Tema Vidunderbørn

Balletstjerne om Vilda fra Vidunderbørn: Hun har en stor karriere foran sig

Den professionelle balletdanser Andreas Kaas dansede med Vilda i lørdagens 'Vidunderbørn'.

Lørdag aften var en helt speciel én af slagsen for 15-årige Vilda fra 'Vidunderbørn' på DR1.

Her skulle den unge ballerina nemlig danse åbningsscenen fra 'Sylfiden' – og ikke med hvem som helst som partner.

Vildas læremester, Peter Bo Bendixen, havde nemlig overtalt solist ved Det Kongelige Teater, Andreas Kaas, om at danse med det unge vidunderbarn i programmet.

Vidunderbørn

Læs om deltagerne og se nyheder og højdepunkter fra Vidunderbørn på DR1

Gå til tema

- Det var rigtig sjovt, fortæller Andreas Kaas om forløbet med Vilda, som du kan se resultatet af i videoen øverst på siden.

- Det var jo mest Vilda, der skulle danse. Jeg har faktisk ikke en gang set hende danse nummeret endnu, for jeg sidder jo bare i en stol med lukkede øjne.

Vilda kan noget helt specielt

Selvom der er ni år mellem Vilda og Andreas, så var den professionelle balletdanser meget imponeret over sin unge partner.

- Hun er rigtig dygtig! En af de ting, der imponerede mig allermest, er, at hun var så cool – hun var rolig, og hun virkede overhovedet ikke nervøs for at gå ind og levere varen. Og så er hun skidesød.

Den elegante og blot 15 år unge Vilda delte scene med Andreas Kaas i ugens udgave af 'Vidunderbørn' på DR1. (Foto: Per Arnesen © dr)

Selvom Andreas Kaas ikke rigtig fik set Vilda danse på scenen, er han ikke i tvivl om, at hun er dygtig.

- Jeg så hende lave 'Den døende svane' i sidste program. Der var det bare så tydeligt, at hun har noget helt specielt. Der er mange, som kan lave trin og 12 piruetter i træk, men der er ikke mange, som kan lave sådan et nummer og faktisk fange folk.

Tåspidserne kan være en udfordring

Vilda afslører i programmet, at hun er blevet kasseret fra Det Kongelige Teaters Balletskole, hvor Andreas Kaas har taget sin uddannelse. Det blev hun, fordi hun ikke kunne strække sin vrist tilstrækkeligt.

Nu går Vilda på Tivolis Balletskole, og hun har en stor karriere foran sig, mener Andreas Kaas.

- Dét har hun. Vi har allesammen noget, vi tumler med. Som pige skal man jo danse meget på tåspidserne, og det kan være en kæmpe udfordring. Jeg kan ikke lave 20 piruetter, men jeg kan så meget andet, som kan veje det op for det. Vi har allesammen noget at byde på, som er unikt.

Vil gerne danse med Vilda igen

Lige nu går Vilda på Tivolis Balletskole, og det mener Andreas Kaas er det helt rigtige at gøre. Og med tiden kunne hun med fordel søge ind på en udenlandsk skole, fx i Hamborg.

- Der har de gode lærere, som kan hjælpe hende og vil sætte pris på det og vise hende, hvordan man bruger og embracer det, at man ikke har gode fødder, men har en masse andet at byde på.

Andreas Kaas håber, at han får mulighed for at danse med Vilda igen.

- Det ville være sjovt at danse med hende i fremtiden. Hun går jo på balletskolen inde i Tivoli, så det kunne være sjovt at lave 'Nøddeknækkeren' med hende derinde en dag.

Her er deltagerne i Vidunderbørn

  • Nicolas på 11 år fra Herning dyster med sin sangstemme og har læremesteren Troels Gustavsen, bedre kendt som Noah.

  • Lillian på 13 år fra Gentofte spiller cello og får hjælp fra den danske cellist Andreas Brantelid.

  • Valdemar på 14 år fra København spiller klarinet, og hans læremester er klarinettisten Elaine Ruby.

  • Erik på 13 år fra Møn stiller op som pianist med Katrine Gislinge som sin læremester.

  • Stefan på 14 år fra Odense spiller violin og er under vingen hos violinist Kim Sjøgren.

  • Vilda på 15 år danser ballet og er i lære hos balletchef i Tivoli, Peter Bo Bendixen.

    Se 'Vidunderbørn' på DR TV

P2 LIVE



lige nu
Grammofon

- med Mette Greiffenberg. Ikke så meget snak ... www.dr.dk/p2 (Sendes også i morgen 6.05).