Sammen om sorgen

5 stykker musik der er lige til at græde over - og høre håbet gennem

Radiovært Stine Rosengren giver fem bud på musik, der favner sorgen, inden hun onsdag aften tager imod dig på P2.

P2-vært Stine Rosengren er vært, når du i aften kan ønske musik til at mindes en nær afdød. Her anbefaler hun selv fem stykker musik, der er fuld af sorg - men også fører tilbage mod lyset. (Foto: JR Corpa / collage:dr.dk)

Musik er ikke kun til glæde og fest - den er også til sorg og ensomhed. Både til at gå dybt ind i sorgen med- og til at finde tilbage til glæden og lyset gennem.

Denne uge sætter DR fokus på sorgen, og onsdag aften sidder P2-vært Stine Rosengren klar til at sætte ord og musik på lytternes din sorg og dine minder om en afdød.

Stine Rosengren er vært mellem klokken 18 og 24, hvor du kan skrive på p2@dr.dk ogP2s Facebook-side.

Klokken 21-22 sender vi desuden live.koncert med DR VokalEnsemblet, når de i selskab med med den kendte digter Søren Ulrik Thomsen synger om sorg fra Rundetårn i København.

Herunder peger Stine Rosengren på fem værker om død og sorg, der både kan give plads til den dybe sorg - og lyset midt i mørket.

1

En trøst til de efterladte

Góreckis musik står stille og kommer ikke rigtig nogle steder til at starte med. Men lidt efter lidt bevæger den sig væk fra mørket og ud i lyset.

Teksten fra 2. sats blev fundet i én af Gestapos fængselsceller 1944. En ung jødisk pige på 18 år, skrev denne trøstende besked til sin mor på væggen: ’Åh, græd ikke mor, rene himmelske moder støtter mig altid.’

På mange af de andre vægge i fængslet, havde de indsatte skrevet alle former for nødråb. Men denne tekst undlod at bede om hjælp, men lyste frem som en trøst til de efterladte. Det gjorde et kæmpe indtryk på komponisten Górecki, som satte den i musik.

Henryk Górecki: Symfoni nr 3,Symphony of Sorrowful Songs. Indspilningen ovenfor er med London Sinfonietta & David Zinman.

2

Lys efter et uendeligt mørke

2. satsen fra Sjostakovitjs klaverkoncert nr. 2 er omgivet af lys, men med en klar vished om, at der har været et uendelig mørke forud.

Den befinder sig nede i mørket, med de dystre strygere der tynger, og så pludselig kommer klaverets lyse toner ind og bryder mørket. Det er liv og død. Det er sorg og trøst. Det er fortvivlelse og håb.

Klaverkoncerten skrev Sjostakovitj til sin søn i 19 års fødselsdagsgave, og sønnen kvitterede med at spille den på en koncert. Den er skrevet i 1957 – 4 år efter Stalins død. Sjostakovitj var én af de russiske komponister, som med angst for Stalin og det kommunistiske styre, komponerede musik efter Stalins taktstok.

Sjostakovitj: Klaverkoncert nr 2 F-dur op 102. Indspilningen ovenfor er med London Filharmonikerne og Vladimir Jurovskij.

3

I favnen på den store sorg

Den ensomhed der rammer os, når vi mister en kær, er lammende. Hvad enten du har mistet én til døden, eller på anden vis, så står det store tomrum tilbage.

Det var det svenske brødrepar – Ted og Kenneth Gärdestad som står bag musik og tekst. Ted led af en psykisk lidelse, og havde tit svært ved at sove om natten. Han kastede ting ind mod væggen i mørket og råbte op.

Inde på den anden side lå hans storebror – Kenneth og lyttede. Det er på en nat som denne, at Kenneth skriver teksten ’I den stora sorgens famn’ til sin bror.

Ted og Kenneth Gärdestad: I den stora sorgens famn. Indspilningen ovenfor er med Lisa Nilsson.

4

Et frirum fra sorgen

En bøn af overjordisk skønhed, som hører til i den katolske kirke ved juletid.

Men sorg har ingen årstid. Den kommer på alle tider af døgnet – alle årets dage… 'O Magnum Mysterium' giver os en mulighed for at være til stede i sorgen, eller modsat – at give os et frirum, hvor musikken tager over, og letter smerten for en stund.

Morten Lauridsen: O Magnum mysterium. Indspilningen ovenfor er med Concordia Choir.

5

En engel midt i mørket

Jeg husker mit første møde med 'Ein Deutsches Requiem' af Brahms. Jeg sad alene i min lejlighed med noderne foran mig, og lyttede.

Pludselig åbenbarede der sig denne inderlige og intense musik, og tårerne trillede. ”Vi vil se hinanden igen, og ingen kan tage den glæde fra os… ” sang sopranen, som en engel midt i mørket.

Brahms skrev sangen til sin mor, der var død kort forinden. Han var fortvivlet over meningen med livet på jorden – og søgte trøst i bibelen og skrev værket ud fra de steder, hvor bibelen trøster de efterladte.

Indspilningen herover er med Dorothea Röschmann, Berliner Filharmonikerne & Simon Rattle.

Facebook
Twitter