Tema Vidunderbørn

13-årige Lilli fra 'Vidunderbørn' væltede dommerne bagover: - Du er bare en kæmpestor stjerne

Ugens vidunderbarn i DR1-programmet blev Lilli, som gik på scenen med to generationer af stjernecellister.

Da de seks unge talenter fra 'Vidunderbørn' på DR1 lørdag aften indtog scenen igen var det i selskab med deres læremestre.

Og det fik 13-årige Lilli til at folde sig ud på sin cello i sådan en grad, at dommerne kårede hende som 'ugens vidunderbarn'.

Se hendes optræden i videoen øverst i artiklen.

To generationer Brantelid på scenen

Med på scenen havde Lilli to generationer af professionelle cellister: Ikke bare sin læremester, Andreas Brantelid, men også læremesterens far, Ingemar Brantelid.

Vidunderbørn

Læs om deltagerne og se nyheder og højdepunkter fra Vidunderbørn på DR1

Gå til tema

Sammen spillede de 'Après un Rêve', og da den sidste tone klingede af, var det unge vidunderbarn selv rimelig tilfreds.

- Egentlig er jeg altid nervøs, men denne gang var jeg rigtig, rigtig tryg, fortæller hun.

Kærlighed og modenhed

Den første derfik ordet, efter Lilli var færdig, var sangerinden Fallulah, som var ugens gæstedommer i 'Vidunderbørn'.

- Der er ikke noget, der kan holde dig tilbage, du er bare en kæmpestor stjerne, sagde Fallulah.

Programmets to faste dommere, Phillip Faber og Michael Bojesen, var heltenige med popsangerinden.

- Jeg var faktisk meget rørt af det her, siger Michael Bojesen, som især er imponeret over, hvor godt Lilli spiller sammen med de voksne på scenen.

- I er fuldstændigt på samme niveau. Du sætter dig ned, og så er du en helt anden person. Du er et voksent menneske, der kommer med en masse kærlighed og modenhed. Det var meget, meget lækkert at høre.

Her er deltagerne i Vidunderbørn

  • Nicolas på 11 år fra Herning dyster med sin sangstemme og har læremesteren Troels Gustavsen, bedre kendt som Noah.

  • Lillian på 13 år fra Gentofte spiller cello og får hjælp fra den danske cellist Andreas Brantelid.

  • Valdemar på 14 år fra København spiller klarinet, og hans læremester er klarinettisten Elaine Ruby.

  • Erik på 13 år fra Møn stiller op som pianist med Katrine Gislinge som sin læremester.

  • Stefan på 14 år fra Odense spiller violin og er under vingen hos violinist Kim Sjøgren.

  • Vilda på 15 år danser ballet og er i lære hos balletchef i Tivoli, Peter Bo Bendixen.

    Se 'Vidunderbørn' på DR TV

P2 LIVE



lige nu
Grammofon

- med Mette Greiffenberg. Ikke så meget snak ... www.dr.dk/p2 (Sendt første gang 30. oktober).