Jean Sibelius: Karelia-suite

Karelen i det østlige Finland er et historisk område med stærke folketraditioner. Sørgeligt nok måtte Finland afstå det sydøstlige hjørne til Sovjetunionen efter Vinterkrigen i 1939-40.

I 1890’erne var situationen en anden for Karelen. Finland fandtes endnu ikke som nation, men finnerne håbede på selvstændighed. Sibelius var stærkt medvirkende i denne bevægelse, og hans værker om finsk natur, historie og mytologi blev et kulturelt grundlag for vejen mod selvstændigheden. Sibelius blev i 1893 bedt om at skrive musik til en forestilling om Karelens historie. Den fandt sted ved et stort arrangement, hvor der også blev fremvist karelske folkedragter og brugskunst.

Ucensureret politisk Sibelius’ musik ledsagede en række ordløse tableauer med scener fra middelalderen til nutiden. Arrangementet var åbenlyst politisk, men det fangede zarens censur ikke. Kort efter valgte Sibelius at koncentrere sig om tre af satserne fra forestillingen, som han bearbejdede og opførte som en Karelia-suite (de øvrige satser blev glemt i 100 år og først spillet igen i 1990’erne).

Karelia Suite

Første sats

Det begynder med eventyrstemning fra middelalderen. Oprindeligt beskrev denne sats hertug Narimont, der i 1300-tallet var den første hersker over Karelen. Som i al nationalromantik er formålet at trække bånd til forhistorien. Med hestegalop og hornsignaler viser musikken, at det finske folks forbindelse til Karelen går helt tilbage til ”riddertiden”.

Anden sats

I 2. sats er vi på kongeslottet i Viipuri (Viborg), Karelens hovedby. Året er 1446, og en trubadur synger et kvad for kongen. I Karelia-suiten spilles folkesangen af et engelskhorn, nationalromantikkens svar på middelalderens skalmeje. Strygerne akkompagnerer, som var de en kæmpeudgave af skjaldens harpe.

Tredje Sats

Suiten slutter med endnu en flot march, denne gang hurtigere og lysere end 1. sats. Det sidste, fejende stræk hjemad. Snart er Karelen vort!

Se hele programmet for koncerten her.

____

Facebook
Twitter