Klassisk

Disney-film ændrede 27-årige Olivers liv: Det vækker utrolige følelser!

Som barn så Oliver ’Fantasia 2000’, hvor pukkelhvaler flyver rundt til værket ’Pini di Roma’. Det fik stor indflydelse på hans liv.

Musikken fra 'Fantasia 2000' åbnede Olivers ører op for klassisk musik - og et af værkerne derfra er stadig en af den 27-årige studerendes favoritstykker. (Foto: Martin Fält og Disney © Disney og DR)

Lyt til musikken mens du læser:

I 2001 blev Oliver Wollenberg Christensen som 10-årig plantet foran tv’et.

Disney-filmen ’Fantasia 2000’ røg i VHS-afspilleren – og Olivers liv ændrede sig for altid.

- Klassisk musik var ikke helt fremmed for mig, men det var ikke noget, vi lyttede til hjemme hos mig, fortæller han om livet før den dag, han blev grebet af Disney-filmen, hvor musikken bliver fortolket visuelt i små animerede historier.

Fanget af flyvende pukkelhvaler

Et af de musikstykker, der bliver taget under kærlig behandling i ’Fantasia 2000’, er ’Pini di Roma’, et værk i fire satser, skrevet i 1924 af den italienske komponist Ottorino Respighi.

Det har Oliver nu nomineret som sit favoritværk til dr.dk/klassisk og P2s Klassisk Top 50.

I filmens fortolkning bliver stykket til en magisk-realistisk historie om en pukkelhvalunge, der bliver jagtet af en flok måger, men genforenes med sin familie, der – fordi de kan flyve – stiger højere og højere op mod himlen, mens værkets afsluttende crescendo vokser og vokser.

- Så kommer de op i skyerne, der er lyn og torden, og ungen er lidt bange, indtil de i den store finale bryder gennem skydækket, og hvalerne laver spring, som om de var i vand. Som om de er gået fra det ene hav til det andet. Det er vildt spacey, lidt psykedelisk. Det er utroligt smukt animeret, og med den musik til er det utroligt storslået og så smukt, siger Oliver.

I den tyske by München, hvor familien dengang boede, havde Oliver kun hørt en smule klassisk musik fra sin mors blandings-cd med 15 stykker klassisk, som alle kender,:

- Og så var jeg allerede glad for Beethovens 9. Symfoni, anden sats, fordi den var en del af Microsofts musikplayer, siger Oliver.

- Den havde et halvandet minuts sample for at vise, hvordan den virkede, og jeg syntes, det var mega fedt, jeg elskede at høre det! Men der gik flere år, før jeg hørte hele stykket. Vi fik internet ret sent, og jeg var ikke typen, der hørte musik på biblioteket.

Musikken fik ham til at spille violin

Selv om andre af filmens historier og værker også gjorde indtryk, blev det ’Pini di Roma’, der satte det mest uudsletteligt aftryk hos ham.

Og selv om han med egne ord 'så filmen ekstremt meget som barn og ung' og senere fandt ud af, at dele af den over 20 minutter lange komposition er klippet ud i filmen, så er det stadig hans yndlingsmusikstykke.

Det førte også til, at han selv begyndte at spille violin.

Pukkelhvalerne svæver rundt til musikken i Disneys 'Fantasia 2000' og det var med til at få Oliver Wollernberg Christensen til at blive fanget af de klassiske toner. (© (C) Disney)

Godt nok var den irske folkpopgruppe The Corrs afgørende for hans valg af det strengeinstrumentet, men senere begyndte han også at spille klaver, samtidig med at han både lyttede til klassiske værker, popklassiske navne som Vanessa-Mae og David Garrett, musicals, opera og klassisk inspirerede soundtracks til film og spil.

Og efter studentereksamen i Tyskland drev hans interesse ham også til musikvidenskab i København, hvor han læste i halvandet år.

- Jeg gik helt vildt op i satslære og musikhistorie, men resten af uddannelsen var ikke lige så spændende, siger han om den periode. I stedet er han netop startet med at læse journalistik på Roskilde Universitet.

Fri fortolkning og ren matematik

At unge mennesker dyrker klassisk musik så intenst er ikke særlig udbredt. Og derfor har Oliver også i nogen grad haft sin interesse for sig selv.

- Jeg har haft enkelte venner, som lidt har kunnet følge med, men ikke på det plan, jeg har gjort mig i. Og jeg har stadig ikke vildt klassisk interesserede venner, nok også fordi jeg ud over klassisk går enormt meget op i popmusik. Den er nemmere at dele med andre.

Når man snakker med ham om klassisk musik, mærker man da også straks hans store engagement og passion, der både kommer til udtryk i nynnende gengivelser af passager, sidespring om brugen af klassisk musik i ’Starwars’ og henkastede bemærkninger om tempo, toneart og andre tekniske detaljer.

- Klassisk musik kan bare noget helt unikt. Jeg elsker pop, og det er fucking svært at skrive en god popsang, men håndværket i at skrive en symfoni, med de overgange der skal være, og som skal spejle sig i hinanden, man modulerer, så man spiller noget igen, bare i en anden toneart – det er svært, forklarer han.

Klassisk musik har et forkert ry som noget meget nørdet, mener Oliver Wollenberg Christensen. For klassisk musik kan være både rocket og poppet - og virkelig fedt. (Foto: Martin Fält © dr)

- Det er en blanding af to retninger. Det ene er den total frie fortolkningsdel, hvor man har lov til at gøre alt. På den anden side er det klokkeklar matematik; der er nogen helt klare sammenhænge i, hvad der lyder godt.

- Men samtidig vækker det noget i os, der går ud over kold kalkulation, det vækker utrolige følelser. Og når man først har oplevet det, så tror jeg ikke, om man kan slippe det igen.

Et sprog alle forstår

Selv om Olivers interesse for klassisk musik måske er en hel del over landsgennemsnittet, så mener han ikke, at man nødvendigvis behøver at have hans kompetencer for at nyde genren. Tværtimod mener han faktisk, at klassisk musik taler til os alle.

- Det er et sprog, som alle forstår. Derfor ville jeg ønske, at vi havde mere fokus på det, men ikke på en elitær måde. Der er ikke noget værre end at komme ind til en koncert og føle, at man skal være iklædt jakkesæt for at høre klassisk musik. Nej, gå væk med det!, siger Oliver:

- Klassisk skal ikke være så prætentiøst, for klassisk kan være fedt, klassisk kan være rocket, klassisk kan være poppet, og det behøver ikke være nørdet, det er ikke noget gammeldags. Alle kan forstå klassisk musik, slår han fast.

Og i det lys er ’Fantasia’ et glimrende eksempel på, hvordan man kan bygge bro mellem den klassiske musik og nye lyttere:

- Den er genial i den måde, den bringer musikken ud til et publikum, der måske ikke hovedsageligt beskæftiger sig med klassisk, på en spiselig måde, der ikke er så skræmmende – alle kan sætte sig ned og se en tegnefilm. Men det kan være den vildeste øjenåbner. Det var det for mig, og jeg er taknemmelig for, at det er sket.

Brugervilkår

  • Når du nominerer et værk til Klassisk Top 50 giver du DR ret til at bruge dit indlæg og dit navn på P2, dr.dk/klassisk og DRs andre medieplatforme (radio, tv og DRs sider på sociale medier). Du giver også samtykke til at vi må kontakte dig for at få uddybet din historie til brug for DRs programindhold - og til at bruge din mailadresse i lodtrækningen om en præmie

  • Vi videregiver ikke dine personoplysninger til tredjepart og vi bruger kun dine personoplysninger til det ovenfor anførte formål. Vi bruger alene databehandler, der er baseret indenfor EU. Vi sletter desuden dine personlige kontaktoplysninger, når Top 50-kampagnen er afsluttet, og senest 1. november 2018.

  • Du kan læse mere om DRs behandling af personoplysninger hér.

Facebook
Twitter