Judas-evangelium rokker ikke ved Nye Testamente

Det såkaldte Judas-evangelium kan ikke rokke ved vores forståelse af Jesus og hans nærmeste, herunder også Judas. Men det kan bidrage til forståelsen af kristendommens udvikling efter Jesu død, mener en lektor i kirkehistorie.

Det genfundne såkaldte Judasevangelium, som netop er blevet præsenteret for offentligheden, får ingen betydning for den kristne verdens opfattelse af en af påskens hovedpersoner, Judas Iskariot. Det mener lektor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet Nils Arne Pedersen, som har læst den engelske oversættelse af Judasevangeliet.

Derimod kan det gamle koptiske skrift (egyptisk sprog, red.) formentlig sige noget om forholdene mellem de forskellige religiøse retninger i det andet århundrede og dermed fortælle noget om, hvorfor kristendommen udviklede sig, som den gjorde.

Omtalt af Irenæus

En af de ting, der taler for, at Judasevangeliet rent faktisk er skrevet i det andet århundrede, er det faktum, at kirkefaderen Irenæus i et værk fra omkring år 180 omtaler et Judasevangelium, som han i øvrigt tager kraftigt afstand fra.

- Hvis det er det samme skrift, der er tale om, er det altså skrevet før år 180, og så er det umådelig interessant for kirkehistorien, fordi vi ikke ved ret meget om den tid. Men vi ved, at det, der skete i det andet århundrede, fik meget stor historisk betydning for udviklingen af kristendommen, og det kom til at præge hele Europas historie, forklarer Nils Arne Pedersen, som i flere årtier har beskæftiget sig med gamle koptiske og gnostiske skrifter.

Det eksemplar af Judasevangeliet, som blev fundet engang i 1970'erne i Egypten, og som nu er blevet oversat til engelsk, er netop skrevet på koptisk, og ifølge indholdet er der ingen tvivl om, at forfatteren var en stærk tilhænger af den religiøse retning gnosticismen, som i modsætning til andre kristne mente, at mennesket kan finde det hellige inde i sig selv ved at forsage den fysiske verden.

Ikke en kilde til Jesus og Judas

- Teksten kan måske hjælpe os til at sige noget om gnosticismens oprindelse. Det her er måske et af de tidligste forsøg på at skabe en gnostisk mytologi, siger Nils Arne Pedersen. Til gengæld mener han ikke, at teksten fortæller noget historisk korrekt om Judas og Jesus, selv om den netop handler om de to personer.

Judasevangeliet er skrevet på koptisk og stammer formentlig fra det andet århundrede

- I teksten er der ingen geografiske oplysninger om Palæstina, der er ingen henvisninger til jødiske partier som saddukæere eller farisæere, som der er i de evangelier, vi kender. Det taler for, at teksten er blevet til senere end de fire evangelier. Den fortæller derfor ikke noget om det første århundrede eller Jesu tid, siger Nils Arne Pedersen, som mener, at forfatteren hører til en gruppe, som tager afstand til de andre kristne, som er udgået fra de 12 apostle.

- Ved at angribe apostlene ser han ud til at ville ramme de kristne i samtiden, der lagde vægt på bispeembedet, nadveren og dåben. I stedet gør han Judas, som de andre kristne opfatter som en forræder, til en helt, forklarer Nils Arne Pedersen, som dog ikke tror på, at det får nogen betydning for nutidens opfattelse af Judas.

Sensationsjagt

- Hvis man taler om, at skriftet kan ændre vores opfattelse af Judas og Jesus, er det en sensationsjagt, hvor man stiller de forkerte historiske spørgsmål, siger Nils Arne Pedersen.

Efter at Judasevangeliet var blevet fundet i Egypten i 1970'erne, forsvandt det igen, indtil det dukkede op i år 2000, hvor en schweizisk antikvitetshandler købte det og overlod det til Maecenas Foundation for Ancient Art i Basel i Schweiz, så det kunne blive restaureret og oversat. Det arbejde er nu afsluttet, og i sidste uge blev det restaurerede og oversatte Judasevangelium præsenteret for offentligheden på en pressekonference i Washington.

Nils Arne Pedersen har allerede læst den engelske oversættelse og har planer om snart at læse teksten på koptisk.

Håndskriftet, der nu kendes som Codex Tchacos, vil blive udleveret til det koptiske museum i Kairo.

Facebook
Twitter