HØR HISTORIEN: Concerto Copenhagen 25 år - Sådan begyndte det

For 25 år siden satte en gruppe mennesker sig ned, og besluttede sig for at give den tidlige musik et ordentligt spark og en hidtil uhørt friskhed.

Klassisk ensemble med Lars Ulrik Mortensen og Trevor Kinnock - Concerto Copenhagen. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

Der var noget protestbevægelse over det, da tre musikere i 1991 besluttede sig for at give den tidlige musik et ordentligt spark. De ville vise at musik fra renaissance og barok sagtens kan lyde så frisk som var den skabt i dag.

0:00

- Det var et forsinket ungdomsoprør i den klassiske musik, siger Nikolaj de Fine Licht, én af grundlæggerne. I 1999 kom dirigenten og cembalisten Lars Ulrik Mortensen til. Han var professor i Tyskland, havde rødder i syrerock og lyttede til Jethro Tull. Hans fandenivoldske stil passede godt til orkestret.

For Lars Ulrik Mortensen lægger arbejdet i en konstant vekselvirkning mellem de medvirkende musikere i ensemblet. Alle kan byde ind og kommer med impulser, og musikken er et resultat af det arbejde.

- Det er det der gør Concerto Copenhagen til noget helt specielt, for det er i det kammermusikalske at musikken får liv og spontanitet, siger Lars Ulrik Mortensen.

Musikken de spiller er dels kendte klassikere i et nyt lys, men også musik som ingen anede eksisterede.

Concerto Copenhagen fejrede sit 25 års jubilæum med en minifestival i Tivoli i København. Følg linket ovenfor og hør én af jubilæumskoncerterne.

FacebookTwitter