Del din julefortælling låge nr. 08

Jørgen Møller tog skibet til New York, rejste til Californien og mødte selveste sangeren fra White Christmas filmen.

Jørgen Møller sejlede til New York og rejste videre til Californien, hvor han mødte sit store idol.

Jørgen Møller tog til USA i slutningen af 1950'erne og mødte en Hollywoodstjerne.

Jeg var udvekslingsstuderende i USA i 1957-58, hvor jeg gik på High School. Jeg kom derover ved at sejle fra Rotterdam til New York sammen med 500-600 andre studerende fra mange forskellige steder i verden - flest fra Europa. Sejlturen tog otte dage og vi kedede os ikke ombord, for der var mange aktiviteter.

For eksempel kunne vi se film om aftenen. Jeg husker særligt den aften, hvor vi sad på dækket og så White Christmas med Bing Crosby. Det var meget populært, for han var et stort navn på det tidspunkt.

Destinationen var Californien og da jeg havde været der nogle måneder, blev der arrangeret en golfturnering. Formålet var at skaffe penge til os udvekslingsstuderende og når der sådan er tale om velgørenhed, er der mange, der stiller op. Så med i golfturneringen var en række professionelle golfspillere og - Bing Crosby.

Da golfturneringen var slut, blev jeg udpeget til at holde takketalen. Jeg taler lidt om hver enkelt deltager i turneringen og kalder dem op til scenen, hvor jeg trykker dem i hånden og overrækker en lille gave.

På den måde får jeg lejlighed til at tale lidt med Bing Crosby. Det var noget, jeg kunne skrive hjem om og som jeg var lidt stolt over. Jeg var trods alt kun 17 år dengang.

Hør White Christmas sunget af en af Hollywoods største stjerner nogensinde.