Del din julefortælling låge nr. 23

Else Prisholm fik lidt af en overraskelse, da hun kom til begravelse midt om sommeren og fandt kirken fuld af nisser.

Else Prisholm blev overrasket over alle nisserne, da hun kom til begravelse midt om sommeren.

Else Prisholm fik lidt af en overraskelse, da hun kom til begravelse midt om sommeren og fandt kirken fuld af nisser.

Det var i sommeren 2014 og der var 27 grader varmt. Jeg cyklede til begravelse i kirken sammen med min søn. Da vi kom ind i kirken, så jeg på salmenumrene og tænkte: Det kan ikke passe...

Da jeg så på kisten, var den dækket af små nisser. Jeg tænkte igen: det kan ikke passe; i en dansk kristen kirke midt om sommeren! Så gik vi igang og sang Glade jul som den første. Du godeste i 27 graders varme.

Forhistorien var, at min gamle ven og nabo gennem mange år, havde fået kræft. Til sidst vidste alle, at der kun var en vej, og så døde hun. Hun var en spøgefugl på mange måder. Og det der med nisserne var et udtryk for, at hun samlede på nisser hele livet. Så hun havde selv bedt om, at hendes yndlingsnisser måtte sidde på kisten.

Så selv om det var tragisk, så havde jeg en klar fornemmelse, da vi sang den sidste salme: Et Barn er født i Bethlehem, at hun sad deroppe i vinduet og grinede: Ha ha, der tog jeg fusen på jer.

Mon Elses veninde hørte dem synge Et barn er født i Bethlehem?

Facebook
Twitter