Kanoner, tårer og tone-orgasme: 9 stykker der kan lære dig at elske klassisk musik

Ni musikere og musikelskere giver deres bud på, hvad du skal høre, hvis du aldrig før har hørt klassisk musik.

Du har ikke nok tid, du er ikke klog nok. Det er nok ikke noget for dig, og du ved ikke, hvor du skal begynde...

Der er undskyldninger nok for ikke at høre klassisk musik. Men måske drømmer du alligevel om at forstå de små skrøbelige stykker og store saftige symfonier en smule bedre i 2019.

Her giver ni af DRs musikalske medarbejdere dig deres bud på, hvilket stykke, du skal starte med at høre - hvis du aldrig har hørt klassisk musik før, og hvis du gerne vil give det en chance.

Husk at trykke play og hør musikken.

1

En musikalsk orgasme

- Jeg får altid gåsehud, når temaet bliver spillet af celloerne, siger Stine Reffeldt, der er nodeproducent i DR Musik.

Værket, hun taler om, er den amerikanske komponist Samuel Barbers 'Adagio for Strings'. Værket emmer af melankoli og en følelse af uendelighed og er blevet kåret som det sørgeligste stykke klassisk musik nogensinde.

Men det til trods har værket også andre kvaliteter:

- Det er et stykke musik, der udløser stærke kropslige reaktioner. Man kan ikke andet end at lade sig rive med af den lange opbygning til det musikalske klimaks. Der er en grund til, at musikforskeren Sam Abel beskriver værket som en musikalsk orgasme, siger Stine Reffeldt.

Hun synes, musikken fortjener at blive hørt i en indspilning med Royal Scottish National Orchestra - eller med dirigenten Leonard Bernstein.

2

Invitation til et andet univers

Beethovens violinkoncert sprudler af inspiration og livslyst, mener radiovært på P2, Claus Berthelsen. Han har haft værket med sig hele livet, og bliver altid revet med:

- Jeg lytter sjældent analytisk, fordi jeg straks begynder at synge med og så er det ikke hjerne, men hele mennesket, der kommer i spil, siger han.

Favoritindspilningen er for tiden med Patricia Kopatchinskaja - eller 'Pat Kop', som hun kalder sig:

- Hun er et godt eksempel på en musiker, der vil og kan løfte musikken ind i den tid, hvor den bliver spillet, siger Claus Berthelsen.

Beethovens violinkoncert er ikke et tidsbillede på år 1806 – den er en invitation ind i et univers uden for tid og sted, og Pat Kop er en formidabel guide på den udflugt.

3

Kanonskud og kirkeklokker

'1812 Ouverturen' af den russiske komponist Tjajkovskij fortæller om Napoleons felttog (og tilbagetog) mod Rusland... ja, i 1812.

Sangeren Rasmus Gravers fra DR VokalEnsemblet har haft værket med sig fra barnsben af:

- Det var den første plade, jeg kan huske, jeg selv satte på min fars anlæg som barn. Historien med de franske styrkers indtog fascinerede mig, og jeg blev grebet af de måske lidt svulstige musikalske virkemidler, siger han.

I dag giver de musikalske effekter ham et lille smil på læben:

- Ikke desto mindre har den en fantastisk smuk cellointro. Og så er der ægte kanonskud og kirkeklokker med i slutningen.

4

Finske følelser i voldsom natur

Den finske komponist Jean Sibelius kunne udtrykke noget helt særligt, mener DR SymfoniOrkestrets violinist Elna Carr:

- Jeg tror, at man gennem Sibelius kan opdage nogle nye følelser, som man ikke rigtig kan finde i anden musik, siger hun.

- Jeg føler mig for eksempel meget lille, ligesom når man bliver chokeret af naturens storhed nogle gange.

Elna Carr anbefaler en indspilning med den græske violinvirtuos Leonidas Kavakos og Lahti Symfoniorkester, 'fordi den har et fedt udtryk'.

5

Tårer i teenageøjnene

Som ganske ung blev P2-vært Mathias Hammer ramt af et stykke smukt klavermusik:

- Chopins 'Ballade nr. 1' gav mig for mange år siden tårer i mine teenage-øjne. Min fascination af Chopins klavermusik begyndte med den, siger han.

Musikken rummer ifølge Mathias Hammer både en romantisk drømmeverden, klangskøn klaverlyd, melankolske melodier og virtuose udbrud. Hvis han skal vælge en indspilning af værket, er det den polske pianist Kryistian Zimerman:

- Han folder det hele ud på mindre end 10 minutter. Hans indspilning var min første CD, jeg har lyttet til den tusindvis af gange, og jeg synes stadig, det er en mirakuløs oplevelse.

6

En sang uden ord

Når DR SymfoniOrkestrets violinist Teresa La Cour hører Mahlers store '5. Symfoni', venter hun altid på 'Adagietto'-delen.

- Efter tre voldsomme, skrigende, groteske, mørke, storslåede og meget ekspressive satser er 'Adagietto' et pusterum og i sig selv et fuldendt og usammenligneligt værk, siger hun.

Hovedtemaet er en sang uden ord og forestiller en kærlighedsforklaring til komponistens kone.

- Denne sang bliver sunget af strygerne og en harpe, hvilket giver et meget enestående og intimt lydbillede i en ellers så stort besat symfoni, siger Teresa la Cour, der godt kan lide indspilningen med Leonard Bernstein og Wiener Filharmonikerne - men allerhelst vil høre musikken live.

7

Besjælet halleluja

Händels 'Messias' er egentlig et stykke påskemusik, men har forvandlet sig til en uopslidelig juleklassiker. Og så er det et af de første stykker musik, der blev opført efter komponistens levetid - hvilket er hele forudsætningen for klassisk musik!

Men hvis du ikke lige er til stringente drengekor og strengeinstrumenter, så anbefaler DR SymfoniOrkestrets klarinettist Klaus Tönshoff, at du begynder med den soulversion, der blev skabt i 1992. Her synger legenden Quincy Jones' All Stars-kor 'Halleluja' for fuld udblæsning:

- Idéen med en cross-over udgave af dette julehit er set talrige gange; men sjældent så overbevisende, siger han.

8

Fremad på stedet

Hvis P2-redaktør Jens Cornelius skal anbefale et klassisk værk til nye lyttere, er det et værk fra 1977. Det år skrev den estiske komponist Arvo Pärt 'Fratres':

- Her bliver tid og sted ophævet, og en bedre definition af 'klassisk' findes vel ikke, siger Jens Cornelius.

Musikken er bygget over en melodi, der lyder som kom det fra middelalderen.

- Pärt udsætter det for variationer, der på magisk vis er meget rå og alligevel ren ånd. Man bevæger sig fremad og står stille på samme tid, siger Jens Cornelius.

'Fratres' er indspillet i mange versioner, men Cornelius foretrækker en version for violin og klaver med Gidon Kremer og Keith Jarrett.

9

Frodig fransk romantik og fårehold

- Du er pludselig ude på landet hos hyrderne, der kalder på sine får. Du længes, du leger, du nyder udsigten oppe i det franske Auvergne-højland, bakket og frodigt.

Sådan beskriver P2-vært Stine Rosengren et af sine absolutte yndlingsværker, 'Chants d'Auvergne'. Det består af franske folkesange, som komponisten Joseph Canteloube satte orkester til.

- Det har historiens vingesus over sig. Og så taler det til mit romantiske bløde hjerte, siger Stine Rosengren, der især er glad for en indspilning med Kiri te Kanawa.

- Det gør ikke så meget, om du ikke lige forstår den franske dialekt. Hvis bare du giver dig hen til instrumenterne og Kiris stemme, er der masser af gå på opdagelse i.

Facebook
Twitter