Anbefaling: 13 koncerter der omfavner en mørk tid

En guide til klassiske koncerter med et særligt twist af død, sex og ondskab.

Når mørket for alvor begynder at buldre i november med natsorte eftermiddage, tætte gryderetter og tung tekstil, kan man også få en særlig hang til klassisk musik. I ly af mørket kan man mærke de store følelser og sindets dybder på ny. Dragende, drømmende, dæmonisk, forførende, forløsende. Mørkets pallette har mange nuancer.

Vi giver her en guide til 13 musikalske oplevelser fra den klassiske verden, hvor man over vinteren kan mærke mørket med ører og sjæl og afkorte ventetiden til, at foråret igen får lov at beruse med sin lys-eliksir. Mærk Mørket.

I Koncertsalen Alsion i Sønderborg, kan man opleve Sønderjyllands Symfoniorkester på hjemmebane, når de sammen med Flensburger Bachchoir, opfører Mozarts Requiem, der blev geniets sidste store værk. Ud over at det er en dødsmesse, emmer værket i sig selv og i sin historie, af mørke og mystik og er det perfekte startskud til den mørkeste halvdel af året

P2’s Natsværmeren-redaktion har til denne aften sammensat et program, der hiver hele paletten af mørke nuancer op af hatten og serverer en dyster musikalsk 15-retters efterårsmenu, der både har Purcell, Sjostakovitj, Britten og Wagner blandt ingredienserne. Rasmus Zwicki er vært og medarrangør af flere af værkerne og sangerinden Kira Skov, DR VokalEnsemblet og musikere fra både DR Big Band og DR SymfoniOrkestret står for opførelserne. Koncerten sendes live på P2, som kulmination på Mærk Mørket-ugen.

Vil man opleve endeløs mørke, skal man tage ud i rummet. Det er i hvert fald der man i tankerne rejser hen, når man hører preludiet til Richard Strauss’ ”Also sprach Zarathustra” – takket være Kubricks mesterværk af en film ”Rumrejsen år 2001”, der har udødeliggjort disse få minutters storslået musik for mange andre end blot klassiske kendere. Men Strauss’ tonedigt indeholder meget mere end Kubricks genistreg og det er værd at dykke ned i, i sin helhed. Her bliver universet skabt – det sker jo bekendt mørke, i hvert fald første dag – og både solen, mennesket og naturen bliver omsat til musik, på baggrund af Nietzsches filosofiske værk af samme navn. Koncerten åbner Aarhus Symfoniske Orgelfestival og byder desuden på værker af Wagner og Widor.

Også Mahlers 3. Symfoni har med universets skabelse at gøre og der bliver malet med brede pensler, når Odense Symfoniorkester opfører dette grandiose værk. Knap syv kvarter tager det at gennemgå verdens evolution, med alt hvad det indebærer, i kampen mellem det gode og det onde - lyset og mørket. Især i fjerde sats vil man for alvor kunne mærke mørket trænge sig på, når alten Sidonia Nica fremfører den mystiske og dystre midnatshyldest. I øvrigt til teksten fra Friedrich Nietzsches “Also sprach Zarathustra”. Mahler skrev sin tredje symfoni i perioden 1893 - 1896 og det blev hans længste værk.

Der er mere Mahler på programmet, når Sønderjyllands Symfoniorkester deltager i dette års elektroniske musikfestival Define. Her bliver den ikoniske Adagietto-sats fra Mahlers femte symfoni fremført - men ikke helt som man kender den fra blandt andet Viscontis udødelige film “Døden i Venedig”. Ved denne opførelse vil den franskfødte elektroniske komponist Christophe Charles nemlig blande sig i lydbilledet og tilføre det klassiske værk et moderne præg med elektroniske klangflader. Charles vil med sin optræden illustrere hvordan nutidens skabende musikere lader sig inspirere af tidligere tiders mestre - på samme måde som disse i øvrigt har gjort gennem alle tider.

Vil man med helt over på den mørke side, kan man sammen med DR SymfoniOrkestret sælge sin sjæl til Djævlen, når Goethes ”Faust” opføres i Schumanns musikalske fortolkning. Og det bliver en oplevelse af de store, for der er tale om hele opførelsen af Schumanns “Scener fra Faust” operakoncert. DR KoncertKoret og en håndfuld sangsolister er også med til at gøre denne aften fuldendt.

Mahlers 6. Symfoni er af mange blevet fortolket som en forudsigelse af komponistens egen tragedie, der ramte ham få år efter tilblivelsen i 1904: hans datter dør fem år gammel og han selv rammes af en hjertelidelse, der siden ender med at tage livet af ham i 1911. Den er dyster, grandiøs og meget rørende.

Dyster er også et ord der ligger lige for, om Janne Tellers ungdomsroman “Intet”. Den er fast danskpensum i mange skoleklasser, men også udskældt og direkte forbudt i flere lande, hvor den er blevet anset for at være skadelig for børn. Det er også stærke sager, når drengen Pierre Anthon forlader sin syvendeklasse med ordene “der er intet der betyder noget” og hans tidligere kammerater, med fatale konsekvenser sætter sig for at bevise det modsatte. Bogen bliver opført som opera af Den Jyske Opera og med sig har de en række unge talenter fra ungdomsuddannelsen TalentU.

Giuseppe Verdi tog en pause fra operaens verden, da han færdiggjorde dette mesterstykke af et vokalværk i 1874, som hyldest til forfatteren og digteren Alessandro Manzoni efter dennes død året forinden. Det er en dødsmesse, skrevet med stor dramatik og inderlighed. Der vil helt sikkert på denne aften blive pillet godt og grundigt ved de helt store menneskelige følelser, med mørke, angst og skræk som omdrejningspunkt. Men også håb, for Verdis Requiem er samtidig en hyldest til livet. Det er DR SymfoniOrkestrets kommende chefdirigent og Verdi-ekspert, italieneren Fabio Luisi der står på podiet og DR KoncertKoret med solister står for den vokale oplevelse.

Skal man for alvor mærke mørket på egen krop, er Gustrav Mahlers 7. Symfoni oplagt. Han kaldte selv de tre midterste af de fem satser for “skyggeagtig nattemusik” og er den mest mørke og dystre af Mahlers ni fuldendte symfonier. Den er skrevet med inspiration fra Freuds psykoanalyse og dykker helt ind under huden, lader drømmende vandre og underbevidstheden få frit løb. Som optakt byder Fabio Luisi og DR SymfoniOrkestret desuden på orkesterstykker af Nordisk Råds musikprisvinder Hans Abrahamsen.

Der bliver næppe den samme furore i Konservatoriets Koncertsal i København sidst i april, som der var 29. maj 1913 i Paris, da Stravinskijs balletmusik ”Le Sacre du Printemps” blev hørt af et publikum for første gang. Men selv om det er forår og vi har bevæget os ud af vinterhalvårets mørke, er der stadig dystre kræfter på spil i balletten, hvor forårets komme bliver imødekommet med kvindeofring. Vi får på denne forårsaften den fascinerende historie bag balletten, musikken og ikke mindst modtagelsen af den, serveret af den kongelige skuespiller Olaf Johannesen, samt Copenhagen Phil der efterfølgende spiller det samlede værk.

Et af de helt mørke kapitler i brittisk krigshistorie, var da det tyske Luftwaffe 14. november 1940 bombede midtbyen i Coventry og lagde dele af den, samt byens domkirke, i ruiner. Det kostede 568 menneskeliv, samt det berømte orgel, som Händel havde skænket kirken 200 år tidligere. Efter krigen blev kirken genopført og lagde i 1962 hus til uropførelsen af Benjamin Brittens bud på en dødsmesse. Det er en krævende opførelse, der ikke alene kræver et udvidet Aarhus Symfoniorkester, men også Randers Kammerorkester og ikke mindre end fem forskellige kor, samt solister. Det bliver stort, overvældende og en oplevelse helt ud over det sædvanlige.

Den sidste anbefaling der det næste halve år kan bidrage med lidt ekstra mørke, er samtidig den længste og derfor starter den allerede klokken tre om eftermiddagen, mens forsommeren banker på uden for Odense Koncerthus. Den sidste af de fire af Wagners Ringfortællinger kan nemlig sagtens snige sig op på over seks timer. Til gengæld for sin udholdenhed får man så også et overflødighedshorn af et musikalsk bombardement, hvor guder og helte leverer kampen mellem det gode og det onde og der er både dragedrab og heltindebefrielse på programmet.

Fotos er hentet fra de over 1000 billeder, der blev indsendt til Mærk Mørkets fotoprojekt i november 2016.

FacebookTwitter