Julen er en kopi af romerske fester

Julens væld af ædegilder og gaver stammer måske fra romerske decemberfester. Romerne fejrede på denne tid af året guden Saturn og solguden Sol Invictus.

Noget tyder på, at centrale dele af den kristne jul har rod i romernes decemberfest, Saturnalia. Den blev fejret til ære for guden Saturn fra den 17. til den 23. december og fulgt op af en fest for solguden Sol Invictus den 25. december. Det skriver Videnskab.dk.

Saturn var guden for dyrkelse af afgrøder, og Saturnalia var formentlig en fest for overflod. Man gav hinanden gaver og forsynede sig selv og guderne med rigelige mængder af mad og drikke.

Jesus og solguden delte fødselsdag

- Man kan godt sige, at udvekslingen af gaver under Saturnalia, de rituelle ædegilder og overflodsaspektet bliver inkorporeret i den kristne kulturs jule- og nytårstraditioner, siger dr.phil. Susanne William Rasmussen til Videnskab.dk. Hun forsker i romernes kultur og religion på Syddansk Universitet.

I midten af 300-tallet begyndte de kristne i Rom at fejre Jesu fødsel hvert år den den 25. december. På den dato havde kejser Aurelian indført en fest for solguden Sol Invictus - 'den uovervindelige sol'.

Den hedenske Sol Invictus blev på et tidspunkt blev identificeret med Kristus-skikkelsen.

Kristne deltog i hedenske fester

Mange historiebøger fortæller, at Romerriget blev kristent i 330'erne, fordi kejser Konstantin Den Store omvendte sig til den kristne tro. Men helt så enkelt er det ifølge Susanne William Rasmussen ikke.

- Man skal absolut ikke forestille sig at Rom eller Romerriget blev kristent på én dag. Det var en langsommelig og sej proces, siger hun til Videnskab.dk.

Hun forklarer, at de kristne stadig deltog i de hedenske fester i Rom efter kristendommens indførelse. Deltagelse i de årlige romerske religiøse fester var tilsyneladende nøje forbundet med det at være romer. Også selvom man var kristen, og derfor egentlig ikke burde deltage i de hedenske romerske ritualer.

Facebook
Twitter