90-årig DR-dirigent: Jeg bliver genkendt på gaden i Japan

Stjernedirigenten Herbert Blomstedt synes at Japan er et fantastisk land at komme til som klassisk dirigent.

Den 90-årige, svenske stjernedirigent Herbert Blomstedt er kendt i Japan.

- I Tokyo, hvor der bor 20 millioner mennesker, hænder det meget oftere, at jeg bliver genkendt og stoppet på gaden, end det gør i København, fortæller Herbert Blomstedt i videoen, som du kan se ovenfor.

I Japan bliver de klassiske koncerter nemlig sendt i direkte tv, suppleret med perspektiverende programmer om koncerten og musikken. En tilgang, som den erfarne maestro synes både Danmark og andre europæiske lande kunne lære noget af.

Blomstedt var chefdirigent i DR i årene 1967-77 og er stadig æresdirigent for DR SymfoniOrkestret. I sin lange karriere har han været i Japan mange gange, og skal blandt andet dertil igen til november for at spille med det tyske Gewandhausorkester.

Torsdag og fredag denne uge var han dog i København og dirigere. Klik på billedet herunder for at høre torsdagskoncerten med Mendelssohn på programmet. Koncerten bliver også sendt på DR K søndag den 24. september kl. 20.

P2 LIVE



lige nu
P2 Morgenmusik

Klassisk musik med Helle Kristensen. www.dr.dk/p2morgenmusik