Klassikere du skal kende: Beethoven - Måneskinssonaten

Meget kan man kalde Beethoven, men omgængelig var han ikke. Til gengæld er det let at elske hans musik.

Ludwig van Beethoven blev født i 1770 i den tyske by Bonn og døde i 1827 i Wien.

Man kan godt blive lidt bange, når man forestiller sig, hvordan Beethoven så ud, når han kom ind ad døren. Han har hverken smilet venligt, givet hånd eller sagt komplimenter, men i stedet vrisset en brysk hilsen og er gået lige til sagen.

Han betragtede unødige omsvøb som noget pjat, og der var i øvrigt ingen, der skulle bestemme over ham.

Han var sorthåret og havde udstråling, han havde ikke lært manerer hjemmefra, og der var noget fremmedartet sexet over ham.

Og når han foldede sig ud ved klaveret, blev det hele heftigt og magisk, kvinder fik høj vejrtrækning og måtte finde lugtevandet frem.

Når han improviserede og komponerede, kom der musik ud af klaveret, som aldrig var hørt før. Hver klaversonate han skrev var nytænkt, nykonstrueret og indholdt stor alvor og eftertanke. Musik var ikke underholdning - musik var dødsens alvor.

En dødskamp af bølgende akkorder

'Måneskinssonaten' er egentlig umådelig enkel med de stille, bølgende akkorder, der bliver ved og ved, mens en melodi klinger klart henover som et lys i mørket.

Men der er aldrig nogen, der hverken før eller siden har gjort kunsten efter og slet ikke med samme dramatiske virkning.

Han kalder satsen 'Quasi una Fantasia' - "Som en fantasi" - som om det virkelig er noget han sidder og finder på. De dybe bastoner runger og stikker en ny kurs ud, mens bølgeakkorderne vugger videre.

Ubønhørlig stemning

På et tidspunkt kan man få mindelser om Mozarts opera 'Don Juan', især dødsscenen, hvor Don Juan i nattemørket har været i kamp med Kommandanten og har stukket ham ned og dræbt ham. Han er far til en af de kvinder, som Don Juan har nedlagt, og han hævner sig sidenhen som genfærd. Stemningen og tonerne er de samme med den ubønhørlige og skæbnetunge bølgen med insisterende mol-klange.

Titlen 'Måneskinssonaten' er ikke Beethovens egen, men er opfundet af en samtidig musikskribent, Ludwig Rellstab, der følte sig hensat til en månelys aften på Vierwaldstättersøen i Schweiz.

Hør musikken

0:00
0:00

  • Herover kan du lytte til musikken med et kommentarspor fra P2s Svend Rastrup Andersen - og du kan lytte til dødsscenen fra Don Juan, der måske inspirerede Beethoven til Måneskinssonatens 1. sats.

  • Sonaten findes i mere end hundrede forskellige udgaver præget af de forskellige pianisters personlighed. Der bliver spillet hurtigt, for hurtigt, ekstremt langsomt, på hammerklaver med spinkel lyd eller med pedalen i bund under det hele. Den portugisiske pianist Maria João Pires sætter ikke sig selv i centrum, men lægger vægt på roligt drama, klangfylde og eftertænksomhed.

Facebook
Twitter