Hvis du nogensinde har set et klassisk orkester, har du nok bemærket dirigenten:

Ham forrest i kjole og hvidt med den lille hvide pind, der står foran dem alle sammen og svajer, gør grimasser, svinger med armene eller ligefrem danser til musikken.

Og hvis du ikke selv er uddannet inden for klassisk musik, har du nok på et eller andet tidspunkt tænkt: Hvad skal han egentlig gøre godt for?

- Dirigenten er sit eget instrument. Og ligesom et instrument har en klang, så har dirigenten også en klang eller personlighed, som vedkommende skal formidle til orkestret, siger dirigenten Peter Ettrup Larsen.

Se Peter Ettrup Larsen forklare, hvad dirigentens rolle er - og læs videre nedenfor:

Cremen af verdens unge dirigenter

Fra den 22.-27. april mødes 24 af verdens dygtigste unge dirigenter i København til Malko-konkurrencen, en af Europas vigtigste klassiske talentkonkurrencer.

De skal allesammen dirigere DRs Symfoniorkester, og ifølge Peter Ettrup Larsen har de kun meget kort tid at vise, hvad de er værd:

- Et symfoniorkester kan lynhurtigt afkode, om dirigenten ikke har styr på det. Man siger, at orkestret har afgjort, om dirigenten er dygtig nok inden for de første 12 sekunder.

Peter Ettrup Larsen

Uddannet dirigent fra Sibelius Akademiet i Helsinki i Finland.

Har dirigeret symfonier, balletter, operaer og militærmusik.

Tidligere lærer ved Sibelius Akademiet og nu leder af dirigentsektionen ved Universitetet i Stavanger.

Man kan godt undre sig over, hvorfor et orkester, der spiller efter noder, overhovedet har brug for en dirigent – men det er der en særlig grund til.

- Hvis der ikke er nogen dirigent, bliver musikerne i tvivl om, hvem der skal styre tempoet og fylde mest i musikken, siger Peter Ettrup Larsen og understreger, at en koncert altid er et samspil mellem dirigent og orkester.

- Man siger, at en god dirigent kan få et dårligt orkester til at lyde godt, men en dårlig dirigent kan ikke få et godt orkester til at lyde dårligt.

Til stede i fire tidsdimensioner - samtidig

Det kræver et enormt overblik at få et symfoniorkester på op til 100 musikere til at spille på den helt rigtigt måde samtidig. Når dirigenten dirigerer orkestret, er vedkommende derfor til stede i fire tidsdimensioner samtidig.

Dirigenten er hele tiden i højeste alarmberedskab.

Peter Ettrup Larsen

- Man står i det klingende nu, hvor orkestret spiller. Så sammenligner man med den vision, man havde derhjemme. Og hvis ikke det lyder, som man havde tænkt sig, så justerer man sit kropssprog til den nærmere fremtid, forklarer Peter Ettrup Larsen og fortsætter:

- Men måske skal tempoet fordobles til sidst, og det kan man ikke, hvis orkestret allerede spiller for hurtigt. Derfor er dirigenten også bevidst om den fjerne fremtid ved værkets slutning.

Se Peter Ettrup Larsen forklare, hvor dirigenten bruger luften foran sig til at styre orkestret:

Dirigenten skal altså både have overblik over, hvad der sker i nuet, hvad der skal ske om lidt, og hvad der skal ske om et par minutter – alt sammen, imens han eller hun dirigerer orkestret.

Man kan sammenligne det med en jagerpilot, der både skal styre flyet og konstant være klar til at ændre kurs, hvis der kommer et angreb eller noget uforudset. På samme måde skal dirigenten hele tiden være to skridt foran orkestret.

Man skal hele tiden være en halv takt foran orkestret - og det er er nærmest umuligt at indhente, hvis man kommer bagud.

Jacob Riising

- Dirigenten er hele tiden i højeste alarmberedskab. For man skal konstant justere og finde nye løsninger på, hvordan man kan korrigere, så værket lyder, som man havde tænkt sig, siger Peter Ettrup Larsen.

Af samme årsag er dirigentuddannelsen er en af de mest krævende uddannelser på konservatorieuddannelser. Udover at kunne musikhistorien, skal de studerende lære, hvordan man fortolker et værk, og hvordan man formidler sin fortolkning til orkestret eller ensemblet.

5 ting du skal kunne som dirigent

1. Have musikhistorisk forhåndsviden

2. Analysere musikken

3. Fortolke musikken

4. Formidle det til orkestret

5. Evaluere og opbygge erfaring til næste koncert.

For størstedelen af dirigentens arbejde foregår, inden han eller hun møder orkestret.

- Som dirigent dissekerer du værket forinden. 90 procent af arbejdet handler om forberedelse. Dirigenten er komponistens advokat, så man skal for eksempel forestille sig, hvordan Beethoven gerne ville have haft et bestemt stykke til at klinge, siger Peter Ettrup Larsen.

Jacob Riising; Kropsproget betyder alt

En person, der har prøvet at svinge taktstokken foran DR SymfoniOrkestret, er tv-værten Jacob Riising.

I 2011 medvirkede han i DR1-programmet 'Maestro', hvor han skulle lære at dirigere på blot fem uger i konkurrence med bl.a. Søs Egelind og Simon Jul Jørgensen.

I forbindelse med programmet blev Riising coachet af Peter Ettrup Larsen og øvede sig fuld tid hver uge. Han lærte blandt andet, hvor stor en rolle, dirigentens kropssprog spiller:

Hvis man kan fortolke den i symbiotisk samspil med orkestret, så kan det gå hen og blive magisk.

Peter Ettrup Larsen

- Det er helt afgørende ned til de små detaljer. Vi trænede blandt andet, hvordan man kommer ind i koncertsalen, siger Jacob Riising, der var overrasket over, hvor meget, man skal holde styr på som dirigent.

- Man skal hele tiden være en halv takt foran orkestret, når man dirigerer, og det er er nærmest umuligt at indhente, hvis man kommer bagud i tempo, siger Jacob Riising om hans debut som dirigent.

Fra at være en ren novice inden for klassisk musik har tv-værten i dag fået større indsigt i arbejdet som dirigent.

- Jeg ved, hvor kompliceret en rolle, det reelt er. Og når jeg hører klassiske koncerter, sidder jeg hele tiden og holder øje med, om dirigenten er foran, siger Jacob Riising og griner.

At glemme sig selv i musikken

Den næste uges tid afgøres det, hvilke dirigenter, der går videre i Malko-konkurrencen.

Men uanset om deltagerne vinder eller ej, vil deres deltagelse være et højdepunkt på CV'et, fordi niveauet er så højt, siger Peter Ettrup Larsen.

- Hvis deltagerne går videre til en af de senere runder, så har de allerede bevist, at de er fagligt dygtig. Så kan de derfra launche en karriere som dirigent.

Her fortæller Peter Ettrup Larsen, hvad man bruger dirigentpinden til (artiklen fortsætter under videoen):

På spørgsmålet om, hvad det kræver at blive en dygtig dirigent udover stor musikalitet og årevis af benhård træning, svarer Peter Ettrup Larsen uden tøven:

- Det kræver, at man kan glemme sig selv i musikken. At man tør bruge sig selv i formidlingen og realisere komponistens intention frem for sin egen. Hvis man kan fortolke den i symbiotisk samspil med orkestret, så kan det gå hen og blive magisk.

Om Malko-konkurrencen

  • Malko-konkurrencen er siden 1965 blevet af DR Symfoniorkestret hvert tredje år.
  • Det er en af Europas vigtigste konkurrencer for unge dirigenter.
  • Hele konkurrencen kan følges live i DR Koncerthuset i perioden 20.-27. april 2018 og livestreames desuden via dr.dk.
  • De 24 deltagere kommer fra 17 forskellige lande fordelt på fem kontinenter. Der er ingen deltagere fra Danmark i år.
  • Læs mere om deltagerne her:

P2 LIVE



lige nu
P2 Koncerten: Hindsgavl Festival 2018

Blandt årets stjernegæster på Hindsgavl er franske Modigliani Kvartetten med pianisten Nicholas Angelich i et rent Brahms-program: Strygekvartet, opus 51 nr. 1 og nr. 2 samt Klaverkvintet, opus 34. Hør også uddrag af en eftermiddagskoncert med den fransk-danske sangerinde Elsa Dreisig, der lige nu oplever en kolossal international optur i karrieren. (Hindsgavl 14. juli). Vært: Benedikte Granvig. www.dr.dk/p2koncerten (Sendes også 0.05. natten til mandag).