Det Kongelige Teater dækkede Beethoven-bommert med jodlende tyrolere

Det Kongelige Teater har taget drastiske midler i brug for at sælge opera. I guldalderen hyrede de for eksempel tyrolere.

Der findes ikke billeder af de "originale" tyrolere på Det Kongelige Teater. Men her er en lidt senere tyroler-duo, der sikkert også har været ganske populære: Franzl und Frau.

Når operaen ikke sælger sig selv, tager Det Kongelige Teater i dag både Facebook-videoer og busreklamer i brug for at tiltrække sig opmærksomhed.

Det kunne man naturligvis ikke i 1829 – men dengang var der til gengæld jodlende tyrolere til.

Og de kom i brug, da publikum skulle lokkes ind til Beethovens dystre og alvorlige opera ’Fidelio’.

Billetindtægterne var katastrofale

Premieren på operaen har ikke høj prioritet hos ledelsen i 1829. De bruger kun 1 rigsbankdaler og 3 mark på kulisserne – til sammenligning er budgettet for August Bournonvilles nye ballet ‘Søvngængersken', som har premiere ugen efter, på hele 311 rigsbankdaler, 4 mark og 2 skilling.

’Fidelio’ må klare sig med teatrets lager af eksisterende kulisser. Og heller ikke publikum er særligt begejstrede for operaen:

Billetindtægten fra premieren er 297 rigsbankdaler, og det endda kun fordi mange af de mere konservative musikelskere i byen synes, at de har pligt til at møde op, når teatret spiller et værk af den store Beethoven, og råbe effektivt “bravo” efter hvert nummer.

Men Beethoven-elskerne kommer kun til premieren. Ved næste forestilling falder indtægten til katastrofale 163 rigsbankdaler.

Lokker med lederhosen og flotte hatte

Noget må gøres. Ledelsen prøver til tredje forestilling at starte med et lystigt lille fransk énakts-skuespil, men det hjælper overhovedet ikke.

Men så får en i ledelsen på Det Kongelige Teater en lys idé: Én af de populære ting i tiden er tyrolersangere, der både kan danse og jodle.

De har rigtige lederhosen og flotte hatte med fjer på, og teatret hyrer simpelthen tyrolerfamilien Leo til at optræde med fire “nationale sange” i en afdeling efter den fjerde opførelse af Fidelio.

Folk strømmer til, da tyrolerne annonceres: Indtægten for aftenen bliver hele 324 rigsbankdaler.

Stormende bifald til 2. klasses tyrolere

Blandt familien Leos glansnumre er titler som 'Der Tiroler und sein Schatzerl' og 'Gemsenjäger-Lied'.

Ud over det tyske sprog, er der næppe meget andet, der forbinder Anton, Franzl og Berta Leos optræden med Beethovens opera.

Artiklen fortsætter under billedet.

Plakaten der annoncerer de jodlende tyrolere til forestillingen.

De tre tyrolere tilhører tilsyneladende ikke engang A-holdet af sydtysk underholdning. Dagbladet Dagens anmelder har i hvert fald en del forbehold overfor familien Leo:

“Uden at Nogen af dem synes at besidde noget overordentligt Naturtalent, klinger deres Sang dog ret behageligt; deres Jodlen er imidlertid næppe saa heldig som de tilforn hørte Tyroleres”, skriver bladet.

Publikum labber det alligevel i sig; de modtager tyrolerne med stormende bifald – og er fuldstændig ligeglade med Beethovens ’Fidelio’.

Hør mere om de utrolige forhold for både sangere, musikere og publikum i Henrik Engelbrechts podcastserie "Opera i guldalderens København".