Kære dagbog og alle jer der gider lytte: Alt i alt er mit liv lidt lortet

Dagbøger plejer normalt at ligge gemt væk bag lås og slå, men nu bliver de gamle sider fundet frem fra gemmerne og læst højt for publikum.

I DR3-programmet 'Kære dagbog' læser en række danskere op af deres teenagedagbøger. (Foto: Bjarne Begius Hermansen © DR Presse)

- Alt i alt er mit liv lidt lortet. Der er ingen søde drenge, der er forelsket i mig (kun Jesper – og hvad med, NEJ).

Sætningen stammer fra et nyt DR3-program ’Kære dagbog’, hvor en lang række danskere deler ud af deres oplevelser og inderste tanker fra teenageårene ved at læse højt fra gamle dagbøger.

Fænomenet med dagbogsoplæsning stammer fra USA, hvor det går under navnet Mortified, der betyder ydmygende.

Men selvom højtlæsningen byder på mange grin og pinlige historier, handler det bestemt ikke om at ydmyge folk – tværtimod, forklarer Rikke Frøbert, der er tilrettelægger på DR3’s ’Kære dagbog’.

- Du står foran et publikum, der kan genkende dine følelser og oplevelser. Så der opstår en eller anden form for samhørighed og en følelse af, at vi har alle sammen været der, fortæller hun til DR Kultur.

Et refleksionsrum

At skrive dagbog er en meget gammel tradition specielt blandt unger piger og kvinder, der brugte dagbogen som en fortrolig, fortæller Kirsten Drotner, der er professor i medievidenskab ved SDU og ekspert i unges mediebrug.

Med højtlæsningsfænomenet er der sket en tydelig ændring i forhold til tidligere, hvor indholdet udelukkende blev mellem forfatter og dagbogen. Ifølge Kirsten Drotner kan fortidens fortællinger sætte tanker i gang hos både oplæser og publikum.

- Højtlæsningen foran et publikum åbner op for et fælles refleksionsrum, hvor man sætter det, man nu hører i perspektiv: ”Hold da op, det var lidt sjovt eller overraskende”. Man begynder også at reflektere over, hvordan det passer i forhold til den rejse, man selv har gjort sig, forklarer hun til DR Kultur.

Mere fordybelse end på de sociale medier

På Facebook, Twitter og Snapchat deler mange mennesker ud af deres tanker og oplevelser, men Kirsten Drotner ser dagbogsoplæsningen som et alternativ til meget af det, der foregår på de sociale medier, hvor man fokuserer på her og nu.

- Meget af det, der er på de sociale medier, er, ”se, hvor jeg er nu”. Det er ekspression, ikke refleksion. Det er bare en offentlig dagbog her og nu. Men det vi taler om her, det er en historisk dagbog. Det giver delingen en anden funktion, fordi det tillader refleksion, fordybelse og også et perspektiv på nutiden, forklarer hun.

Kirsten Drotner forklarer også, at man via dagbøgerne får vist et mindre poleret billede, end det folk vælger at udtrykke på de sociale medier i dag.

- I den klassiske dagbog reflekterer man jo også over alt det, der ikke fungerer, alt det man ikke kan finde ud af og alle de forbudte følelser. Mens hvis du ser på de fleste menneskers Facebook-opdateringer, så er der meget lidt af det. Det billede, du viser af dig selv på Facebook, er forsiden af medaljen og sjældent bagsiden, som man nok lettere skriver om i sin dagbog, forklarer hun.

Afstanden i tid

Ifølge Kirsten Drotner er det netop også afstanden i tid, der gør det muligt for folk at læse op af deres teenagedagbøger, fordi man får et andet blik på det, der står skrevet.

Det er også den opfattelse, Rikke Frøbert har fået i forbindelse med ’Kære dagbog’, hvor oplæsernes bange anelser er forsvundet i mødet med deres yngre jeg.

- Nogle gange har folk været lidt afvisende, når vi spurgte, om de havde lyst til at være med, fordi de har tænkt, det var for grænseoverskridende. Så har vi sagt, prøv at læs din dagbog og se, om du har lyst til det. Og så sker der et eller andet, når folk først læser det. Det er bare interessant og sjovt at se ind i sig selv på den måde, siger hun.

Det er okay at grine

Det er de måske lidt pinlige og besværlige følelser, som kommer frem i ’Kære dagbog’, og som ifølge Rikke Frøbert skaber en samhørighed mellem oplæser og publikum.

- Hvor du måske før havde tænkt, at din dagbog var mærkelig, og du var et mærkeligt barn, så læser du det højt og kan se, at alle folk genkender det og synes, det er sjovt og griner af det sammen med dig, fortæller hun.

Rikke Frøbert fortæller, at ’Kære dagbog’ sætter fokus på det sjove, pinlige, grænseoverskridende og det genkendelige.

- Situationer, hvor vi er sure på vores forældre over, at vi ikke må gå til halbal og synes, det er en krænkelse af menneskerettighederne. Det tror jeg, der er mange, der kan genkende. Den her vrede og selvretfærdighed. Det drejer sig meget om ens egen verden og ens egen horisont i teenageårene, fortæller hun og fortsætter:

- De ting, der var store dengang, var måske ikke så livsvigtige, når man ser dem i et større perspektiv, men det føltes de som dengang. Og det er underholdende at læse og høre nu, siger Rikke Frøbert.

'Kære dagbog' har premiere mandag den 27. april klokken 21.30 på DR3.

Facebook
Twitter