Divaen Maria Callas ofrede alt for kunsten - måske også sit eget liv som kvinde

Der er noget både heroisk og sorgfuldt over sangerinden Maria Callas, der døde alt for tidligt og fik en alt for kort karriere. Hendes sang var frydefuld, men karrieren endte falleret.

(Foto: KEYSTONE © This content is subject to copyright.)

2. januar 1958 går en nyhed verden rundt: Den berømte diva Maria Callas har aflyst midt i en forestilling i Rom.

En forestilling, hvortil de fineste italienere er ankommet i store rober med højt sat hår og glitrende juveler. Selv regeringsoverhovedet i Italien var tilstede!

Hvad værre er: Folk synes, Callas har opført sig uforsvarligt. Det er muligt at prøvesalen var kold og at hun derfor blev forkølet, men nytårsaften valgte divaen at tage til fest efter at have optrådt på tv. Næste morgen, 1. januar, var stemmen væk.

Maria Callas havde bedt teatrets ledelse om en dubleant, men de afslog.: Ingen kan erstatte Maria Callas! Så divaen gik på scenen og gennemførte første akt af ren og skær vilje og stædighed – men i pausen aflyste hun resten af forestillingen.

0:00

Og nu stod den verdenskendte operadiva altså brændt fast i pressens blitzlys, som så mange har prøvet det både før og efter hende: Amy Winehouse og Britney Spears, for eksempel. Fanget i et svagt øjeblik, på det forkerte ben, i hvad der hurtigt kan udvikle sig til en nedadgående spiral, en endeløs tur mod bunden.

Folk er rasende, og Callas må smugles ud af teatret, mens vrede demonstranter omringer hendes hotel. Aviserne foreslår en undersøgelseskommission. Nogle mener, Callas skal forvises: Hun er jo heller ikke Italiener …

Den verdensberømte sanger Maria Callas var en sand diva, kendt og feteret. Hun satte nye standarder for sopraner, og er stadig den dag i dag en målestok for andre sangere.

I sin levetid erobrede Callas verden – men glemte måske sig selv undervejs. Indtil hun fandt kærligheden og opdagede, at hun måske også havde behov for at være en helt almindelig kvinde.

13-årige Marias mor havde en plan

Maria Callas bliver født i New York i 1923 af græske forældre, der er ankommet til den amerikanske metropol bare fire måneder forinden.

Familienavnet har de skiftet fra det lange Kalegeropoulos til Callas for amerikanernes skyld: De vil begynde forfra, bygge en ny tilværelse op.

Moderen Evangelia er ikke tilfreds med at have fået en pige. Hun har mistet en lille dreng året før, og har en datter i forvejen.

Og så er Callas ikke engang et kønt barn. Som teenager er hun stor og klodset, med briller og uren hud. Men Evangelia opdager, at den lille Maria har talent. Hun kan både synge og spille klaver, så moderen sender hende snart til talentkonkurrencer - under et dæknavn, så faderen ikke opdager det.

Artikler fortsætter under billedet.

Maria Callas som Violetta i 'La Traviata' 1958. (© WikiMedia Commons)

På grund af børskrak og manglende succes i USA beslutter Evangelia at prøve lykken hjemme i Grækenland. Hun forlader manden – og tager døtrene med tilbage til Athen.

Her kører hun en målrettet plan for sin 13-årige datter, Maria. Hun snyder hende ind på konservatoriet, selvom de ikke tager elever under 17 år. Hvad Evangelia ikke kan forudse er, at Maria på konservatoriet opdager musikkens verden og forsvinder ind i den. For i sidste ende også at kunne befri sig for sin mor.

Den spanske lærer, sopranen Elvira de Hidalgo, spotter hurtigt kvaliteterne hos den unge Maria Callas: Hun er perfektionistisk og hårdtarbejdende. Hun kan både synge og spille klaver, og så kender hun partituret fuldstændigt! Den tykke pige er nemlig nærsynet, så hun er nødt til at lære det hele udenad med det samme.

Og så er der stemmen: Maria Callas udvikler sin stemme til at et spænd på næsten tre oktaver - og en brystklang der siger spar to!

0:00

Derudover er hun en god skuespiller. Elvira de Hidalgo lægger mærke til, hvordan den tykke, klodsede pige skifter karakter, når hun synger. Det varer ikke længe før Hidalgo får Callas installeret på nationalscenen i Athen, hvor hun debuterer som 17-årig.

Herfra går der imidlertid seks år, før Maria Callas for alvor får sit internationale gennembrud i slutningen af 1940’erne. En verdenskrig står i vejen, og verden står ikke ligefrem og skriger på en ukendt og klodset græsk sopran.

Artikler fortsætter under billedet.

Maria Callas og hendes underviser Hidalgo, fotograferet 1954.

Verden åbner sig i Verona

Da Maria Callas er på nippet til at opgive det hele, dukker en leder af Veronas Festspil op.

Han er på udkig efter en sopran til et parti, der kræver masser af dybde og dramatik. Han vil ikke have hvem som helst. På den anden side vil han heller ikke betale en formue for at få en kendt sanger.

Det bliver Maria Callas’ store chance.

Rollen i Verona er ikke én der giver store penge. Hun skal selv betale transporten. Til gengæld møder hun en operaglad murstenssælger, Giovanni Battista Meneghini, som har fået til opgave at passe på den nye sopran, mens hun er i Verona.

0:00

Brikkerne falder så at sige på plads: Han er i 50’erne, hun er i 20’erne. Selvom Callas ikke med det samme falder for ham, så mangler hun én som ham - én med penge og opmærksomhed rettet mod hende. Én der kan give hende ro til at koncentrere sig om sin sang.

På dirigentpodiet i Verona står den anerkendte Tullio Serafin. Han var skeptisk overfor den billige, græsk-amerikansk sopran, men da han oplever hende under prøvearbejdet giver han sig: Efter Verona-forestillingerne er det hende, han kontakter, da han mangler en Isolde til en opsætning af Wagners opera Tristan og Isolde.

For Callas bliver dirigenten Serafin et vendepunkt i den benhårde branche. Det er ham, der åbner dørene og får hende til at binde an med en helt særlig genre, der bliver hendes kendetegn: Bel canto.

Callas får stor succes som stand-in i Bellinis opera ’Puritanerne’, og så begynder invitationerne at strømme ind. Men langsomt tager skandaler og stridigheder også en plads i den feterede divas liv.

Den store sopran-krig: Huntigeren mod Englen

I verdens operacentrum, La Scala Operaen i Milano, bliver Maria Callas kendt som huntigeren, og hun ryger i åben kamp med den lyse, renfærdige sanger Renata Tebaldi. Dramaet foregår både i kulissen og i teatersalen.

Englen Tebaldi er italiener med en ren og klar stemme uden kanter. Over for hende står huntigeren med den blandede græsk-amerikanske baggrund. Mørk og temperamentsfuld, grænsende til det hysteriske.

Striden mellem de to sangerinder følges som en sportskamp af tilskuerne på La Scala. Pladserne på øverste balkon bliver spærret af, af hensyn til sangernes sikkerhed. Der bliver kastet ting ned på scenen fra publikum der har delt sig i to lejre. De er enten med Tebaldi eller med Callas.

Den mørke diva kan mærke publikums sved, åndedrættet i rummet, når tæppet går op. Og hun kan mærke hadet, når Tebaldi-tilhængerne er på dupperne. - De venter bare på at få ram på mig!, klager hun.

Artikler fortsætter under billedet.

Callas' konkurrent: Sopranen Renata Tebaldi med en veninde.

Teaterchefen på La Scala bliver i sidste ende nødt til at vælge Callas, og nu bliver Milanos pæne opera for alvor trendy og vedkommende teater. Med brusende unge dirigenter som Bernstein og Karajan får den ellers bedagede bel canto-genre nyt blod.

Og med vilde instruktører som blandt andre Visconti skaber Maria Callas sensation, i en form for moderne teater, hvor hun kan folde sig ud som syngende skuespiller – og som kvinde, med alt hvad dertil hører. Men det er en opblomstring, der bliver kort og som kaster skygger.

Flaskekast og et kikset højt C

Men rygterne og skandalerne bliver ved med at svirre i Callas karriere.

Som alle kunstnere aflyser hun fra tid til anden forestillinger. Nogle gange på grund af en svigtende stemme, andre gange hendes lave blodtryk.

Men i pressen bliver Callas ofte karakteriseret som den besværlige diva, der truer med at aflyse. Eksempelvis hvis hendes hund ikke må sidde i kulissen - eller hvis en ven fra Wien ikke kan blive fløjet til Milano med privatfly for at hun kan få sit lykkemaleri at se.

Det her billede gik verden rundt i 1955 og stemplede Maria Callas som heksen, den onde: Huntigeren. Selvom hun er iklædt den blide Madame Butterflys kostume, ligner hun en furie, der hvæser af en mand på vej væk fra hende. Han er en US Marshall, der har medbragt en stævning med pengekrav fra en tidligere agent.

Hun laver et spontant pressemøde i sin garderobe, fordi hun er utilfreds med den kontrakt hun bliver tilbudt fra Metropolitan Operaen i New York. Hun beskylder chefen for rodet programlægning, lave honorarer, uambitiøse opsætninger i gamle lurvede kulisser, manglende prøver osv.

Det bliver til endnu en historie om Callas, som går verden rundt, og folk i branchen udtaler sig til fordel for Callas eller for operachefen. Rygterne svirrer: Har hun virkelig kastet en flaske brandy i hovedet på ham?

Rygter, fejder, konfrontationer og smædekampagner – det hele kunne hun sikkert leve med. Men der er ét problem, som hun ikke kan se bort fra: Stemmen. La Divinas instrument. Efter midten af 1950’erne oplever hun, at stemmen svigter hende. Den spidser til og mister fylde, mens højden bliver mere ukontrolleret.

På operaen i Paris kikser det i 1964 vmed et højt C, hvorefter Callas skaber skandale ved at afbryde forestillingen, og insistere på at tage det samme sted én gang til. Kunstneriske sjæle tager hende i forsvar, og mener at hun som karakter i en opera er bedre end nogensinde før.

Andre mange mener, at hendes klang forsvandt med hendes berømte vægttab.

Sangstjernen og den stenrige skibsredder

I løbet af 1950’erne går Maria Callas fra at veje op imod 100 kg til at veje under 60. Fra at ligne en matrone til at blive sexet stilikon.

Maria Callas bliver den kvinde, som pigen Maria ikke havde fået lov til at drømme om: Med vægttabet kommer designerkjolerne, hendes kraftige brug af den nye eyeliner og endnu mere opmærksomhed fra pressen.

Men en hurtig afmagring kan måske medføre udtørrede slimhinder, og det er enhver sangers mareridt.

Nogle har talt om, at Maria Callas kom i hormonbehandling for at rette op på det. Hendes daværende mand, Meneghini, skrev senere, at behandlingen var et forsøg på at hjælpe Maria Callas til graviditet. Muligvis ikke så godt for sangerinden - men godt for mediernes myte om berømtheden Maria Callas.

I Venedig møder hun skibsrederen Onassis, der havde en tradition med at invitere berømtheder med ud på sin lystyacht. Callas og hendes mand stiger ombord, og inden længe udvikler det sig til en affære mellem skibsrederen og den verdensberømte diva. Callas bliver skilt fra Meneghini.

For Callas betyder Onassis en erotisk opvågnen. En fornemmelse af at være en helt almindelig kvinde,med helt almindelige behov. Måske endda med hjem og børn i sigte?

Men med Onassis får Maria Callas også et jetsetliv, som ikke passer til livet som ambitiøs sangerinde.

Hun vil dog ikke give afkald på at synge, og trods stemmeproblemer lykkes det hende at få et comeback i London 1964. Her leverer hun en fantastisk Tosca, med nerve og desperation.

Men måske hænger det også sammen med den krise, hun oplever i forholdet til Onassis: Han havde grebet hende som en moden frugt, og spist løs af den. Men nu kaster han blikket i andre retninger. Og dybest set forstår han ikke, hvad det er hun laver: Hvorfor gider hun overhovedet at synge, når han nu har så mange penge?

Vraget i Paris: Callas synger sig i døden

Historien om Callas ender som en græske tragedie. For imens Callas skruer ned for karrieren får hun alligevel ikke lov til at folde sig ud privat som kvinden Maria.

Onassis og Callas bliver aldrig gift. Ifølge ryterne bliver hun på et tidspunkt gravid - men får det en abort eller en dødfødt dreng? Det er et skjult kapitel i Callas’ liv, som eftertiden ikke har kunnet afdække, og som nogen mener, er fri fantasi.

Onassis har det ikke godt med kvinder, der udviser svaghed eller mangel på succes, og i 1968 skifter han trofæet ud med Jackie - enken efter den amerikanske præsident John F. Kennedy.

Maria Callas er skrottet, og må opfinde sig selv på ny - med skrantende stemme og et vaklende ego.

Et lidt gnidret billede af Callas på sin afskedsturne, Amsterdam 1973. (© WikiMedia Commons)

Hun forsøger at gå nye veje. Som skuespiller i en avantgardefilm. Som operainstruktør, hvor hun ifølge nogen kilder næsten kvaser den kvindelige hovedrolleindehaver. Hun giver masterclasses på Juilliard School of Music i New York, men ifølge sopranen Barbara Hendricks, der selv deltog, det er ikke let for hende at give livserfaringerne videre.

Hendes sidste koncert er i november 1974, med tenoren Giuseppe di Stefano. Deres forhold er tæt og den efterhånden sygeligt angste Callas er tryg ved ham. Koncerten er en succes for hendes fans. For kritikerne er det et bevis på at hun er færdig.

Maria Callas dør af et hjertetilfælde i 1977, 53 år gammel. De sidste år isolerer hun sig i sin herskabslejlighed i Paris. Hun øver sig lige til det sidste. Det kan man høre på en båndoptagelse fra lejligheden få uger inden hun dør.

0:00

Hør koncertoptagelser og få historien om Maria Callas i P2 Guldkoncerten søndag 3. september kl. 19.20

Artiklen er rettet 4/9 for en række faktuelle detaljer og sproglige uklarheder.

FacebookTwitter