Kampen om Kaj Munks minde og museet uden møbler

Digterpræsten Kaj Munks præstegård står i dag som et tomt museum. Munks søn, Arne Munk, vil ikke udlevere faderens møbler, selv de ikke er hans.

Hvert år bruger staten knap en million kroner på at drive et museum på digterpræsten Kaj Munks gamle præstegård, men den står stort set tom og er uden indhold.

Det skyldes, at Kaj Munks søn, Arne Munk, nægter at levere faderens møbler tilbage til præstegården. I stedet er han begyndt at brænde nogle af dem, men møblerne er bare ikke hans, fortæller Mogens Munk, der også er søn af Kaj Munk.

- Han ejer ikke de møbler. Han har fjernet dem fra præstegården, men både min søster og jeg står også som arvinger. Og han har ikke købt dem af os, fortæller Mogens Munk DR Kultur.

Munk-brødre forstår ikke hinanden

Mogens Munk sidder i bestyrelsen for den nye selvejende institution, der driver Vedersø Præstegård for Kulturministeriet og staten. Derfor ønsker han, at museet får dets møbler tilbage.

Men Arne Munk nægter altså at levere møblerne tilbage. Hans kræver blandt andet, at staten skal eje præstegården, men det har staten gjort siden 15. september i år.

- Jeg forstår ikke min bror. Hans betingelse var, at staten skulle have gården tilbage, og nu har staten overtaget, siger Mogens Munk til DR Kultur.

Fem sider langt anklageskrift

Men for Arne Munk er sagen en kende mere speget. I 2008 skrev han et brev til kulturministeriet under overskriften "J'accuse", der oversat til dansk betyder, jeg anklager.

Over fem sider kræver Arne Munk sin fars navns renset og sikret et "varigt og ærefuldt minde". Kaj Munk er tidligere blevet beskyldt for at være nazist, og han har da også beundrende beskrevet både Adolf Hitler og Benito Mussolini. Men han har aldrig været nazist, og Kaj Munk blev senere en indædt modstander af både nazismen, fascismen og den danske samarbejdspolitik under Anden Verdenskrig.

Det kostede ham livet, da fem Gestapo-folk henrettede ham 4. januar 1944.

Staten bør være ejer

Arne Munk gennemgår derfor i sit brev faderens eftermæle fra 1946 og frem, og han kommer frem til:

- Er det en utidig abstraktion at forestille sig statsministeriet som sponsor for Vedersø Præstegård?

Åbenbart ikke, i hvert fald har staten i form af Kulturministeriet overtaget præstegården. Og kulturminister Per Stig Møller har da også personligt sendt et brev til Arne Munk, hvor han inviterer ham til et møde.

Kulturminister har faglig interesse

Per Stig Møller har skrevet to bøger om Kaj Munk og anerkendes af flere som en af landets mest vidende om Kaj Munk. Og Munks eftermæle optager da også kulturministeren.

- Som du ved, ligger det mig meget på sinde at sikre Kaj Munk et varigt og værdigt minde og den plads i Danmarkshistorien, jeg ved, at du og jeg er enige om, at han fortjener, skriver Per Stig Møller i et brev til Arne Munk den 27. maj i år.

Med statens overtagelse af præstegården, som Arne Munk kræver, og oprettelsen af en selvejende institution i statsligt regi skriver Per Stig Møller, at han inderligt håber på Arne Munks velvilje.

Udstil asken fra de brændte møbler

Men sådan er det ikke just gået. Arne Munk har allerede brændt nogle af Kaj Munks efterladte møbler af, og nu truer han med at gøre det igen,

- Jeg har mistet tålmodigheden, og asken fra bålet kan man så udstille på museet, siger Arne Munk. Perlen blandt Kaj Munks møbler er den såkaldte "Stærekasse", Munks arbejdsværelse, hvor han skrev sine digte og dramatik. Og det håber Mogens Munk ikke, at hans bror destruerer.

- Det er hjertet i samlingen. Det er uerstatteligt, fortæller Mogens Munk.

Bolden ligger hos Arne Munk

Karsten Nissen er biskop i Viborg Stift og bestyrelsesformand for institutionen, der driver Vedersø Præstegård. Også han kalder arbejdsværelset for uhyre vigtigt.

- Det kan folk fornemmelsen af, hvordan Kaj Munk arbejdede, siger Karsten Nissen til DR Kultur.

I lighed med kulturministeren og Mogens Munk er han ked af, at Arne Munk ikke vil aflevere Kaj Munks møbler tilbage til præstegården, så museet kommer til sin ret.

- Det står jo tomt. Men det er svært at sige andet end. At bolden ligger hos Arne Munk, fortæller Karsten Nissen.

Tag afstand og undsig

Men ifølge Arne Munk har staten ikke opfyldt de krav, han har stillet. Han kræver blandt, at statsministeren undsiger socialdemokraterne fra 1946 og frem, professor Hal Koch, tidligere biskop Keld Holm og tidligere kirkeminister Bodil Koch, skriver han i sit rev til Kulturministeriet.

Desuden kræver Arne Munk, at statsministeren lægger "følelig afstand til den radikale kirkeminister Margrethe Vestager" (Vestager er i dag politisk leder for De Radikale Venstre, men var kirke- og undervisningsminister i Nyrup-regeringen red.).

Minister kan ikke skrue tiden tilbage

Selv om Per Stig Møller vil gøre og gør meget for sikre Kaj Munks minde, skriver han til Arne Munk, at også han har sine grænser.

- Jeg kan dog ikke skrue tiden tilbage til 1946, skriver kulturministeren til Arne Munk.

Tilbage står det statsejede museum Vedersø Præstegård, der for nylig er blevet gennemrenoveret for omkring seks millioner kroner. Men altså stadig ikke har noget indhold eller nogle møbler.

Facebook
Twitter