Jesper måtte fyre sin kone fra en forestilling: Det er det værste jeg nogensinde har prøvet

Jesper Buhl og hans kone har hængt sammen i det danske musikmiljø gennem tre årtier. Nu står han alene, efter at Hanne er flyttet på plejehjem, ramt af Alzheimers.

For fire uger siden kørte operasangeren Jesper Buhl og hans kone en tur. Fra deres hjem på Midtfyn og sydover gennem det naturskønne landskab.

Da Jesper vendte hjem samme aften, var det uden sin kone, pianisten Hanne Bramsen Buhl. Hun bor nu på et plejehjem.

Siden begyndelsen af 1990’erne har Hanne og Jesper ellers dannet duo i både privat- og musikliv. Men Hanne har fået Alzheimers sygdom, der i stigende grad har kastet mørke skygger ind i parrets tilværelsen og tæret på kræfterne hos både Jesper Buhl og hans to døtre.

- Da sygdommen kom ind i vores liv, var den så altopædende, at vi kunne simpelthen ikke huske, hvem Hanne var, før hun blev syg. Det er næsten som at være med i ‘Exorcisten’, der er en eller anden djævel, der har besat din mor, din kones krop. Vi vidste ikke, hvem det var vi talte med, siger Jesper Buhl i radioprogrammet Stines Søndag på P2.

Spillede forkert og glemte aftaler

Jesper Buhl og Hanne Brams møder hinanden på musikkonservatoriet på Fyn i slutningen af 1980’erne. Han er smaskforelsket med det samme. Men da han er elev, og hun er lærer, går der nogle år, før de slipper kærligheden fri.

De bosætter sig midt på Fyn i et stort, nedlagt mejeri, og mens de stifter familie og får to døtre, optræder Jesper og Hanne også ofte sammen med det klassiske repertoire. Blandt andet på Den Fynske Opera, hvor Jesper Buhl selv bliver chef i 2007.

Jesper og Hanne blev gift i skønne omgivelser i 1990. For fire uger siden kørte han sin kone til et plejehjem, ikke langt fra parrets hidtidige hjem på Midtfyn. (Foto: PRIVATFOTO)

Men efter mange år i harmoni begynder der for nogle år siden pludselig at blande sig nogle dystre toner:

- Hun begynder at spille forkert, kan ikke strukturere. Hun glemmer aftaler hun glemmer at hente vores yngste datter nogle gange, simpelthen. Hanne har altid været distræt, men det blev for meget, siger Jesper Buhl.

Samtidig med forglemmelserne begynder Hanne også at ændre personlighed: Hun bliver vred på folk.

- Jeg kunne ikke forstå hvorfor. For det var ikke Hanne. Hanne har aldrig været vred på mennesker, Hanne har altid elsket andre mennesker, selv mennesker, der til tider måske har behandlet hende dårligt, har hun opfyldt med kærlighed, siger Jesper Buhl.

Jordens største røvhul

En pianist, der spiller med en operasanger – akkompagnerer, som det hedder - skal have sangerens ryg. Sangeren skal fx kunne føle sig tryg ved, at pianisten følger stemmen og hele tiden er på plads under den.

Men den egenskab begynder altså at svigte for Hanne. Folk begynder at tale om, at hun er blevet en dårlig pianist. Da Jesper i 2013 opsætter en kabaret med musik af Verdi og Wagner, kommer han i en af sit livs hårdeste situationer:

- Hver eneste gang, vi havde prøver, spillede hun forkert og kunne ikke huske, hvilket nummer, vi skulle spille. Når vi skulle tre takter tilbage, gik hun 30 sider frem. Jeg kunne jo også mærke det ulmende oprør ved sangerne, som blev mere og mere frustrerede, fortæller Jesper Buhl.

- Til sidst kunne jeg ikke gøre andet, end at jeg måtte fyre hende. Det er nok det værste jeg nogensinde har prøvet. At skulle fyre sin egen kone, fordi hun var utilstrækkelig.

I 2012 indspillede Jesper og Hanne sammen albummet 'Hjertets Melodier'. Hør dem sammen her:

Gennem 23 års ægteskab havde Jesper og Hanne nok diskuteret, været sure på hinanden og gået tavse og mutte. Men de havde aldrig før skændtes. Det kom de til nu.

- Lige pludselig var jeg jordens største røvhul. Jeg var et dumt svin, og hun brugte gloser som jeg aldrig havde hørt i Hannes mund, siger Jesper Buhl.

- Lige pludselig råbte hun det af mig, hun tømte et glas mælk i hovedet på mig, fordi det var mig, der gjorde hende syg. Det er det der er så dybt tragisk ved Alzheimers, der er ikke nødvendigvis nogen erkendelse af, at man har sygdommen. Fordi, når man glemmer, så glemmer man – man husker ikke, hvad man har glemt.

Øjnene helt nede i bukserne

Ændringerne i Hannes sind er også en af årsagerne til, at Jesper Buhl i 2016 takker af som chef på Den Fynske Opera.

- Når du ikke har nogen sikker havn noget sted, og står alene med det hele, så kan man til sidst ikke, konstaterer han i Stines Søndag på P2.

Omkring samme tidspunkt blev Hanne udredt og fik konstateret Alzheimers. Det kom som et chok for Jesper og for Hanne, der selv mente, at Jesper skulle lade sig skille:

- Der har jeg sagt, at det er vores fælles kamp. Uden at det skal være dybt religiøst: Når man siger i medgang og modgang, så er det sgu i medgang og modgang, siger Jesper Buhl, der også stadig går med sin vielsesring på:

- Vi er gift indtil den dag en af os lukker øjnene.

Hanne og Jesper i juli i år - den sidste sommer, hvor det musikalske par boede under samme tag. (Foto: (privatfoto))

Men kampen tærede på Jesper, der til sidst tabte op mod 15 kilo og havde øjnene ”hængende helt nede i bukserne” af livet med sin demente hustru.

Hans ældste datter overtalte ham til sidst at ansøge om et plejehjem til Hanne. Men trods demensen skulle Hannes egen underskrift på papirerne, og det tog Jesper endnu 3-4 måneder at få sig selv til at lægge papirerne foran hende:

- Så en dag har vi igen haft totalt kaos, og jeg har tænkt tanken: ’ Hanne, kan du ikke bare gå. Hvis du går nu og forsvinder, gå ud i skoven og så finder vi dig om en uge. Og så græder vi alle sammen, og så er vi lettede og ingen, heller ikke du, skal lide under den her sygdom længere’

En tæt omslynget vinterrejse

Næste morgen virker Hanne fuldstændig frisk. Ægteparret taler sammen om både deres musik- og kærlighedsliv, og morer sig som i gamle dage, mens de drikker kaffe sammen.

- Jeg tænker: ’Jesper, det er den chance, du får’, siger Jesper Buhl med tårer i øjnene af mindet om den morgen.

- Jeg siger 'Hanne, jeg kan ikke mere'. Og så får jeg hende til at skrive under. Det var virkelig, virkelig hårdt.

For fire uger siden kørte Jesper Buhl så Hanne til plejehjemmet i Korinth, knap 20 kilometer fra deres hjem på Midtfyn.

Her har han indrettet hendes rum med møbler, malerier og lamper fra hendes hjem, så det virker velkendt. Men Hanne har for længst glemt al snak om plejehjem og underskrifter, så hun blev ’sindssygt vred’ over det nye sted. Men det har Jesper Buhl lært at leve med:

- Det ender med, at det for så vidt bliver en god aften dernede. På et tidspunkt glemmer Hanne faktisk, hvem jeg er og spørger, hvor jeg bor henne. Og hun synes, at det her sted er det smukkeste, og menneskerne omkring det er de smukkeste. Lige før dissede hun det hele, siger Jesper Buhl.

Efter aftensmaden sætter han sig i sofaen med Hanne og lytter til Schumanns ’Winterreise’ - i indspilningen med Dietrich Fischer-Dieskau:

- I 71 minutter sidder vi bare tæt sammenslynget og hører det her musik og snakker selvfølgelig som i gamle dage om en sjov frasering der, og ’tænk, hvis man kunne det, hvilken karriere kunne han ikke have haft’. Alle de ting man snakker om. Det er ganske, ganske vidunderligt, men samtidig er det også en Winterreise vi er på, siger Jesper Buhl.

- Alzheimers er som at gå, og ethvert spor, du sætter, forsvinder. Der er jo ingen minder, der bliver bygget op. Alt forsvinder som tøsne, driver ud med bækken ud i havet og bliver bare opslugt af det evindelige univers.

- Det er også det hårde: Jeg og Hanne bygger ikke flere minder sammen.

Facebook
Twitter