25-årige George fandt på musikken foran publikum - og endte med et mesterværk

George Gershwins 'Rhapsody in Blue' var et sammenstød mellem jazz og klassisk. Pianisten Kirill Gernstein har nu genindspillet mesterværket

George Gershwin fotograferet ved klaveret i saidste halvdel af 1920'erne. Allerede inden da var han blevet kendt, blandt andet for sin sammensmeltning af klassisk musik og jazz i 'Rhapsody in Blue'. (Foto: Hulton Archive © This content is subject to copyright.)

Kender du det, at man står og spiller billard med en kammerat, og pludselig opdager, at man mangler at skrive et kæmpe musikværk?

Sådan havde den 25-årige George Gershwin det vist i januar 1923. Hvis man skal tro beretningerne, stod han fordybet ved billardbordet, mens hans hans storebror Ira læste den nyeste udgave af New York Tribune. Her faldt Ira over en artikel, der påstod at ’George Gerschwin er i gang med at skrive en jazzkoncert’ til et arrangement den 12. februar.

Det var bandlederen Paul Whiteman, der to måneder forinden havde bedt den talentfulde Gershwin om at skrive et nyt stykke musik til en eksperimenterende koncert. Den unge komponist havde egentlig sagt nej tak – men nu stod der jo i avisen, at han komponerede det …

George Gerswin havde kun fem uger til at skrive en eksperimenterende og nybrydende jazzkoncert. Heldigvis fik han et gennembrud på en togtur fra New York til Boston få dage efter:

- Det var på toget, med dets stålsatte rytmer, dets ramlerasle-bang, som tit er så stimulerende for en komponist – jeg hører ofte musik midt inde i støjen … og der hørte jeg pludselig, og så endda for mig på papir, den komplette konstruktion af rapsodien, fra ende til anden, har George Gershwin senere fortalt i en biografi.

Spillede mesterværket frem live

Resultatet af den ramlende togtur blev ’Rhapsody in Blue’, et hidtil uhørt sammenstød mellem klassisk musik og jazz.

Det fik anmelderne til at rynke på næsen efter premieren, solgte på få år en million vinylplader og står tilbage som et hovedværk fra amerikansk musik i det 20. århundrede.

Her 94 år efter er ’Rhapsody in Blue’ indspillet et utal af gange. En af de nyeste indspilninger med den russisk-amerikanske pianist Kirill Gerstein stikker alligevel ud, fordi han improviserer – ligesom Gershwin selv gjorde.

Gershwin (yderst til højre) har i mange år haft ry som en 'popkomponist', men han arbejdede også med tungere kompositioner. Her ses han til en fødselsdagsfest for den franske komponist Maurice Ravel (ham med Bolero) i New York i 1928.

Komponisten nåede nemlig aldrig at skrive de lange klaversoloer i rapsodien ned inden verdenspremieren – han improviserede simpelthen mesterværket frem sammen med orkestret live fra scenen og skrev sig ind i musikhistorien.

Det gør Gerstein også: improviserer og spiller live for et publikum. Og det virker, mener P2s Jens Cornelius:

- Det foregår nu og her, også når Gerstein drysser improvisationer ud i klaverstemmen. Han finder den helt rigtige balance mellem partitur og improvisation, for han er meget bevidst om ikke at 'overjazze' musikken, siger han.

Sydende og skarp spilleglæde

Gershwin er måske mest kendt som den store, amerikanske hitkomponist bag blandt andet ’Summertime’ og ’They can’t take that away from me’.

Det har været med til at sætte ham i bås som en 'popklassiker', der ikke var helt værdig til at stå på programmet med 'de store komponister'. Men Kirill Gerstein mener selv, at Gershwins rapsodi er intet mindre end et mesterværk – og ifølge Jens Cornelius får han vist det med sin nye indspilning:

- Med intens spilleglæde og skarp stilfornemmelse viser de, at musikken ingen undskyldninger behøver, siger han.

Gersteins album ’The Gershwin Moment’ er i den kommende uge udnævnt til Ugens Album på P2 – og DRs radiokanal står ikke alene med hæderen til albummet, der er indspillet til koncerter i St. Louis.

Det anerkendte, britiske musiktidsskrift Gramophone kalder albummet for ‘sydende, frækt og lækkert’ og skriver, at indspilningen af både ’Rhapsody in Blue’ og Gershwins klaverkoncert ’nemt kan kræve en plads blandt de store fortolkninger – også Gershwins egne'.

Facebook
Twitter