25-årige Magnus tør ikke stille op i benhård dansk konkurrence: - Man risikerer at ødelægge sit omdømme

Magnus Larsson drømmer om at dirigere operaer i hele verden. Men som andre danske dirigenter undlader han at stille op til Malko-konkurrencen i København.

Magnus Larsson er en talentfuld dansk dirigent og har fornylig vundet en konkurrence i Prag. Men han har ikke lyst til at stille op til en dirigentkonkurrence herhjemme. (Foto: Mathias Løvgreen Bojesen © Mathias Løvgreen Bojesen)

Søndag begynder en af verdens mest prestigefulde dirigentkonkurrencer i København.

24 talentfulde unge dirigenter fra hele verden stiller sig på podiet i DR Koncerthuset for at kæmpe om førstepladsen i den internationale Malko-konkurrence.

Hvis man klarer sig dårligt, kan man risikere at ødelægge sit omdømme.

Magnus Larsson

Men der er slet ingen danskere i feltet. Og det er der en grund til: Der er meget at miste, hvis man ikke vinder.

En af de danskere, man kunne have forestillet sig i feltet, er 25-årige Magnus Larsson, der er ved at uddanne sig til dirigent på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

Sidste år vandt han en dirigentkonkurrence i Prag hvilket har givet ham en fod inden for i Tjekkiet. Men han har ikke meldt sig til Malko-konkurrencen herhjemme, og er i tvivl om, han nogensinde gør det.

Det er simpelthen for risikabelt:

Magnus Larsson - Blå Bog
  • Født 1992
  • Uddannet organist i 2014
  • Freelance dirigent i Danmark og Sverige
  • Færdiguddannet fra Det Kgl Danske Musikkonservatoriums solistlinjen i orkesterdirektion i 2020

- Hvis det går godt for dig på hjemmefronten, så er der ikke nogen grund til, at man deltager i Malko. Hvis man klarer sig dårligt, kan man risikere at ødelægge sit omdømme. Det er en stor risiko at løbe, siger Magnus Larsson.

Ligesom med fodboldstjerner

Der bliver uddannet mellem en og to dirigenter om året herhjemme, og studiet er et af de mest krævende på musikkonservatoriet. De studerende rejser ofte rundt og dirigerer de danske landsdelsorkestre.

- Konkurrencen er benhård. Det er ikke for sarte sjæle, for du er konstant i virkelig mange folks bevågenhed. Hvis du laver den mindste fejl, kan du miste orkestret på fem minutter, siger Magnus Larsson og fortsætter:

At dirigere kræver stor respekt for orkestret, for der sidder sammenlagt 3.000 års erfaring foran dig i orkestret.

Magnus Larsson foran Malmö Symfoniorkester til afslutningen på Copenhagen Opera Festival 2016. (Foto: MATHIAS BOJESEN © sCANPIX)

Magnus Larsson fortæller, at man for at blive stjernedirigent ikke kun skal være vildt dygtig. Man skal også være med i de rigtige konkurrencer, hvor der er repræsentanter fra de rigtige agenturer til stede.

Han sammenligner det med fodboldstjerner, der bliver headhuntet af en agent til en stor klub på det rigtige tidspunkt.

- Så der er en god portion held forbundet med det, siger Magnus Larsson.

Total lykke og dyb sorg

Magnus Larsson har spillet violin og klaver siden barndommen og blev uddannet organist for tre år siden. Om to år er han færdiguddannet dirigent. Drømmen er at blive operadirigent.

Mens de fleste af hans jævnaldrende hører pop, rock og hiphop, bruger Magnus Larsson derfor det meste af sin tid på at analysere partiturer, fordybe sig i musikhistorien og lytte til klassiske mestre som Bach og Beethoven.

- Opera er det fedeste, der findes! Det er en blanding af skuespil, dans, musik, de store følelser og mousserende vin i pausen, siger Magnus Larsson, der trods det svenske navn er født og opvokset i Danmark.

- Jeg elsker, at der både er plads til total lykke og dyb sorg i musikken.

Når Magnus Larsson er færdiguddannet som dirigent, håber han at arbejde som assisterende dirigent på operaopsætninger i Norden eller Tyskland.

- Der er omkring 80 operahuse i Tyskland, så der er store muligheder der. Men jeg ville heller ikke have noget imod at blive symfonisk dirigent. Det ville være fantastisk.

P2 LIVE



lige nu
P2 Guldkoncerten: Klaverlegenden Julius Katchen

Den amerikanske pianist Julius Katchen var bare 42 år, da han døde af kræft i 1969. Han nåede at markere sig som en af verdens bedste fortolkere af det romantiske repertoire, især de store værker af Brahms og Beethoven, som han spillede med frygtløshed og koncentration. Chopin: Ballade nr. 3. Liszt: Mephistovals nr. 1. Brahms: Klaverkoncert nr. 1. BBC Symfoniorkester. Dirigent: Rudolf Kempe. Julius Katchen, klaver. (Koncerter i London, 1965-67). Beethoven: 32 variationer i c-mol. Beethoven: Cellosonate nr. 5, A-dur. Pablo Casals, cello. Julius Katchen, klaver. (Koncerter i Frankrig 1960-62). Vært: Benedikte Granvig. www.dr.dk/p2koncerten