Domingo-konkurrence: Den danske sopran Elsa Dreisig vandt førsteprisen i operakonkurrence

Dansk/franske Elsa Dreisig vandt i nat dansk tid førstepræmie i Operalia i Mexico.

Elsa Dreisig vandt førsteprisen i Placido Domingos Operalia-konkurrence.

Den dansk/franske sopran Elsa Dreisig vandt i nat dansk tid den prestigefyldte førstepris i Plácido Domingos Operalia-konkurrence. Den mandlige førsteplads blev tildelt tenoren Keon-Woo Kim fra Sydkorea.

Plácido Domingo overrækker førsteprisen til Elsa Dreisig

Uddannet i Frankrig

Elsa Dreisig bor i Frankrig og har studeret på Maîtrises (korskoler) ved Opéra royal de Wallonie (Valloniens kongelige operaskole) og på Opéra national de Lyon (Den nationale opera i Lyon.)

Elsa har inden for kort tid vundet andenpris i Dronning Sonjas Internationale musikkonkurrence i Oslo, førstepris og publikumspris i Bertelsmann Fondens "New Voices"-konkurrencei Gütersloh, alle i 2015.

Fransktalende radiostationer har desuden udnævnt hende til årets unge solist i 2015. Elsa Dreisig har således slået sit navn fast som en kommende, international stjerne.

Konkurrencen, der sluttede i går, fandt sted i Guadalajara i Mexico. Med førsteprisen følger 30.000 $, hvilket svarer til 200.000 danske kroner.

Facebook
Twitter