Middelklasseidyl, motion og multikultur.

Sådan ser Danmark ud i 2018.

I hvert fald ifølge den amerikansk-danske foredragsholder og blogger Kay Xander Mellish, der, med hjælp fra grafiker Karolina Kara, har illustreret danskernes syn på sig selv og Danmark.

Illustrationen adskiller sig på mange punkter fra originaltegningen fra 1992, der har inspireret Kay Xander Mellish til at lave en nyfortolkning.

Originalen, tegnet af tegneserietegner Claus Deleuran, viste i stedet et Danmark, hvor arbejderklassen dominerede, politiet jagtede bz'ere, og arbejdsløsheden var på sit højeste.

Den blev - vel at mærke - tegnet før EM-feberen indhyllede landet i euforisk nationalisme og optimisme.

En nation der er bedre end de andre

Målet med den nye tegning er at fremvise Danmark, som danskerne selv ser det i 2018, forklarer Kay Xander Mellish om projektet:

- Vi er blevet en rig og selvsikker nation, der lever af vores kreativitet i højere grad end før. Jeg ville gerne vise den stolthed, der er i Danmark, hvor vi ser vores land som et land, andre lande burde efterligne, uddyber Kay Xander Mellish, der efter 18 år i Danmark og med et dobbelt statsborgerskab nu indregner sig selv i det "vi".

Den nationale stolthed som Kay Xander Mellish afspejler i den nye tegning er også en, som Christian Albrekt Larsen, professor i komparative velfærdsstudier ved Aalborg Universitet, genkender:

- Vi er faktisk blevet mindre verdensborgere end for blot ti år siden. Vi er naturligvis stadig europæere, men vi har en meget stærk nationalfølelse, forklarer han.

Men hvad er det vi danskere er så stolte af i 2018?

Modsat i 1992 er det ikke længere de vrede lyn fra den nordiske gud Thor, nudisterne på stranden eller fabrikkernes pulsende skorstene, der præger vores selvforståelse.

I stedet skinner blandt andet det multietniske Danmark igennem. Det samme gør vores selvforståelse som en kreativt skabende nation i form af arkitekt Bjarke Ingels' populære bygninger, samt vores fokus på sundhed og sport og et overordnet indtryk af et land, hvor det rent økonomisk går godt. Modsat originalen fra 1992.

- Hun fanger danskernes syn på sig selv

Men stemmer Kay Xander Mellishs blik på, hvor vi danskere ser os selv så overens med virkeligheden?

- Det er jo lidt i den kulørte ende, siger professor Christian Albrekt Larsen med et afvæbnende grin.

- Men det er et interessant blik ind i vores selvforståelse, og jeg synes, hun fanger meget godt, hvordan danskerne ser på sig selv.

- Overordnet set virker 2018-versionen markant mere afrettet end originalen fra 1992. Der er ikke nogen rødmossede drankere eller lemfældigt udseende mennesker, der tøffer rundt. Selv sommerhuset er blevet mere afrettet med det snorlige flag. Det hele er ligesom blevet strøget helt glat, konstaterer han og fortsætter:

- Det stemmer meget godt overens med samfundsdiagnoser om, at vi er blevet mere civiliserede.

I 2018 ser man i stedet den blomstrende middelklassefamilie med den dyre barnevogn, fremfor arbejderklassens mylder i 1992.

- Hvis man spørger danskerne, så vil flere og flere sige, at de tilhører middelklassen. Arbejderklassen er for nedadgående i dag, forklarer Christian Albrekt Larsen.

En struttenede national stolthed

På Mellishs nye version af tegningen er der lavet en del ændringer for at matche det samfund, som vi danskere lever i i dag.

Men Kay Xander Mellish har også valgt at fastholde kulturinstitutioner som Den lille Havfrue, Grundtvig og folkekirken, sommerhuskulturen, en smilende ølmand med en kasse Tuborg - og så naturligvis H.C. Andersen.

Nationalklenodiet H. C. Andersen får nemlig stadig lov til at agere centrum for hele den danske herlighed. Nu blot omgivet af to selfie-knipsende kinesiske turister.

- De er alle 'evergreens' i dansk kultur, mener Kay Xander Mellish.

- H.C. Andersens eventyr er et enormt trækplaster for de mange særligt kinesiske turister, der også udgør en vigtig økonomisk faktor i dagens Danmark, forklarer hun.

Professor Christian Albrekt Larsen bemærker desuden, at selv H.C. Andersen ser gladere ud i 2018 end i 1992:

- Hans næse peger lystigt opad i 2018, hvor han i 1992 så noget mere bekymret ud.

Hvor er Kongehuset?

Spørger man Christian Albrekt Larsen, om der mangler noget på den nye version, svarer han, måske lidt overraskende, 'militæret':

- Der kunne godt ligge et krigsskib ude i horisonten. Selvom vi ikke vinder nogle krige, så kan man fra 2003 til 2013 se en markant stigning i danskernes stolthed over militæret. Særligt hos den yngre generation.

Og selvom Kay Xander Mellish altså får opbakning af professoren i langt de fleste til- og fravalg, så indrømmer hun også selv, at nogle valg er truffet af mere lavpraktiske årsager.

Kongehuset er ikke længere repræsenteret - hvorfor ikke?

- Åh ja, det har du ret i. Men det var faktisk mest af alt en grafisk beslutning. Våbenskjoldet fra originalen fyldte for meget, og det ville se for rodet ud, så det endte med at blive fjernet, forklarer Mellish og griner.