Fem berømte påskeværker

Der findes klassiske musikstykker, som ikke er til at komme uden om i forbindelse med påsken f.eks. Bachs passioner og Haydns syv ord på korset. Læs om de berømte påskeværker her.

(Foto: FRANCIS R. MALASIG © Scanpix)

1. Bach: Matthæus-passionen

Bach skrev to store passioner: Matthæuspassionen og Johannespassionen. To fabelagtige mesterværker i samme genre. Når man alligevel gerne fremhæver Matthæuspassionen, er det bl.a. fordi det er det største og mest omfattende værk - samt at musikken er en komplet guide til hvorfor Bachs regnes for den største komponist nogensinde.

Thomaskirken i Leipzig på Bachs tid.

Fortællingen i centrum Matthæuspassionen er ikke bare for solister, kor og orkester. Der er to kor med hver sit orkester. I nogle afsnit medvirker alle på én gang, andre gange synger de to kor dramatisk mod hinanden. I centrum står evangelisten. Det er en tenor, som i en slags talesang fortæller bibelteksten ordret. Replikker fra historiens biroller - Pontius Pilatus og disciplene - synges af sangere fra koret. Når Jesus synger, er hans ord omgivet af en strålekrans af strygere.

Arier og salmesang Undervejs i i fortællingen indskyder Bach en lang række store arier. Her er teksten ikke taget fra Bibelen, men skrevet af digteren Picander, som Bach ofte samarbejdede med. Arierne fungerer som subjektive eftertanker til fortællingen af de voldsomme begivenheder. Endnu et hovedelement i Matthæuspassionen er de salmer, som koret synger undervejs. Det er almindelige tyske salmer, som Bachs menighed har kunnet udenad. Salmerne (også kaldet "koraler") fungerer både som opsummering af handlingen og som påpegning af forbindelsen mellem passionsdramaet og det kristne dagligliv.

2. Pergolesi: Stabat Mater

Det var ikke Bachs Matthæuspassion, der var sin samtids mest berømte påskeværk. Faktisk var Bachs store passion ikke kendt uden for Leipzig og en snæver kreds af musikalske feinschmeckere. Det var Stabat Mater af den unge italiener Pergolesi, der var barokkens største påskehit.

Detalje fra Michelangelos Pieta i Peterskirken.

En ny slags følsomhed Pergolesi levede i en tid, hvor smagen skiftede. Ud med den indviklede barokstil, ind med et enklere udtryk. Det havde han store forudsætninger for at skabe, for han evnede at skrive glasklart og melodiøst med små midler. Hans Stabat Mater er et kirkeværk med en ny slags følsomhed, man ikke havde hørt før. Musikken er skrevet for to sangerinder, en lys og en mørk, og de snor sig yndefuldt og udtryksfuldt rundt om hinanden. Af og til minder det næsten om en opera. Mest berømt er indledningssatsen, hvor Pergolesi lader pine og forløsning skiftes konstant. Det er utrolig smuk musik.

Døde ung At Pergolesi ikke er et større navn i musikhistorien skyldes udelukkende, at han døde som 26-årig. Han skrev sit Stabat Mater på dødslejet, og også på den måde minder Pergolesi lidt om Mozart, der døde alt for ung og skrev et Requiem som sit sidste værk. Efter Pergolesis død bredte hans Stabat Mater sig hurtigt. Mozart så det som et forbillede for, hvordan kirkemusik kunne være følsom og klassisk på samme tid. Og protestanten Bach beundrede det katolske værk så højt, at han bearbejdede det og satte en ny tysk tekst til.

3. Haydn: De syv ord på korset

Haydn var efterspurgt i hele Europa, og i 1786 fik han en anmodning fra Spanien: Man ville gerne bestille et værk, der kunne spilles til en oplæsning af Jesu syv ord på korset. I en kirke i Cadiz havde man nemlig den tradition, at præsten læste de syv ord højt og efter hvert af dem gik til alteret og ledte en fællesbøn, mens der blev spillet musik. Til denne specifikke højtidelighed ville kirken i Cadiz gerne opføre musik af Haydn.

Musik med skyggetekst Haydn, som var stærkt troende katolik, fandt idéen god. Og den spanske opfordring fik ham til at skrive et af de mest originale værker fra hele den wienerklassiske periode: "De syv ord på korset". I sagens natur måtte det have syv satser, og allerede det var meget usædvanligt. Dertil supplerede Haydn med et dystert forspil og en afsluttende sats, der hedder "Jordskælvet", fordi der som bekendt udbrød jordskælv, da Jesus udåndede på korset. Hver af satserne er skrevet over en skyggetekst. Dvs. at de syv ord ikke bare fungerer som inspiration, men at tekstens rytme er brugt i musikken. Man kan simpelthen "synge med" på værket, hvis man følger den latinske tekst.

Tre udgaver Haydn skrev musikken for orkester, og værket bredte sig hurtigt rundt om i Europa. På opfordring lavede han også en udgave for strygekvartet, og den blev endnu mere populær end originalen. Et par år senere hørte Haydn et arrangement af De syv ord på korset, hvor der var tilføjet et kor. Hans ordløse værk var altså blevet forvandlet til et oratorium. Idéen var oplgt, men Haydn syntes arrangement var dårligt håndværk. Og skulle hans abstrakte meditationer absolut opføres med sang, kunne han lige så godt lave en ordentlig udgave selv. Derfor findes De syv ord på korset i tre forskellige udgaver.

4. Allegri: Miserere

I 1630 skrev den italienske komponist Gregorio Allegri et korværk til Paven. Musikken skulle synges i det sixtinske kapel ved de tidlige morgengudstjenester i påskeugen. Til disse gudstjenester reserverede man de mest intense bodssalmetekster, og man sang musikken, mens lysene blev pustet ud et for et.

Detalje fra det sixtinske kapel.

Det høje C En af bodssalmerne er det Gamle Testamentes Salme 51, der på latin kaldes Miserere ("Forbarm dig"). Allegri satte den i musik for dobbeltkor og solostemmer. Tenorerne i det ene kor synger de enkle gregorianske sanglinier og bakkes op i streng stil af de øvrige sangere i koret. Derefter svarer det andet kor i en friere og mere følsom stil. Mest bemærkelsesværdig er sopransolostemmen i kor 2. Den når op på det høje C, og virkningen er simpelthen overjordisk.

Mozart stjal hemmeligheden Allegris Misere blev højt værdsat af pavestolen, og i lange tider var det forbudt at synge musikken andre steder end i det sixtinske kapel. Det var endda forbudt at afskrive noderne - musikken var så god, at den kunne måtte eksistere i Pavens ene eksemplar. Ifølge en legende blev den regel brudt, da den 14-årige Mozart besøgte det sixtinske kapel til morgengudstjenesten om onsdagen. Efter at have hørt værket denne ene gang var han i stand til at skrive det ti minutter lange værk ned på noder. Han vendte tilbage Langfredag for at tjekke, at han havde fået det hele med. Mozarts manuskript blev udgivet, og dermed var Allegris Misere "sluppet fri". Mozart blev kaldt til audiens hos Paven, der heldigvis ikke havde andet end lovord at sige til den geniale teenager Mozart.

5. Rimskij-Korsakov: Den russiske påske

I den russisk-ortodokse kirke er påsken en lysfest, der fejrer opstandelsen på en langt mere ekstatisk måde end man gør i den protestantiske kirke. Den russiske komponist Nikolaj Rimskij-Korsakov var ikke selv troende, men han var betaget af den ortodokse kirkes fejring af påsken. I 1888 skrev han sin store ouverture "Den russiske påske" som en slags orkesterudgave af sådan en påskegudstjeneste.

Genopstandelse i trompeterne Ouverturen bygger på temaer, der synges i den russisk-ortodokse kirke ved påsketid, og dens langsomme, messende karakter giver straks mindelse om kirkesang. Soloinstrumenter træder frem som præster, der synger for. Og en violin spiller glitrende soloer, der symboliserer stråleglansen fra den opstandne Kristus. I centrum står et genopstandelsesafsnit, hvor Rimskij-Korsakov med stor effekt lader trompeterne springer frem. Efter "genopstandelsen" træder solobasunen frem som forsanger blandt kirkens præster og fortæller, hvad der er sket. Orkestret bliver som en menighed fyldt med ny energi, og ouverturen rundes af med repriser af de vigtigste temaer. Flottere og mere ekstatiske end nogensinde.

Guld og glimmer I udsmykningen af en russisk-ortodoks kirke er der sjældent sparet på guld og glimmer, og det hører man i Rimskij-Korsakovs musik. Han var med rette berømt for sine evner for at orkestrere utrolig glansfuldt. Påskeouverturen så han selv som bevis for, at han "havde nået et betydelig niveau af virtuositet". Den fik sit internationale gennembrud, da stereopladerne gjorde det muligt at gengive orkesterpragten. I dag er påskeouverturen et populært koncertstykke over hele kloden.

Facebook
Twitter