Følelsernes fest

Danskerne gemmer smerten væk i nuttede dyr – men faktisk er påsken ikke for kyllinger

På overfladen er der mere påskekylling og påskelam end Jesu død og opstandelse over den danske påske. Den smertefulde påskefortælling er ikke særlig hyggelig, lyder forklaringen.

Vi pynter op med kyllinger og påskeæg til påske og hiver grene med indendørs. Alt sammen for at markere at foråret er kommet.

Når man siger påske, vil mange med al sandsynlighed tænke søde gule kyllinger, nuttede hvide lam, chokoladeæg og gækkebreve.

Men hov. Er der ikke også noget med Jesus, en korsfæstelse og en opstandelse? Jo, det er der. Men når den fortælling kan have lidt trange kår, så er det fordi, vi har gemt de mere ubehagelige dele af påsken væk til fordel for mere hyggelige elementer.

Sådan lyder forklaringen fra både en teolog og en kulturhistoriker.

Johanne Stubbe Teglbjærg Kristensen er teolog og lektor ved Afdeling for Systematisk Teologi ved Københavns Universitet. Hun mener, at påsken kan være svær at forholde sig til for den helt almindelige dansker, fordi den indebærer store spørgsmål til hele vores tilværelse.

- Påskens fortælling er også en eksistentiel fortælling om liv og død, hvor også livets smerte får plads til at fylde. Det er en rig beretning, der lægger op til, at vi forholder os til vores eget liv og ikke mindst vores egen død.

Og det forstår hun godt måske ikke forekommer som det nemmeste, man kan fortage sig midt i forårets komme.

Den kristne påskefortælling strækker sig over én dramatisk uge som på en måde forestiller hel vores liv: Den sidste uge i Jesu liv. Her følger man ham og dem, der elskede ham, gennem forventning, svigt, ensomhed og død, inden man endelig når til opstandelsen påskedag.

På den måde rummer påsken hele livets palet af følelser, der udover smerte også omfatter glæde og forventning.

Men det er en glæde, der hænger sammen med smerten.

- Jesu og disciplenes smerte, som bliver berettet i evangelierne, er noget, vi må forholde os til, når vi går ind i Det Nye Testamentes beretninger om påsken. Den er ikke til at komme udenom, hvis vi vil forstå eller fejre den kristne påske.

Der er ikke meget hygge over påskefortællingen - især ikke langfredag, hvor Jesus ifølge Biblen korsfæstes og dør. (Foto: Maleri: Diego Velázquez/ Foto: Josse/Leemage. © Getty Images)

Påsken er den gode blanding

Når påsken alligevel fejres år efter år, så er det fordi den i dag er en god blanding af religion og tradition. Sådan lyder det fra kulturhistoriker og forsker ved Det Kongelige Bibliotek, Caroline Nyvang.

For selvom markeringen af påsken har bevæget sig lidt væk fra sit religiøse udgangspunkt, så er påsken ikke blevet mindre betydningsfuld for danskerne af den grund.

- Påsken betyder noget for danskerne. Bare ikke noget religiøst. Vi har i langt højere grad taget påsken til os som en markering af forårets komme, som vi så fejrer med påskefrokoster og familiesammenkomster. Det er en sjov blanding af religiøs og folkelig fejring, og den moderne påske trækker både tråde til Det Gamle Testamente, Det Ny Testamente og gamle folketraditioner.

Man kan ikke komme udenom æggene til påske. Og det er der en god forklaring på: Hønsene begyndte nemlig at lægge æg, når det blev forår. Derfor er ægget symbol på forårets komme. (Foto: Børge Lassen © sCANPIX)

Hun fortæller, at det er meget normalt, at de religiøse højtider udvikler sig, som tiden går. Det har man også set med julen, selvom man her i højere grad for bibeholdt fortællingen om Jesu fødsel som noget centralt. Den begivenhed forbindes med fest og gaver, og derfor er den let at fejre.

Og her kommer påskefortællingen om smerte, ensomhed og død på korset til kort.

- Folk forbinder ikke de festlige dele af påsken med fortællingen fra Biblen. Derfor har de dele sværere ved at overleve i den festlige forårsfejring, som påsken er blevet, siger Caroline Nyvang

Facebook
Twitter