Klassisk

100 år: Manden bag "verdens bedste musical" elskede store armbevægelser - i musikken og livet

Den amerikanske dirigent, komponist og musikformidler Leonard Bernstein revolutionerede klassisk musik med sine populære tv-shows og brændende passion.

Superstjerner forbinder de fleste nok mest med pop, rock og de senere år også hiphop.

Men den klassiske musik har også sine ikoner, som har præsenteret musikken og magien for nye generationer af lyttere. Og få lyser klarere end amerikanske Leonard Bernstein, som ville være fyldt 100 år i dag, lørdag.

Bernstein var et natur- og multitalent med sit skarpe gehør og dybe musikforståelse, nysgerrighed og passion. Både som komponist, dirigent og musikformidler har han sat uudslettelige aftryk:

Han fik gjort den klassiske musik populær på tv, han tryllebandt med sin flamboyante og farverige personlighed - og han skabte 'West Side Story', som flere har kaldt den bedste musical nogensinde.

West Side Story - Verdens bedste musical

  • De danske sangere Stig Rossen, Louise Fribo, Silas Holst og Szhirley er begejstrede for Bernsteins 'West Side Story'. Se dem fortælle om det her, backstage til DR Slotskoncerter 2018:

Grænseløs musikbegejstring

I 1943, som 25-årig, er Bernstein i fuld sving med at etablere sig som musiker, komponist og dirigent i New York, hvor han suger indtryk og inspiration til sig i den boblende musikmetropol. Klassisk, jazz, ballet, musicals og teatermusik – hans musikbegejstring er grænseløs og peger i mange retninger.

Han modtager undervisning af respekterede dirigenter, og når han ikke slår sig løs på storbyens spillesteder, barer og natklubber, knokler han derhjemme med sine egne kompositioner til langt ud på natten.

Samme år bliver Bernstein ansat som assisterende dirigent hos det legendariske symfoniorkester New York Filharmonikerne. Et job, der indebærer, at han indøver hele orkestrets repertoire - og så ellers er på standby, hvis dirigenten bliver syg.

Det sker så godt som aldrig....

Men miraklet indtræffer søndag den 14. november 1943, hvor Bernstein efter en bytur vågner op til beskeden om, at gæstedirigenten Bruno Walter er blevet syg, og at Bernstein skal møde kl. 14.45 i koncertsalen Carnegie Hall – 15 minutter før koncerten starter!

Den unge Bernstein ved klaveret med smøgen i kæften - og orkestret i baggrunden. (Foto: Bettmann © Getty Images)

På trods af publikums indledningsvise skepsis ved den ukendte afløser og hans rystende nervøsitet, træder Bernstein op på dirigentpodiet og gør det, der herfra bliver hans kendetegn: han falder ind i musikken med hele sin krop og leverer en medrivende og overbevisende præstation!

Koncerten bliver transmitteret direkte i radioen, og dagen efter er Bernstein på forsiden af The New York Times. Folk falder i svime over hans unge alder, ungdommelige stil og spektakulære optræden uden dirigentstok og med viltre, pomadeglinsende hårlokker.

Verden ligger for hans fødder, og de følgende år stiger Bernsteins status som dirigent, samtidig med at han afprøver flere og flere sider af sit talent.

Han komponerer blandt andet sin første symfoni (’Jeremiah’, der har premiere i 1944), skriver senere musik til balletten ’Fancy Free’, og senere, i 1957, får musicalen og hovedværket ’West Side Story’ premiere på Broadway.

Lykkeligt gift: Leonard Bernstein og skuespilleren Felicia Montealegre dannede et celebert kendispar i USA og fik tre børn. Senere blev det offentligt kendt, at Bernstein var homoseksuel og løbende havde affærer med mænd. (Foto: Bettmann © Getty Images)

Tv-stjerne med brylcreme-look

I 1954 sker der noget, som for alvor gør Bernstein til en stjerne i den helt brede offentlighed. Her optræder han for første gang i tv, nærmere bestemt i CBS-programmet ’Omnibus’, hvor han fortæller om Beethovens 5. symfoni, blandt andet ved hjælp af kæmpemæssige udgaver af siderne i partituret, som er spredt ud over gulvet i tv-studiet.

Bernsteins musikformidling er drevet af den samme begejstring for stoffet, som når han dirigerer, og hans tv-lektioner i skiftende genrer og stilarter bliver de kommende år populære hos seerne.

I 1958 bliver han som knap 40-årig chefdirigent for New York Filharmonikerne, hvis populære koncertformat Young People’s Concerts, der er en blanding af koncertstykker og fortællinger fra dirigenten, samtidig begynder at blive tv-transmitteret.

Bernstein brænder også her ubesværet igennem skærmen, og det understreger hans status som den klassiske musiks første store tv-stjerne – og måske også den sidste. For siden hans død i 1990 har klassisk musik ikke haft den samme primetime-eksponering i fjernsynet.

Leonard Bernstein til prøve med New York Filharmonikerns 'Young Peoples Concert' i januar 1963. En serie koncerter med indlagte diskussioner med dirigenten, som blev sendt på tv-kanalen CBS. (Foto: CBS Photo Archive © 1963 CBS Photo Archive)

En af dem, der sad foran skærmen til Bernsteins første Young People’s Concert, var amerikanske Helene Ushida, der dengang var teenager. Og udsendelsen var en stor øjenåbner for hende:

- Jeg kan huske hans hår, han havde brylcreme-look. Hans hår var langt foran og faldt hele tiden ned i panden, han var hele tiden i gang med at rette på sit hår, mens hans dirigerede og talte til os, siger hun i et interview med DRs P2 i anledning af Bernsteins 100-års dag.

På programmet til koncerten i 1958 var blandt andet Rossinis 'Wilhelm Tell ouverture' som mange blandt publikum kendte fra den populære cowboy-tv-serie ’The Lone Ranger’.

Bernstein fik forklaret det unge publikum, at musikken i virkeligheden hverken handlede om cowboys eller om middelalderhelte:

- Den handler om noder, og hvordan de interagerer med hinanden og er arrangeret. Det var en stor åbenbaring for mig: at det ikke handlede om de temaer, som jeg troede – det handler om noderne, og hvad de gør sammen, siger Helene Ushida.

Leonard Bernstein dirigerer Det Kongelige Kapel ved opførelsen af Carl Nielsens 3. symfoni "Espansiva" i Odd Fellow Palæet maj 1965. (Foto: Polfoto)

Opgør med østeuropæisk disciplin

Bernstein var en rockstjerne indenfor klassisk musik - og var både at finde i magasinerne og i selskabslivet. Han tog det hele med, og havde ved siden af sin kone og tre børn mange mere eller mindre hemmelige affærer med mænd, inden parret blev separeret i 1976.

Det var dog ikke kun udadtil, at Bernstein introducerede en ny stil som dirigent. Også som orkesterleder skilte han sig ud i forhold til datidens konventioner, både på grund af sit temperament og sin amerikanske baggrund.

Det oplevede violinisten Troels Svendsen i 1965, da Bernstein kom til Danmark for at modtage Sonning-prisen. I den anledning gav dirigenten koncert med orkestret Det Kongelige Kapel:

- For mig blev han en slags målestok for, hvordan en dirigent kan nå utrolige resultater med et orkester. Vi havde derefter en periode med østeuropæiske dirigenter, der var opdraget med terror til terror. De havde lært, at jo mere terror, des bedre spiller orkesteret, fortalte Troels Svendsen i 2007 DR i et interview om koncerten.

Bernsteins positive tilgang kunne også mærkes når han stod på podiet:

- Mange dirigenter skjuler deres glæde ved musikken. Man mærker den i alt fald ikke, når man spiller med dem. Men man kunne simpelt hen mærke, at han elskede den musik. Han syntes, det var pragtfuldt, siger Troels Svendsen.

Bernstein: Carl Nielsen var vanvittig på den gode måde

  • Den amerikanske verdensstjerne tog iøvrigt Carl Nielsens musik til sig og eksponerede den for hele verden. Det kan du se ham fortælle mere om i videoen her:

Den klassiske musiks Frank Sinatra

Men hvad er det, der gør, at Leonard Bernstein stadig har en helt særlig status næsten 30 år hans død?

Hvis man spørger den danske komponist og musiker, Anders Koppel, er den flamboyante og passionerede stil en nøgle til forståelse - inklusive smøger og sjusser, som den klassiske musiks svar på crooneren Frank Sinatra:

- Han er jo amerikaner, med hvad det betyder af hang til storhed. Og det vidste han godt selv; at det kunne blive corny, det kunne blive for meget, det kunne blive sentimentalt – hvad det gjorde, siger Anders Koppel i et interview med P2.

- Og det kunne han bare ikke lade være med. Det er måske også en grund til, at hans musicals virker, men hans symfoniske værker ikke virker i samme udstrækning, siger han.

Netop misforholdet imellem den anerkendelse, som Bernstein på den ene side modtog som dirigent og for sine musicals, men som hans symfonier ikke i lige så høj grad opnåede, var det eneste uforløste i Bernsteins karriere.

Hans rastløse sind og det vanvittige arbejdspres, som han konstant var underlagt, virkede til at spænde ben for hans ambitioner som klassisk komponist.

Udover hans banebrydende arbejde som dirigent mener Anders Koppel da også, at musicalen ’West Side Story’ vil blive stående som hans største præstation.

- Det er et fuldstændigt sammenhængende musikalsk værk med masser af hits, som stadig bliver spillet og sunget. Det er et helt værk. Og det var jo ellers det, der måske var hans akilleshæl: det der med at skabe et værk, der bare hang sammen fra A-Z.

Leonard Bernstein døde i 1990, 72 år gammel. Han dirigerede sin sidste koncert 19. august samme år.

Facebook
Twitter