Karen på 23 satser alt på at blive designer: Jeg har ikke nogen Plan B

Karen Mehlsen læser på Designskolen Kolding, og drømmer om at leve af sine modedesign. Hun har ingen 'plan b', hvis drømmen ikke lykkes.

'Okay, du vælger selv'.

Sådan har min mor sagt gennem hele min opvækst. Siden jeg var to år, ville jeg selv bestemme, hvad jeg ville have på. Jeg kunne blev vildt sur og nærmest hysterisk, hvis jeg ikke fik lov til at gå i det tøj, jeg havde selv havde valgt.

Jeg var en meget bestemt lille dame, så til sidst tror jeg, min mor bare slap tøjlerne for at undgå skrig og skrål. Så jeg fik min vilje og blev sendt ud og spille fodbold i pailletkjole og gummistøvler.

Moden har altid betydet meget og været en stor interesse for mig, men det var først for to år siden, at jeg fandt ud af, at det var det, jeg ville. Designe tøj.

Jeg overvejede at blive stylist og testede det også af i mit sabbatår, men jeg kan mærke, at jeg hellere vil have moden i mine hænder. Det er klart sjovest at få lov til at kreere sine egne ting.

(Foto: Martin Fält © Dr)

Jeg er ordblind.

Det er noget, som jeg har kæmpet med hele min skoletid, og det har virkelig været en stor udfordring for mig. Jeg har svært ved at stave og svært ved at læse, så det var ikke specielt sjovt for mig, at gå i skole.

Derfor blev det kreative et frirum for mig. Jeg har spillet teater og gået til musik hele min ungdom, og som barn tegnede jeg rigtig meget. Kreativiteten blev et tilflugtssted. Der kunne jeg få en pause fra skolen, og lave noget, jeg faktisk kunne finde ud af.

Den der følelse af at ’Ej, det gik godt med min danskstil!’, den har jeg ikke haft. For det gik aldrig rigtig godt med min danskstil. Men i det kreative fik jeg i stedet den anerkendelse og de skulderklap, jeg havde brug for.

Det var den samme følelse, jeg fik, da jeg kom ind på Designskolen i Kolding. Jeg gik til optagelsesprøve og var egentlig forberedt på, at jeg ikke kom ind. De fleste søger et par gange, før det lykkes, så da jeg blev optaget, var det et kæmpe selvtillids-boost. Nu havde jeg fundet noget, som jeg rent faktisk kunne finde ud af. Der var noget, jeg var godt til. Og noget, som andre åbenbart også synes, jeg var god til.

(Foto: Martin Fält © Dr)

Det var et stort skridt for mig at flytte til Kolding. Jeg er vokset op på Sjælland og har boet fire år i København, så det har været noget af en omvæltning. Der er jo rigtig mange unge, der må flytte for deres uddannelse – og måske endnu længere væk hjemmefra end mig. Men jeg synes stadig, det kan være hårdt at være så langt væk fra familie, venner og min kæreste.

Da jeg kom ind på skolen i Kolding, var jeg slet ikke i tvivl om, om jeg skulle sige ja. Jeg tvivlede lidt på, om jeg mon var klar til det, men jeg kunne simpelthen ikke sig nej. Det er en kæmpe mulighed, og jeg tror, jeg ville have fortrudt, hvis jeg havde sagt nej. Det er jo min drøm, det her.

Når man ikke kender så mange, kan der godt blive lidt stille i Kolding. Der sker ikke så meget, men omvendt er der heller ikke en masse ting, der kan distrahere mig fra skolen. Det er jo grunden til, at jeg er flyttet hertil.

Det betyder også, at jeg bruger rigtig meget tid på skolen. Jeg skal nogle gange acceptere, at jeg også skal holde fri, fordi jeg kan tage mig selv i at tænke, at jeg lige så godt kunne sidde på skolen og arbejde. Men i sidste ende betyder de mange timer jo forhåbentlig bare, at jeg får en god rigtig uddannelse.

(Foto: Martin Fält © Dr)

Vi siger tit til hinanden; ’tænk sig, at det her en uddannelse’. Det kan være lidt svært at forstå, at jeg faktisk er i gang med at uddanne mig til det, som jeg altid har drømt om.

Pludselig er skole ikke bare skole, det er faktisk sjovt og noget, man brænder for. Jeg føler mig vildt heldigt over, at jeg har fået den her mulighed.

(Foto: Martin Fält © Dr)

'Hvad fanden er det, jeg har rodet mig ud i?'

Sådan tænker jeg nogle gange. Jeg har været meget i tvivl om, om jeg er gået den rigtige vej.

Fremtidsudsigterne kan i hvert fald godt bekymre mig lidt. Det er en ret usikker branche, og hvad gør man, når man engang får familie og børn? Jeg håber i hvert fald, at min kæreste ender med at tjene nogle gode penge!

Men usikkerhederne til trods, så er jeg helt sikker på, at det er det her, jeg skal. Jeg elsker virkelig at lave tøj, og lige meget hvad, så vil jeg arbejde i modebranchen.

(Foto: Martin Fält © Dr)

Jeg drømmer om engang at åbne en lille butik, hvor jeg kan sidde og designe mine ting i ro og mag.

Jeg har ikke et mål om, at Beyoncé skal optræde i en af mine kjoler eller at jeg skal blive verdensberømt. Bare jeg bliver anerkendt af dem, som køber mit tøj, så er jeg glad – uanset hvem de så er.

Jeg har ikke lagt en plan b for, hvad der skal ske, hvis det her ikke lykkes. Jeg tror det ville være forstyrrende. Nu har jeg sat mig et mål, og det må jeg gå efter. Hvis jeg har en plan b, tror jeg jo ikke fuldt ud på plan a.

For mig er plan a ’plan alt’.

(Foto: Martin Fält © Dr)

GODE RÅD FRA EN MODEDESIGNER

  • Mark Tan er designer og uddannet fra Designskolen Kolding. Han modtog i 2015 Kronprinsparrets Stjernedryspris og driver i dag sit eget modestudio. Her er hans råd til fremtidens modedesignere:

  • VÆR TRO MOD DIG SELV - Jeg har altid fulgt min intuition og gjort 100 procent, hvad jeg selv havde lyst til, når det kommer til mine designs. Det er hårdt arbejde at være designer, og hvis man skal kunne holde motivationen oppe, skal man også kunne se sig selv i de ting, man laver. Modefaget er et fag, hvor mange har en holdning til de ting, du laver, men man skal ikke give køb på sine egne tanker og idéer, for at føje andre.

  • VÆR SØD OG YDMYG - Man kommer langt ved at være flink og ordentlig over for andre mennesker. Man har brug for, at folk taler godt om én og synes, at man er rar at arbejde sammen med. Jeg har altid forsøgt at være meget ydmyg omkring mit arbejde.

  • UD AF KOMFORTZONEN - Man skal altid være åben og nysgerrig efter nye input. Man skal turde undersøge de ting, der måske ikke falder én lige for, og prøve at gå uden for sin komfortzone. Jeg har oplevet, at jeg opdagede nogle af de mest interessante ting om mig selv og mine designs, når jeg bevægede mig ud i noget, som ikke lå lige til højrebenet.

Facebook
Twitter