Gik du glip af den store Gade-fest? Her er 5 måder at tage revanche på

Hele ugen er Danmarks første musikalske verdensstjerne, Niels W. Gade, blevet fejret. Gik det din næse forbi - så kom ind i kampen her.

Niels W. Gade fejrer 200 års jubilæum - og det er blevet fejret i stor stil hele ugen. Hvis du ikke ved, hvad vi taler om, så læs mere nedenfor! (Foto: Collage: Dr.dk © © Den Hirschsprungske Samling)

Han var en af Europas allermest hotte komponister, og en grundpille i dansk musik: Niels W. Gade ville i onsdags være fyldt 200 år, hvis man ellers kunne leve så længe...

Det kan hans musik heldigvis, og fra 'Brudevalsen' til 'Comala' er den blevet spillet igen og igen i ugens løb, mellem alle de fantastiske og fascinerende historier om fødselaren.

Hvis du gik glip af Gade-festen, så kan du begynde her. Uanset, om du er totalt nybegynder og aldrig har hørt om Gade før, eller du er Gade-kender og bare gik glip af Elverskud-koncerten lørdag aften...

1. Gade - er det ikke ham med Tango Jalousie?

Nej, Tango-komponisten hedder Jacob Gade. Niels W. Gade har tilgengæld skrevet 'Brudevalsen'.

Det vil sige - faktisk var han ved at smide den ud, da balletmester Bournonville valgte at hive den op af skraldespanden og sætte den ind i balletten 'Et Folkesagn'.

I dag danser stort set alle brudepar i Danmark til den. Det kan du læse historien om her:

Hvis du trænger til at bevæge benene efter sådan en historielektion, kan du passende danse til 'Brudevalsen' her:

Statuen af Niels W. Gade set fra stien i Østre Anlæg.

2. Ok, Brudevalsen så... men kan du uddybe?

Niels W. Gade var meget mere end 'Brudevalsen'. Han brød igennem med 'Ossian-ouverturen' kort før han fyldte 25 år og blev tiljublet i den europæiske musikhovedstad Leipzig. Han var med i kredsen omkring de største tyske komponister og blev endda direktør for byens musikhus.

Alligevel endte Gade med at rejse hjem til København, kun for at blive noget nær konge af dansk musikliv i flere årtier. Den historie kan du læse her:

P2s Jens Cornelius har udvalgt et par stykker musik, der er værd at kende af den store, danske komponist. Hør dem her:

I dag er Gade dog lidt glemt. Statuen af ham blev eksempelvis flyttet i 1950'erne og står i dag gemt i en park:

3. Ei, han lyder spændende - fortæl mig hele historien!

P2s Mathias Hammer og Celine Haastrup har gravet sig ned i historien om Niels W. Gade - og kommet frem til masser af guld.

Det kan du alt sammen høre i radioserien "Efterklange af Niels W. Gade". Seks programmer, der fortæller om Gade fra fødsel til død, fra stræbsom, over succesen til det posthume fald fra stjernerne.

Klik på billedet ovenfor og kom lige til sagen!

4. Jeg er klar på en rigtig Gade-fest!

22. februar havde Niels W. Gade som sagt 200 års jubilæum, og det fejrede P2 med seks timers rendyrket Gade-fest.

Carsten Wolf Andersen og Celine Haastrup var værter i programmet, hvor Vigtige personer i det danske musikmiljø anno 2017 peger på værker af Gade som er værd at genopdage.

Udsendelsen dykker ned i tiden og personen Niels W. Gade., fra gulddreng og dirigent til melodimager, musikdirektør og magtmenneske. Tryk på billedet herover og hør hele hyldest-programmet.

Gade var også ret flabet af og til - måske fordi succesen steg ham til hovedet? Se om du kan gøre ham kunsten efter her:

Niels W. Gade på en litografi af Johann Georg Weinhold i 1845. (© wikipedia)

5. Jeg vil høre rigtig meget musik af Niels W. Gade!

Ugen igennem har P2 Koncerten sendt værker af Niels W. Gade. Fra klaver-virtuosen i Den Sorte Diamant til Gewandthaus-orkestret i Leipzig. Fra 'Ossian-ouverturen' og 'Elverskud' til hans 'Noveletter for klavertrio'.

I aften rundes ugen af med en direkte koncert fra Musikhuset i Aarhus med Ensemble Midtvest. Hør den live på P2 klokken 19.20 - eller senere som streaming her:

LYT Hør P2 Koncerten: Aarhus fejrer Niels W. Gade

Klik på et link herunder før at høre en af de andre Niels W. Gade-koncerter, P2 har sendt:

LYT Guldkoncert fra 1957-1970: Thomas Jensen, Erik Tuxen og John Frandsen dirigerer Gade

LYT Ars Nova Copenhagen synger kormusik omkring Niels W. Gade

LYT Gewandthaus-orkestret i Leipzig spiller Niels W. Gades 1. symfoni.

LYT Fødselsdagskoncert fra Den Sorte Diamant med Marianna Shirinyan

LYT 'Torsdagskoncert med 'Efterklange af Ossian' og 'Comala'

LYT Sange i Holmens Kirke - Niels W. Gades kirke

LYT Operaaften: Niels V. Gades 'Elverskud'

Facebook
Twitter