. At folk siger fra. Vi skal have fjernet al legitimitet, det gør det okay at hænge folk ud på grund af deres seksualitet og kønsidentitet.

- Når jeg bliver udsat for

tilråb
på gaden, og andre mennesker lytter, så skal de sige noget og sige fra. Så længe det kun er os selv, der siger noget, så hjælper det ikke noget.

- Folk skal ikke have ondt af mig. Det er ikke det, jeg har brug for. Jeg har brug for, at alle tjekker ind i kampen. Er du med os eller imod os? For du kan ikke bare se passivt til.

Hvad er din besked, til dem der råber?

- Min besked, til dem der råber, er: Hold jeres kæft. Hvis du ikke har noget pænt at sige, så lad være.

- Der er ikke noget at diskutere. Jeg burde ikke behøve at forklare dem, at det ikke er okay. For det ved de udmærket godt.

- Pas jer selv og jeres kedelige liv. Længere er den ikke.

Facebook
Twitter