Aalborg Operafestival i fuld gang

P2 sender åbningskoncerten med den rumænske stjernesopran Angela Gheorghiu fra Aalborg Operafestival.

  • Den rumænske stjernesopran Angela Gheorghiu åbnede Aalborg Operafestival 2016 sammen med Aalborg Symfoniorkester i Musikkens Hus 3. marts 2016. (Foto: Cosmin Cogu)
  • Der er lagt op til en fantastisk smuk aften, når Coro Misto og sopranen Nickie Johanson synger i Nibes berømte kirke fredag 4. marts. Coro Misto er et professionelt arbejdende. kammerkor bestående af 24 sangere fra Det Jyske Musikkonservatorium, Aalborg Universitet og det klassiske musikliv i Aalborg. (Foto: Svend Christensen © Fotograferne Nibe 98351050)
  • Adam Frandsen modtager Aalborg Operapris. Han kommerspiller fredag 4. marts, hvor publikum kan opleve ham helt tæt på, i en kombination af en intimkoncert og en personlig samtale med juryens formand, musikchef Jan Kvistborg, Aalborg Symfoniorkester. ''Adam Frandsen har en usædvanlig smuk tenorklang, og han er et af de helt store talenter, ikke bare på den danske, men på den internationale operascene'', udtaler musikchef Jan Kvistborg.
  • Søndag 13. marts kan publikum opleve det tyske operahus Landesbühne Sachsen, der for første gang kommer til Aalborg. De spiller Strauss’ operette ”En nat i Venedig” i Aalborg Kongres & Kultur Center. En nat i Venedig foregår under et karneval hos hjerteknuseren hertug Urbino, og forestillingen er, med de mange hemmelighedsfulde planer og forklædninger, et typisk operettevirvar af bedste slags.
1 / 4

Det er den unge tenor Adam Frandsen, der er årets modtager af Aalborg Operapris 2015. Han modtog den i forbindelse med Aalborg Operafestival, som fylder Aalborg med operaoplevelser i den næste uges tid.

P2 lyttere kan glæde sig til at høre verdensopranen Angela Ghiorghiu i musik af blandt andet Puccini og Bizet. Hun synger sammen med tenoren Calin Bratescu i en transmission fra festivalens åbningskoncerten. Koncerten blev afholdt i Musikkens Hus i Aalborg den 3. marts og du kan høre den i P2 den 7. marts kl 19.20.

P2 sender åbningskoncerten med Angela Gheorghiu mandag 7. marts kl. 19.20. Du kan høre den i radioen eller på nettet, hvor den kommer online her den 7.3 kl. 22.45.