DR Klub Klassisk: Moderne, Jazzet, vildt og romantisk efterårsprogram

Efter en god start på året er er lagt op til en spændende efterårssæson for DR Klub Klassisks lytteklubber rundt omkring på landets biblioteker.

KOMPONISTEN RUED LANGGAARD(1893-1952) KOMPONERER VED SIT KLAVER. (Foto: ukendt © Scanpix)

DR Klub Klassisk – efterårsprogram 2016

Én dansk og to franske komponister

Med fokus på Rued Langgaard, Hector Berlioz og Maurice Ravel bliver det en efterårslytteoplevelse, der er moderne, romantisk, vild og jazzet.

September 2016

Rued Langgaard: Sfærernes Musik, BVN 128

Musik forud for sin tid

Sfærernes musik er lyden af universet, fortalt i forunderlige musikalske billeder.

Her er der mulighed for at gå om bord i dansk musik i verdensklasse.

Sfærernes Musik bliver opført i et særligt arrangement ved Bo Gunge med titlen ”Rumrejsen i Sfærernes Musik 2016”, som udfolder de rumlige dimensioner i værket – og det indgår i en sammenhæng med György Ligeti, der i 1968 kickstartede interessen for Sfærernes Musik (1916-18) og Rued Langgaard i det hele taget

Sfærernes musik opføres under Rued Langgaard Festival 1.- 4.september 2016 Transmission i DR: Direkte fra Ribe fredag d. 2/9 kl. 19.00 på P2

DR Klub Klassisk bonusinfo: P2 håber på, at vi også får en international indspilning af Sfærernes Musik i originalversionen, som finder sted under Berlin Musik Fest d. 7/9. Men det er endnu uvist, om den optages af tysk radio.

YouTube

Oktober 2016

Hector Berlioz: Symphonie Fantastique, opus 14

Galskab eller genialitet?

Symphonie Fantastique. Romantisk musik in extremo. Kunstneren Berlioz’ hyperdramatiske iscenesættelse af egen kærlighedskval. De underskønne romantiske toner er tvetydelige. Er kærligheden sød, eller fører den til sindets undergang?

Lyt med og kom tættere på Berlioz’ banebrydende symfoni.

Symphonie Fantastique spilles i DR Koncerthuset 6. og 7. oktober 2016 Transmission på P2 som Torsdagskoncert 6. oktober 2016 kl. 19.20.

November 2016

Maurice Ravel: Venstrehåndskoncert (Koncert for klaver og orkester nr. 2, G-dur : for venstre hånd)

Venstrehåndsarbejde på højt niveau

Jazz og modernitet i den klassiske musik

Ravels jazzede klaverkoncert svulmer med indestængt energi! Komponeret til en enarmet pianist, og en central del af det klassiske repertoire. Her kan du høre musik skrevet i 1. Verdenskrigs skygge.

Ravels Venstrehåndskoncert spilles i DR Koncerthuset 3. og 5.november 2016 Transmission i P2 som Torsdagskoncert 3. November 2016 kl. 19.20.