Det er 200 år gammel pop! Her er 20 af danskernes klassiske favoritter

Nu afslører vi nummer 50 til 31 på Klassisk Top 50 2018 - brugernes egne stykker klassisk yndlingsmusik.

Beethoven, Bach, Carl Nielsen og Wagner er alle med blandt danskernes klassiske favoritter - og i feltet mellem nummer 50 og 31 i den Klassisk Top 50, vi nu afslører.

Flere tusind danskere den seneste måned har nomineret deres yndlingsværk fra den klassiske musikhistorie til Klassisk Top 50 på P2 og dr.dk/klassisk.

Herunder afslører vi nu nummer 50 til 31 på Klassisk Top 50 2018 - 20 numre, som du kan høre, mens du læser danskernes gode, vidende og rørende begrundelser.

Resten af listen bliver offentliggjort stykke for stykke på P2 hver dag klokken lidt over 18.00 frem til 5. oktober.

Den dag bliver spændingen udløst til Top 10 ved en koncert med DR SymfoniOrkestret.

Carl Nielsen: Symfoni nr. 5

Nikolaj Hansen: Det er musik i verdensklasse, der skildrer kampen mellem det gode og det onde, men også kampen mellem den gamle og den nye verden. Jeg holder meget af avantgardemusik og meget af ældre musik. Dette værk er sublimt til at skildre kærligheden og nødvendigheden af kærligheden til både den gamle og den nye verden – til både den gamle og den nye musik.

Antonín Dvořák Cellokoncert

Ulrik Emil Rasmussen:Værket har fulgt mig gennem de seneste knap 35 år og blev fundet i pladereolen hos et af mine forældres vennepar. De havde overskud til at lade en teenagerknægt sidde at rode med deres plader, anlæg og hovedtelefoner og glemme alt om Suzi Quatro, avisrute og hende i 8. klasse. Så havde de fred, og det havde jeg faktisk også.

Giacomo Puccini: Nessun dorma fra ’Turandot’

Kenneth Stjerneby Mortensen: Det er et stykke opera, som selv operahadere får kuldegysninger over, når Pavarotti folder sig helt ud.

Johan Strauss II: An der schönen blauen Donau

Flemming Kruse:Det er et fejende bølgende flot stykke musik, hvor man simpelthen ikke kan andet end at lukke øjnene – læne sig tilbage – og nyde og være i et med musikken – desuden associerer den altid noget flot og stilfuldt i forbindelse med nytåret.

Gustav Holst: Planeterne

Maja Spang-Hanssen:De syv satser, der hver især repræsenterer en planet og en romersk gud, er til sammen en helhedsoplevelse, der minder om at se en film for sit indre øje. Holst har fremmanet de gamle romerske guders aspekter så tydeligt, at man slet ikke er i tvivl om, hvad musikken skal fortælle.

Arvo Pärt: Spiegel im Spiegel

Børge Tamsmark:Musikken virker i den grad afstressende på mig og indbyder til eftertænksomhed. Giver mig associationer til en smuk aften med New York City Ballet, hvor musik af Arvo Pärt blev anvendt i en smuk pas de deux.

Johann Sebastian Bach: Jesus bleibet meine Freude

Birte Petersen: Jeg mistede min datter for fire år siden, og dette var hendes musik. Hun spillede den selv på klaver, ønskede noderne i julegave. Den blev spillet som præludium til begravelsen. Jeg bliver rørt hver gang, den pludselig kommer ud af højttaleren. Så mindes jeg min skønne datter.

Richard Wagner: Ringen

Niels Relsted:Det er magt og begær. Og om kærlighed. Og om kampen mellem mand og kone. Og helt unik smuk musik.

Pjotr Ilitj Tjajkovskij: Svanesøen

Naja Nørgaard Nielsen: Hele ballettens musik er ikonisk. Der er stykker, som man genkender, så snart de begynder at spille. Introen sætter stemningen, og du er ikke i tvivl om, at du skal høre/se ’Svanesøen’. Så er der også noget smukt over et stykke musik, der passer så godt til den ballet, det er skrevet til.

Johann Sebastian Bach: Dobbeltkoncert

Birgit Jordal:Det er den smukkeste dialog mellem to violiner, som et kærlighedsmøde. Jeg hørte i min tidlige ungdom en udsendelse, hvor Klaus Rifbjerg spillede musik og sagde, at Bachs dobbeltkoncert kunne sammenlignes med et himmelsk samleje mellem to violiner. Ja, sådan sagde Rifbjerg. Det er i hvert fald en meget smuk samtale, hvor stemmerne smyger sig om hinanden og kommer til et klart klimaks.

Max Bruch: Violinkoncert nr. 1

Aage P. Kürstein:Koncerten dækker ganske enkelt hele følelsesregistret, alle temperamenter. Desuden giver den mulighed for ensemblespil mellem solist og orkester, symfonisk udfoldelse for orkestret og en formidabel bredde i solistens udtryksmuligheder.

Johann Sebastian Bach: H-mol messe

Henrik Rosendal: En voldsom intensitet fra det første Kyrie til det sidste Agnus Dei. Værket indeholder alle aspekter af livet – glæde/sorg, smerte/forløsning, liv/død.

Giuseppe Verdi: Requiem

Poul Christian Koppelgaard:Har hørt Verdis ’Requiem’ mange gange, særlig Agnus Dei-delen berører mig dybt hver gang. Når jeg engang skal forlade denne verden, håber jeg, at nogen vil spille den for mig. Smukkere afsked med jordelivet kan man ikke få.

Johann Sebastian Bach: Toccata og fuga, d-mol

Hans Henrik Øster Andersen: Jeg har holdt af nummeret helt fra barns ben. Det er voldsomt, storslået. Fantastisk at et nummer med så mange år på bagen stadig holder.

Ludwig van Beethoven: Symfoni nr. 7

Torben Kristensen: 200 år gammel popmusik der HOLDER.

Johann Sebastian Bach: Matthæuspassionen

Mogens Schelde: Jeg har efterhånden hørt dette fantastiske værk mange gange ved påsketid i Holmens Kirke, altid helt oppe foran, hvor jeg i en nærmest tidsløs tilstand føler mig totalt omgivet af tonerne og de smukke klange, som Bach var en mester i at skrive.

Især korsatserne rører mig, med deres dynamik og finesse. Jeg er fuld af beundring over, at Bach kunne skrive dette værk for rundt regnet 300 år siden.

Ludwig van Beethoven: Für Elise

Jesper Oddershede Dahlgaard:Sangen er smuk og beroligende. Et perfekt eksempel på klassisk musik. Og så var sangen en, min søster arbejdede hårdt på at prøve at lære at spille, da vi var børn, så der er også barndomsminder tilknyttet den.

Gabriel Fauré: Requiem

Inge Mathisen:Når jeg hører Faurés ’Requiem’, kan det aktivere hele følelsesregistret hos mig. Jeg kan 'synge med', jeg kan føle glæde og fortvivlelse i værket, blive rørt og falde helt til ro med slutningen ’Im Paradisum’. Trods det stærkt religiøse indhold må det være mit favoritværk.

Carl Nielsen: Tågen letter

Hanne Brasch:Fordi der er en særlig følsomhed – en stilhed i musikken, som udtrykker tågen; tågen letter og overlader lyset til landskabet – og der opstår en fortryllende mystik i lydbilledet, som beskriver det naturfænomen, som Carl Nielsen beskriver musisk, og som lytteren betages af. Så smukt. Så fuldendt.

Ludwig van Beethoven: Klaverkoncert nr. 5

Nils Olav Kilen:Bare begyndelsen får det til at risle ned ad ryggen – her er der lagt op til musikalske narrestreger af den største og mest effektive slags. Legende let, og dog med en dybde og intensitet, hvor man på intet tidspunkt overlades til kedsomheden, men tages med på en rejse ind i et næsten endeløst univers.

Hør Top 50 hver dag - og kom til finalekoncert med Top 10

  • Hver dag klokken 18.03 (18.05 i weekender) afslører Stine Rosengren og Mathias Hammer endnu et stykke musik på Klassisk Top 50. Hele listen er valgt af danskere, der har nomineret deres favoritværk. Hør seneste program her

  • Fredag den 5. oktober kan du komme med, når DR SymfoniOrkestret spiller de værker, der er blevet højst placeret på Klassisk Top 50 ved en koncert i DR Koncerthuset. Læs mere her.

Facebook
Twitter