Malko 2018

28-årige Ryan tager 1. plads i stor dansk musikkonkurrence: Nu vil jeg fejre det med en middag!

Efter en finale med tre hæsblæsende hanedanse og satser af Brahms, blev Ryan Bancroft fredag aften kåret som vinder af Malko-konkurrencen for unge dirigenter.

Ryan Bancroft løfter DR SymfoniOrkestret fra podiet i Malko-konkurrencens finale, som han fredag aften fik 1. pladsen i.

Det blev den 28-årige amerikaner Ryan Bancroft, der trak den længste taktstok og blev kåret som vinder i Malko-konkurrencen 2018 fredag aften.

Siden søndag har 24 af verdens mest talentfulde, unge dirigenter været samlet i København og dirigeret DR SymfoniOrkestret gennem et udskilningsløb på tre runder inden aftenens finale.

Her dystede de sidste tre dirigenter på hver deres sats af komponisten Brahms - samt 'Hanedans' fra den danske komponist Carl Nielsens komiske opera 'Maskarade'.

Fejrer sejren med en middag

Ryan Bancroft, der til daglig bor og arbejder fra Holland, nøjedes ikke med at tage 1. prisen på 20.000 euro, blomsterbuketten og en lang koncertrække med orkestre fra Norden og Europa.

Nej, amerikaneren fik også publikumprisen på 1.500 euro med under armen fra scenen i DR Koncerthuset.

- Nu vil jeg fejre det med en middag, sagde den unge dirigent til DR efter finalen.

Se Ryan Bancrofts reaktion i videoen her - artiklen fortsætter nedenfor.

Ligesom de andre kombattanter i konkurrencen ikke har haft ordentlig tid til hverken mad eller søvn i den seneste uge.

Hver dag har de skulle øve sig på nye værker, som de skulle spille med DRs symfoniorkester, overvåget af den hårdt dømmende jury.

2. pladsen i konkurrencen gik til den 28-årige Anna Rakitina fra Rusland, der også vandt prisen og hæderen fra konkurrencens børnejury.

Det 23-årige italienske stortalent Alessandro Bonato fik 3. pladsen i Malko-konkurrencen 2018.

Der er Malko igen om tre år - altså i 2021.

Klik i billedgalleriet og se fotos af alle finalister i konkurrencen - og alle de andre deltagere!

  • Alessandro Bonato dirigerer DR SymfoniOrkestret i finalen til Malko-konkurrencen 2018.
  • Anna Rakitina i finalen til Malko-konkurrencen 2018. (Foto: Agnete Schlichtkrull © dr)
  • Vinderen Ryan Bancroft på podiet.
  • Her ses alle de 24 deltagere i Malko-konkurrencen 2018, før de mandag blev reduceret til 12. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © dr)
1 / 4
Facebook
Twitter