5 ting du ikke vidste om hele Danmarks blå sangbog

Den ser tilforladelig ud, men pas på med at dømme den på omslaget. Den blå sangbog rummer mere end du tror.

Den er smækfuld af kærlighed til alt fra tidligt afblomstrede koner til verdens mindste helte, og så snart man løfter det blå omslag vælter den ene gode historie frem efter den anden.

Højskolesangbogen er et skatkammer af sange, der samler folk på tværs af generationer og skel.

I dag bliver den hyldet efter alle kunstens regler, når DR K inviterer til 12 timers fællessang i Aarhus, på Fyn, i København og i dit fjernsyn.

Men inden du går på opdagelse i den danske sangskat sammen med resten af Danmark, kan du varme op med fem ting, du måske ikke vidste om den lille bog med de gyldne bogstaver.

1. Solgt i næsten tre millioner eksemplarer

(Foto: TORKIL ADSERSEN © Scanpix)

Den første udgave af Højskolesangbogen så dagens lys i 1894 under navnet 'Sangbog udgivet af foreningen for højskoler og landbrugsskoler'. Siden er den røget igennem trykken 2,8 millioner gange fordelt på 18 udgaver.

Den seneste udgave fra 2016 tog navneforandring til 'Højskolesangbogen' i stedet for 'Folkehøjskolens Sangbog', som forgængeren fra 1989 havde kaldt sig.

Da den blå sangbog udkom første gang, havde man allerede sunget løs på de danske højskoler i alle de 50 år, de havde eksisteret.

Indtil da havde skolerne slået op i hver deres sangbog, når stemmerne skulle luftes, men i 1894 fik forstanderne fra Askov, Vallekilde og Testrup Højskole den ide at samle deres tre bøger til én, og dermed var den officielle Højskolesangbog født.

2. Sønderjysk vrede over manglende regn

(Foto: Anders Debel hansen)

Det går ikke stille af sig, når en ny version af højskolesangbogen kommer på gaden. I den nyeste og 18. udgave fra 2006 havde 166 sange måtte vige pladsen til fordel for nye, og dét vakte furore i Sønderjylland.

Rygter om, at sang nummer 497, 'Det haver så nyligen regnet', var røget ud af repertoiret nåede hurtigt den sydvestlige del af landet, hvor beslutningen blev mødt med stor modstand i brede kredse.

Det viste sig dog, at den sønderjyske kampsang havde overlevet redigeringsprocessen i fin form, men at en stort set ukendt folkevise af samme navn måtte forlade de eftertragtede sider.

3. Slip din indre sanger løs - i 28 timer

(Foto: Linda Kastrup)

Der er nok at gå om bord i, når man står med den lille bog i hænderne. De 572 sange, der gemmer sig bag det blå omslag, sikrer til sammen omkring 1.716 minutters åndelig underholdning, hvis man synger sig igennem siderne fra den ene ende til den anden.

Det er dog ikke ligemeget hvilken udgave, man møder op med, hvis man beslutter sig for at samle venner og familie til marathonsang fra Højskolesangbogen.

Hvis man vil slå sig løs på tysk og engelsk skal man undgå den 17. udgave, hvor redaktionen valgte at støvsuge siderne for ikke-nordisk sprog.

I den seneste version fra 2006 tog man igen de to sprog i nåde, ligesom yngre forfattere som Suzanne Brøgger, Martin Brygmann, Astrid Lindgren og Sebastian fik deres debut på Højskolesangbogens knitrende papir.

4. Livslang censur tæt på at koste plads i Højskolesangbogen

(Foto: UKENDT)

Højskolesangbogens ukronede konge, N.F.S. Grundtvig, var en royal benådning fra ikke at komme med i højskolernes første sangbøger.

I 1826 udgav Grundtvig nemlig pamfletten 'Kirkens Gienmæle', hvor han rettede et personligt angreb mod en af borgerskabets yndlinge, teologiprofessor H.N. Clausen.

Med ord som 'vranglærer' og 'kætter' vakte han en harmdirrende vrede, der underlagde ham livslang censur. Herefter skulle alt, hvad han skrev, godkendes af Københavns politimester.

I 1837 skrev Grundtvig til Frederik den 6. og bad om benådning, hvilket han fik.

Censuren var ophævet juleaftensdag, hvilket gjorde ham så lykkelig, at han om natten satte sig til blækhuset og skrev en af de 89 af hans sange, der i dag har fundet vej til Højskolesangbogen, nemlig nummer 152 'Moders navn er en himmelsk lyd'.

5. Stor mystik om Skovens dybe stille ro

Romantikken driver af siderne, når man bladrer op på Højskolesangbogens sidste sang og stemmer i til 'I skovens dybe, stille ro'.

Sangen blev i 2004 udpeget som en af Danmarks 20 vigtigste sange af Modersmål-Selskabet, som lavede en liste over de sange, alle skolebørn burde kende.

Men i mange år var der stor mystik om, hvem der havde skrevet den folkekære sang.

Første gang den dukkede op var i et sanghæfte i 1864, hvor den var registreret uden forfatter. Fire år senere optrådte den i et andet hæfte under signaturen 'A', hvilket gav anledning til mange gætterier.

De kvidrende fugle og dampende marker ledte manges tanker hen på H.C. Andersen, men det viste sig, at det var den københavnske musikpædagog Fritz Andersen, der syslede med tekster i sin fritid. Hans dybe skovidyl var den eneste af hans sange, der bed sig fast i offentligheden.

Vær med til at hylde den danske sangskat

  • I dag bliver den danske sangskat hyldet efter alle kunstens regler, når DR K inviterer til 12 timers fællessang fra Højskolesangbogen.

  • Programmet ser sådan ud: Dokk1 i Aarhus klokken 12-18 og igen klokken 20-22 Ryslinge Højskole på Fyn klokken 18-20 Vartov i København klokken 22-24

  • Alle er velkomne til at komme og synge med til arrangementerne på Dokk1.

  • Du kan også følge med hjemme fra sofaen, hvor alle 12 timer bliver sendt direkte på DR K. P2 hylder sangbogen i radioen klokken 9-12 og igen klokken 14-18.

Facebook
Twitter