6 tips: Sådan kan du afsløre hvem der har lavet musikken (og imponere dine venner)

Læs og hør, hvordan du kan skelne Beethoven fra Vivaldi – og give et kvalificeret bud på, om det er Debussy.

Er det Mozart eller Stravinskij, der kører for fuld rotation? Seks programmer på P2 knækker nu koden til at aflytte nogle af de store komponister. Her får du et fif for hver af dem.

Du kan høre violiner. Måske et klaver. Men du aner ikke, hvad det er for noget musik.

Ville du ikke bare føle dig meget mere tjekket, hvis du nonchalant og uden brug af en mobil-app kunne fortælle alle omkring dig, at det helt bestemt er Chopin?

Faktisk kan du godt lære, hvordan man genkender flere de store komponister. Også selvom du ikke hverken er Stravinskij-ekspert eller har spillet Mozart-sonater på klaver siden fireårsalderen.

- Man kan altid diskutere, hvor sikkert man kan ramme. Men for nogle komponister er der nogle ret konkrete ting, man kan gå efter, siger Svend Rastrup Andersen.

Han har lavet serien ’Sådan kan du høre det er...’, der bliver sendt på P2 mellem jul og nytår – og også ligger klar til at streame.

Hvert program giver flere staldtips til at aflytte musikken for komponisternes særlige kendetegn – og prøver at beskrive det der ubeskrivelige. Herunder får du fif til at kende de seks komponister – og link til hver udsendelse (varighed op til 38 minutter).

1. Vivaldi: Ægte rødhåret med hop og huttelihut

Selvom ’De Fire årstider’ måske er det allermest kendte værk i dag, var Vivaldi aldrig tæt på at være noget ” one hit wonder”: Den rødhårede italiener skrev næsten 500 koncerter og var en levende legende i Venedig i 1720’erne. Men inden sin død nåede han også at blive glemt igen, fordi musikmodens luner skiftede.

Ét kendetegn ved meget af Vivaldis musik er hoppende figurer:

- Hans temaer er sådan en lille rytme, mere end det nødvendigvis er en melodi. Og så et hurtigt løb ind imellem: ’huttelihut, siger Svend Rastrup Andersen.

Klaverets slægtning, cembaloet, er ofte med i Vivaldis musik, der også tit byder på en voldsom energi, temperament og små overraskelser. Ifølge Svend Rastrup Andersen er det – trods klicheen – på sin plads at kalde ham ’ægte rødhåret’.

2. Mozart: Hen til kommoden – med følelserne fremme

Wolfgang Amadeus Mozart ër ikke til at komme uden om i klassisk musik. Men er han til at genkende?

Måske: Mange af Mozarts melodier følger i hvert fald opskriften ’hen til kommoden og tilbage igen’

- Det er næsten som en kvadrille-dans i folkemusik, Først går man den ene vej, så går man den anden vej. Og det gør han meget gennemført, og utroligt elegant og venligt, siger Svend Rastrup Andersen.

I mange af melodierne kan man fornemme, at man bliver bragt godt af sted, men man kan også fornemme, at man bliver bagt rigtig fint hjem igen.

Mozarts kompositioner er heller ikke overlæssede. Men de griber i den grad fat i lytteren. Man kan ligefrem fornemme, at Mozart havde sine følelser helt uden på skjorten, når han komponerede.

3. Beethoven: Bittesmå byggesten og kæmpe kontraster

Ludvig van Beethoven lagde ud som pianist, men begyndte for alvor at komponere, da han begyndte af miste hørelsen. Selvom han endte som stokdøv formåede han alligevel at blive en af de mest betydningsfulde og banebrydende komponister nogensinde.

Et kendetegn ved Beethoven er de små musikalske byggesten. Bare tænk på begyndelsen af den kendte Skæbnesymfoni: ”da-da-da-duum”. I løbet af symfoniens første minut optræder dén lille rytme allerede hele 40 gange.

- Beethoven tager ikke en melodi ud og hjem som Mozart, men tager de små elementer og flytter rundt. Man kan sige han laver virkelig en arkitektonisk hængebro af musik ud af bittesmå byggesten, og det skiller ham ud, siger Svend Rastrup Andersen.

Beethoven har også følelserne med i sine værker, og giver ofte følelsesregistrets yderpunkter lov til at kollidere i musikken.Han bruger både basuner, fløjter og bækkener til at skabe kæmpe kontraster og blæse lytteren bagover.

4. Chopin: Elastiske melodier på et evigt klaver

Hvis der ikke er klaver med, så er det ikke Frédéric Chopin. Så nemt er det.

Men derudover kan den polsk-franske piano-entusiast også kendes på sin ”linedans”: en afvejning af elegance og livsdrama, nok sorgfuld og munter, men aldrig sentimental eller fjollet.

Og så har Chopin en stor mængde ”elastik” i musikken:

- Først kommer melodien i en enkelt form, så en gang til med flere og flere toner, udsmykning og fyld. Til sidst bliver det så meget, at de dybe toner bliver krøller på melodilinjen, siger Svend Rastrup Andersen.

5. Debussy: Smukt og stillestående uden fast puls

Hvis Mozarts musik er ”hen til kommoden og tilbage igen”, så er en franske symbolist Debussys noget a la ”rundt om kommoden uden at flytte sig”.

- Debussys musik snørkler rundt og ender ikke nødvendigvis ved udgangspunktet, siger Svend Rastrup Andersen.

Når Debussy skal beskrive vandet, beskriver han sollys, der glimter i overfladen. Musikken går op og ned i intensitet og hastighed, som krusninger eller bølger. Det er beskrivelser af stemninger, en slags abstrakte malerier i musik.

Rytmen er ofte opløst, så man ikke følge den taktfast, og ud over, at 'Clair De Lune' blev populær fans af Twilight-filmen i 2008, har Debussys musik ikke rigtig hitkarakter: Det er ofte for svært at nynne med på.

(Foto: Library of Congress)

6. Stravinskij: Klippe-klister med fryd og provokation

Af de seks komponister her er russisk-fødte Igor Stravinskij klart den sværeste at sætte i bås.

Igennem første del af det 20. århundrede genopfandt han sig selv flere gange og trak både folkemusik, barok, cirkuslyd, tango, jazz og krigens støj ind i sine værker.

Men der er stadig noget at gå efter, mener Svend Rastrup Andersen:

- Lidt ligesom Beethoven der bruger små brikker, bruger Stravinskij en klippe-klister teknik med 2-3-4 brikker, som han sætter sammen og varierer. Brikkerne ændrer sig lidt og bliver sat sammen i forskellig rækkefølge, siger han.

Stravinskij kan efterligne andre perioders musik, men der er altid noget, der stikker ud midt i det velkendte - og får hjernen til at vågne op. Hans toner er i øvrigt gået i arv til mange filmkomponister, blandt andet den kendte Star Wars-komponist John Williams.

Facebook
Twitter