Kendte: Her er vores livs soundtrack

Hver generation sit soundtrack. Hvilken musik foretrækker Paprika Steen, Kasper Eistrup og præsten Flemming Pless? Og skriv om dit yndlingsalbum.

"Wow". Når en hel generation siger sådan om et musikalbum, så kan man vist godt tillade sig at kalde det et generationsalbum.

The Wall med Pink Floyd er det. OK Computer med Radiohead er det. Ten med Pearl Jam er det.

- Et generationsalbum skal indfange en tidsånd og give den mæle i form af ord, toner og klang. Og så er det jo også kendetegnet ved at det rammer forholdsvist præcist ned hos en bestemt gruppe af lyttere, typisk teenagere eller unge voksne, siger Henrik Marstal, forfatter, musiker og producer.

- Endelig er et generatonsalbum kendetegnet ved at have stor kommerciel gennemslagskraft, uddyber han.

Dit bud på et generationsalbum

Her kan du skrive, hvilket album du betragter som soundtracket til dit liv og din generation. Måske kan du få lidt inspiration ved at læse disse kulturpersoner bud:

Paprika Steen, født 1964 - Skuespiller.

"Nevermind" med Nirvana fra 1991

-Jeg kom fra Deep Purple, røg over i Joni Mitchell og Stevie Wonder, men da Nevermind kom føltes det som en lige på og rå fusion af alt det jeg havde hørt op til da. I lyset af dem kom Dizzy Mizz Lizzy

Emil de Waal, født 1971 - Trommeslager I bl.a. Det Ny Talkshow.

"Sign of the Times" med Prince fra 1987

- Uendeligt funky og gennemført med koncertfilm, styling og koreografi. Og så spillede de bare lige præcis, som alle musikere i Danmark gerne ville på det tidspunkt.

Morten Kjær, født 1978 - Sanger og komponist. Med i Dansk Melodi Grand Prix 2001.

"Debut" med Björk fra 1993

- Ny fantastisk lyd fra Island.

Ole Bjørn Heiring Sørensen, født 1988 - Keyboardspiller i Dúné.

Ingen

- Jeg er en del af en generation der ikke har nogen faste holde punkter. Zappergenerationen. Vi kæmper ikke for noget. Der er krige, men de er så langt væk at vi ikke forholder os til dem. Der er økonomisk krise, men ingen forstår helt alvoren. Det gør mig i virkeligheden ret ked af det, når jeg tænker over. Men der er bare ingen bands der har opsummeret min splittede generation på en måde, der kan samle os til mere end fest. Mit tætteste bud er Nik & Jay. De har leveret ti års soundtrack til en festsyg ungdom.

Flemming Pless, født 1957 - Præst Christians kirken.

"T-shirts, Terylenebukser Og Gummisko" med C. V. Jørgensen fra 1975

- Den fangede en helt speciel tidsånd. Lidt dansk pendant til Bob Dylans Blood on the Tracks også fra 1975, der fangede noget helt særligt af undergang, tabt kærlighed og tiden der var af lave.

Kasper Eistrup, født 1973 - Forsanger, Kashmir.

"Harvest" med Neil Young fra 1972

- Harvest blev min vej ud af syre-metal-musikken. Jeg fik et blandet kassettebånd af en ven, hvor nummeret Heart of Gold var på. Det nummer dukkede op igen og igen. Og i 1997 købte jeg hele pladen og blev forelsket med det samme. Det var skelsættende. Rent og ægte - puremusic, som det kaldes. Stadig den bedste- Lytter den stadig meget.

Asger Techau, født 1974 - Trommeslager, Kashmir.

"Grace" med Jeff Buckley fra 1994

- Den Ramte noget der vendte mit musikalske verdensbillede helt på hovedet. Før den Troede jeg ikke, at musik kunne være så omskifteligt og så følelsesmæssigt. Alt jeg troede var rigtigt og vigtigt blev vendt på hovedet med den cd.

Henrik Lindstrand, født 1974 - Keyboardspiller, Kashmir.

"Five Leaves Left" med Nick Drake fra 1969

- I 1990'erne gik jeg på musikkonservatoriet. Jeg hørte stort set ikke rock, men dyrkede al jazz fra 50'erne og 60'erne. Faldt totalt på røven for englænderen Nick Drake, der desværre kun lavede tre album inden han begik selvmord. Hans stemninger med den akustiske guitar og hans stemme er bare så forførende.

Hvad er dit livs album? Kom med din mening her.

Facebook
Twitter