Del din julefortælling låge nr. 16

Man sætter ekstra stor pris på en sodavand og en pakke småkager, når det er alt, man får til jul i arresten.

Tom Hansen fejrede jul i arresten med en sodavand og et par småkager.

Tom Hansen ser tilbage på en jul tilbragt i arresten

Jeg vil gerne fortælle om en juleaften i arresten, da jeg sad varetægtsfængslet. Jeg havde aldrig nogensinde havde troet, jeg skulle ende der, så det var en ret speciel oplevelse.

December måned startede egentlig med, at vi blev lagt ret tidligt i seng. Faktisk på det tidspunkt, hvor børnenes julekalender går i gang. Så bliver man jo pludselig klar over, hvor tidligt man bliver lagt i seng, når selv børnene må være oppe.

Så begynder nedtællingen til den dag, man glæder sig til og som man egentlig frygter allermest. Man kender jo godt alt det, der sker op til juleaften. Man kender godt juletravlheden og alt det. Alle de ting er man afskåret fra, og det efterlader bare et stort savn og en længsel efter at komme ud og være sammen med dem udenfor. Det er i virkeligheden det værste; den der længsel og at man ikke har muligheden for at være sammen md dem man holder af.

Der blev afholdt en fin lille gudstjeneste og så blev der serveret andesteg. Og så var der en sjov lille ting, at vi fik en lille pose brunkager og en halv liter sodavand. Er det ikke fantastisk, at det kan gøre en voksen mand glad i 201? Men det er måske i virkeligheden det, julen handler om, når man sætter det på spidsen: De små ting, som kan bringe glæde...

Fangekoret fra Vridsløselille fængsel har eksisteret i 15 år. I alle årene har de indsatte sunget hver eneste søndag i fængselskirken. Efter, at koret i 2004 fik udgivet en CD med forskellige danske kunstnere, er koret blevet efterspurgt - også på den anden side...

Her synger koret: Det bli'r jul

Facebook
Twitter