VIDEO Sydkoreanske Ji Yoon Lee: ”Orkestret var så støttende”

I semifinalen af Carl Nielsen Konkurrencen skal deltagerne spille sammen med Odense Symfoniorkester. Men selvom det er en stor udfordring at styre et helt orkester, fandt Ji Yoon Lee støtte i det.

Der hviler et stort pres på deltagerne, når de i semifinalen skal lede Odense Symfoniorkester samtidig med, at de skal spille værker af Mozart fejlfrit.

- Der foregik så mange ting oppe i mit hoved. Jeg tænkte ’’nu kommer hornet, nu kommer oboen og nu kommer 2. violinen’’, sagde Ji Yoon Lee til vært Rie Koch, kort efter hun havde spillet i semifinalen.

Men selvom der var nok at se til med at styre orkestret, var orkestret også med til at gøre Ji Yoon Lee mere selvsikker.

- Det var virkelig sjovt. Alle var så støttende og smilende. Især en af oboisterne – hun smilede hele tiden til mig, når jeg var usikker.

Facebook
Twitter