125 år gammelt jule-stykke har succes i hele verden: Alle kan drømme sig et andet sted hen!

'Nøddeknækkeren' bliver danset over hele verden, og nu er den også blevet en Disney-film. Men balletten havde en svær begyndelse.

(Foto: Laurie Sparham © 2018 Disney Enterprises)

Lyt med her, mens du læser:

0:00

Hvert år er teatersale verden over bugnende fulde af publikummer, når balletten 'Nøddeknækkeren' spiller.

Hvis det er en rigtig god opsætning, kan man nærmest dufte maden og mærke julestemningen helt ned i maven fra tilskuerrækkerne, mens danserne på scenen fejre juleaften.

Også ude i kulissen i Tivolis Koncertsal, hvor balletdanseren Ida Praetorius snart står klar. Med fødderne snøret ind i tåspidssko en hun ved at forberede sig til at danse partiet som Sukkerfeen: En smuk ballerinarolle, som først gør sin entré, når den unge hovedrolle, Clara, er faldet i søvn og er taget på en drømmende rejse til et eventyrligt land.

- Det er musikken og følelsen af eventyr. Den forestilling har rigtig teatermagi. Nu er jeg 25 år, og det imponerer mig stadig. Helt ærligt, jeg bliver sgu aldrig træt af den, fortæller Ida Praetorius.

En masse børn leger i den julepyntede stue. Her er det Det Kongelige Teaters version af 'Nøddeknækkeren'. (© Det kongelige teater)

Ida Praetorius er solodanser på Det Kongelige Teater; det øverste trin på karrierestigen som udøvende balletdanser. Gennem de sidste år har den 25-årige danser spillet hovedpartierne i mange af de helt store og kendte balletter som ‘Svanesøen’ og ‘Romeo & Julie’ på Det Kongelige Teater.

Men alligevel er det ikke rigtig jul for hende, før hun har danset ‘Nøddeknækkeren’. Hun kan forestillingen forfra og bagfra, for hun har lavet den, siden hun var barn og gik på balletskole. Først som et lille snefnug, senere blandt andet som en dugdråbe og nu altså som Sukkerfeen.

- Nøddeknækkeren er noget, som jeg har lavet over så mange år. Jeg ser mine kollegaer og mig selv vokse i den her forestilling. Det synes jeg er virkelig fedt, siger Ida Praetorius.

Midt for står Ida Praetorius som Sukkerfeen i Det Kongelige Teaters version af 'Nøddeknækkeren'. (© Det kongelige teater)

En genial forretningsmodel og god pop

I dag bliver ‘Nøddeknækkeren’ spillet over hele verden.

Den første forestilling havde premiere i 1892 i St. Petersborg, Rusland, men dengang lignede den mildest talt ikke en stor, international succes. Faktisk blev den nærmest slagtet af anmelderne, som blandt andet mente, at man ‘ikke på nogen måde kan kalde den en ballet’.

Alligevel nåede balletten udenfor Ruslands grænser og fik i 1934 premiere i England, og i ti år senere nåede den også San Fransisco Ballet i USA. Først i 1954, da balletten blev sat op hos New York City Ballet, begyndte den at opnå den succes, som den har i dag.

Nikolaj Koppel er tidligere underdirektør i Tivoli, klassisk pianist, m.m. Han fortæller, at ‘Nøddeknækkeren’ faktisk fungerer som en genialt udtænkt forretnings-case.

- Når jeg siger det, så er det selvfølgelig med et glimt i øjet. For der var jo ikke nogen, der havde tænkt det sådan. Men historien er så klassisk, siger Nikolaj Koppel.

Sådan så plakaten til den allerførste udgave af 'Nøddeknækkeren' ud i Rusland, 1892. (Foto: Bojan Brecelj © Getty Images)

- Pige, dreng, familie, juleaften, drøm, det onde, og alt bliver godt til sidst. Forestillingen har nogle fuldstændig arketypiske roller, og koreografien ledsages af fantastisk musik. Konceptuelt har den alle ingredienser til at blive opsat år efter år verden over, hvilket den jo også bliver.

Det er ikke kun fortællingen, som bygger på tyske E.T.A. Hoffmanns 'Nøddeknækkeren og musekongen' fra 1816, der gør en ballet til et verdensomspændende hit.

Tjajkovskijs musik spiller også en stor rolle – simpelthen fordi, det er fantastisk god musik, siger Nikolaj Koppel.

- Tjajkovskij er blevet rehabiliteret i de sidste årtier i forhold til, at man nok så en lille smule ned på ham i sidste halvdel af det 20. århundrede. Man anerkender i dag, at han var en fantastisk melodimager og komponist, som ikke står tilbage for nogle af de allerstørste, når det kommer til at farve og orkestrere de her melodier. Det er virkelig godt skruet sammen, fortæller han.

Sådan ser 'Nøddeknækkeren' ud, når det er det sydkoreanske balletkompagni Universal Ballet of Korea, der sætter den op. (Foto: Ken Hively © 2015 Los Angeles Times)

Nikolaj Koppel forklarer, at balletten, og dermed også Tjajkovskijs musik, er lige så populær i Østen, som den er i USA og Europa. Det skyldes blandt andet, at værket indeholder arabiske, kinesiske og spanske elementer. Og så har Tjajkovskij formået at skrive nogle satser, som balancerer mellem tilgængelighed og en tilpas mængde af lag.

- Det bevarer dens slidstyrken. Det er også det, der kendetegner god popmusik, at der er mere end det, der møder øret. De mange lag, som giver melodierne noget ekstra.

Nøddeknækkeren på tværs af tid og sted

Men ‘Nøddeknækkeren’ er ikke kun forbeholdt balletscenen.

Der er skabt adskillige versioneringer af fortællingen både på film og teater. Herhjemme har Steen Koerners hiphop-version med en blanding af breakdance og ballet skrevet sig ind i kulturkanonen, og i begyndelsen af december udgiver Los Angeles Filharmonikerne en ny indspilning af musikken, lige til julehyggen.

For et par uger siden havde Disney premiere på en hel spillefilm ved navn ‘Nøddeknækkeren og de fire kongeriger’.

Og selvom der er pillet en del ved plottet, og de fleste dansere er skiftet ud med filmskuespillere, så er den faktisk ikke renset for ballet. Blandt andre er den amerikanske ballerina Misty Copeland med.

Se et interview med hende i videoen herunder:

Tilbage i København er Ida Praetorius snart klar til at kaste sig over årets udgave af ‘Nøddeknækkeren’ i Tivoli og danse den traditionsrige ballet i Dronning Margrethes kostumer.

Men hun er skal også lige nå en tur i biografen – for hun er spændt på at se, hvordan den ballet, som altid har betydet så meget for hende, er blevet behandlet i Disneys spillefilm.

- Det glæder jeg mig rigtig meget til. Jeg synes, det er fedt, at de har valgt at have Misty Copeland, som faktisk er en rigtig ballerina, med. Så man ikke bare tager historien men også husker, at det oprindeligt er en ballet, siger Ida Praetorius og fortsætter:

- Og så glæder jeg mig med at gå med på Disneys rejse af 'Nøddeknækkeren'. Sætte mig i mørket og glemme, hvem jeg er.

  • Ida Praetorius i vante rammer på Det Kongelige Teater. (Foto: Rasmus Meldgaard Harboe (DR))
  • Ida Praetorius i vante rammer på Det Kongelige Teater. (Foto: Rasmus Meldgaard Harboe (DR))
1 / 2

Det er selvfølgelig særligt den kendte Tjajkovskij-musik, men i høj grad også teatermagien, som giver Ida Praetorius et sug i maven, når hun står derude i kulissen og venter på, at det bliver Sukkerfeens tur.

- Alle kan relatere til at drømme sig ind i en anden verden, at drømme sig et andet sted hen. Det tror jeg er universelt, og det er ligegyldigt, om det er 100 år siden, eller om det er 100 år ude i fremtiden, fortæller Ida Praetorius.

Spørger man Nikolaj Koppel, så er han heller ikke i tvivl om, at vi stadig kender den 100 år ude i fremtiden.

- Det er et af de værker, som helt sikkert kommer til at overleve tidens tand, ligesom vi hører Mozart små 250 år efter, at musikken er skrevet, siger han.

- Det gør vi nok også om 100 år. Fordi, musikken har vist at have en tilgængelighed på tværs af generationer, geografi og tid.

Kort om Nøddeknækkeren

  • Balletten havde urpremiere på Mariinsky Teatret i Sankt Petersborg, Rusland, helt tilbage i 1892.

  • Musikken er komponeret af russiske Tjajkovskij, og her i Danmark er det oftest den amerikansk-russiske koreograf George Balanchines version, der danses.

  • Forestillingen spilles i København hvert år, skiftevis på Det Kongelige Teater og i Tivolis Koncertsal. I år har den premier i Tivolis Koncertsal 23. november.

  • Disneys nye spillefilm ‘Nøddeknækkeren og de fire kongeriger’ havde premiere den 1. november.

Facebook
Twitter