4 tips: Sådan kan du genkende musikken fra de uomgængelige klassikere

Er det Tjajkovskij eller Arvo Pärt? Det kan godt lade sig gøre at genkende musikken, uden at have hørt den før. Her får du tip til fire komponister.

Har musikken Griegs krøller eller Mahlers temperament? Få tips til at genkende fire af de store klassiske komponister her - og endnu flere i udsendelserne fra P2. (Foto: Sheila Sund / Flickr - collage af dr.dk)

Føler du dig helt fortabt, når du hører klassisk musik? Svævende i det tomme, ydre rum?

Ligesom en astronaut har du brug for et par kendte punkter, du kan pejle efter: Men så kan det faktisk godt lade sig gøre at genkende komponisten - eller i hvert fald komme med et temmeligt kvalificeret bud.

Som Svend Rastrup Andersen siger i P2's programserie 'Sådan kan du høre det er', så er det ikke hokuspokus:

- Det svarer til at kunne kende forskel på Sigurd Barrets spidsnæse-tegninger, og på Ib Spang Olsens, Jørgen Clevins eller Storm P’s streg.

Her får du et par gode råd til at genkende de fire klassiske komponister Tjajkovskij, Grieg, Mahler og Pärt, direkte fra "Sådan kan du høre det er"-udsendelserne .

Hvis du savner Beethoven og Mozart, skal du dog ikke lede længe - dem har vi allerede skrevet om her:

1. Tjajkovski: Fængende, grådlabile gentagelser

Filosoffen Theodor Adorno har kaldt Tjajkovskis værker for ”Musik der ligner en mor, der siger: 'Kom mit barn, kom og få dig en god tudetur'"

Adorno var altså ikke den store Tjajkovskij-fan - men dem er der mange af i dag, hvor den russiske komponist fra 1800-tallet er et trækplaster i alverdens koncertsale.

Musik der ligner en mor, der siger: 'Kom mit barn, kom og få dig en god tudetur'

adorno om tjajkovskis musik

Musikken er fuld af voldsomme kræfter, af kamp og gråd - nok præget af Piotr Tjajkovskis skjulte liv som homoseksuel.

Han brillerer i iørefaldende melodier, der aldrig ligegyldige, men har særlige rytmer, krøller og overraskende toner. Og så var Tjajkovskij en mester i gentagelser på alle leder og kanter:

Pjotr Tjajkovskij: Uddrag af Russisk dans (Trepak)

Han genbruger musikkens melodier og figurer så ofte, at det næsten er for meget, Men kun næsten, for Tjajkovskij strækker det aldrig længere, end stoffet kan holde - så tilføjer han noget nyt.

Hør hele udsendelsen om Tjajkovskij her.

2. Grieg: Norsk folkedragt med lange toner glimt i øjet

Den kun 152 cm høje nordmand Edward Grieg havde ikke nogen særlig stor musikalsk produktion - men hans værker er stort set alle sammen perler.

Musikken er som skåret ud af det norske grundfjeld. Melodierne et pyntet med triller og krøller, der både giver national karakter - og signalerer glæde, liv og friskhed.

Selv når Grieg er alvorlig og dramatisk, peger musikken op mod lyset - ikke ned i mørket, som mange dystopiske romantikere havde hang til.

Edward Grieg: Uddrag af Lyriske stykker Op. 12, No. 6

Et andet træk, Grieg hentede fra folkemusikken, er "den lange lyd": lange undertoner, der måske ikke engang bemærkes. De lange toner er blandt andet inspireret af instrumentet drejelire - og skaber hos Grieg en forventning i melodien eller står uafklarede hen: Verden er åben!

Hør hele udsendelsen om Grieg her.

(Foto: UKENDT)

3. Mahler: Megaloman med ekstreme følelsesudsving

Gustav Mahler blev født i 1860 i det bjergrige område mellem Böhmen og Mähren - og hans symfonier er ligeså mastodontiske og kontrastfyldte som landskabet!

Mahlers musik er fuld af humørsvingninger, op og nedture, der både er større og længere end hos de fleste andre komponister. Når det kommer til eksempelvis at udtrykke bekymringer, står Mahler på ingen måde tilbage for Matadors Maude Varnæs!

Dertil kan Mahler også få de store følelser frem - og væk igen - på få sekunder. Hør eksempelvis, hvordan en dødsmarch på ret kort tid udvikler sig til jublende musik:

Gustav Mahler: Uddrag af 7. symfoni, 1. sats

Der er altid både kærlighed og død i Mahlers musik, ofte ud i ekstremerne af knugende mørke og smukt lys, beskrevet gennem et væld af instrumenter, stemmer og kæmpe orkester.

Musikken udgør nærmest sit eget kosmos. Det gør Gustav Mahler til den klassiske musiks megaloman.

Hør hele udsendelsen om Mahler her.

4. Pärt: Vejrtrækning og trylleformularer

- Pärt giver rum til lytteren. Man kan flytte ind i musikken og bo derinde. Med megen anden musik må man sidde udenfor og lytte, har den islandske sangerinde Björk sagt.

Man kan flytte ind i musikken og bo derinde. Med megen anden musik må man sidde udenfor og lytte

björk om pärts musik

Og der er noget om det: Den estiske komponists musik bruger lyd og stilhed til at rette hjernevindingerne ud: Ligesom vejrtræninger. Vi bliver sindssyge, hvis vi udsættes for lyd hele tiden, og vi visner hvis vi udsættes for stilhed hele tiden. Vi har brug for begge dele.

Den nu 82-årige Pärts musik kan være lidt tricky at genkende, fordi den søger nye udtryk. Men heldigvis for de nysgerrige, så bruger han gerne de samme mønstre i musikken igen og igen.

Arvo Pärt: Berlinermesse - Credo

Ofte er det ene lag i Pärts musik en melodi, der kun består af tonerne i en treklang - i eksemplet herover er det de lyse stemmer. Under dem ligger de dybe stemmer med almindelige, "vandrette" melodier. Det er Pärts trylleformular, hans kompositionsmetode, som han kalder Tintinabuli efter det latinske ord for klokke.

Hør hele udsendelsen om Pärt her.

Få flere tip til flere komponister

  • For at blive endnu mere sikker på de klassiske komponister, kan du høre P2s programserie 'Sådan kan du høre det er'.
  • I 10 programmer gennemgår serien 10 af de store komponister af klassisk musik: Fra Vivaldi til Arvo Pärt.
  • Hør alle 10 programmer her.

P2 LIVE



lige nu
Grammofon

- med Svend Rastrup Andersen. Ikke så meget snak ... www.dr.dk/p2 (Sendes også i morgen 5.03).