Klassisk

Klar til dommedag? 3 ting du skal høre for at blive opslugt af 80-årigt musikalsk monster

Der er fuld knald på i kæmpeværket ’Bogen med de syv segl’. Dirigent er kæmpefan.

Katastrofe, ødelæggelse – og håb.

Det er tre ingredienser, man ikke kan komme udenom, når man har med dommedag at gøre. Slet ikke i den musikversion af dommedag, som man kan opleve i værket ’Bogen med de syv segl’, der også går under navnet ’Das Buch’ (Bogen, red.).

Værket er skrevet af den østrigske komponist Franz Schmidt i midten af 1930’erne og bliver betegnet som et af de vigtigste værker fra det 20. århundrede.

Her bliver der malet med den helt store pensel i forsøget på at beskrive dommedag så levende og dramatisk som muligt.

Drama og reflektion

En af ’Bogen med de syv segls’ største beundrere er DR SymfoniOrkestrets chefdirigent Fabio Luisi.

- Franz Schmidts oratorium er et storværk med et meget vigtigt emne, og udformningen er utrolig interessant, siger han i videoen ovenfor, hvor han også udvælger tre steder i værket, som man ikke må snyde sig selv for:

- Musikken forklarer sit emne på meget dramatisk vis, og orgelets mellemspil giver plads til refleksioner, hvor alle i salen bliver tvunget til at tænke over, hvad vi hører.

Bliv fanget af musikmonsteret

Se hele Luisis forklaring ovenfor - og oplev selv de tre passager i 'Das Buch' herunder.

Måske bliver dui også selv fanget af værket - i såfald kan du se hele Dr SymfoniOrkestrets opførelse nederst!

1....og som lammet

- Det er det første dramatiske sted i oratoriet. Det minder om folk, der slås, og om folk, der forsøger at undslippe den katastrofe, der er på vej, siger Luisi

2. Jordskælvet

Det er oratoriets omdrejningspunkt og stedet, hvor katastrofen begynder:

- Det er stærkt, og igen spiller kort en hovedrolle, siger Luisi

3. Hallelujah!

- Det gentages i forskellige tonearter. Det er frelsen, det er lovprisningen af Gud. Efter katastrofen og verdens ende opstår der et nyt håb for en ny verden og en ny tid.

Se hele Das Buch her:

Facebook
Twitter