Klassikere du skal kende: Beethoven - Symfoni nr. 5

Da-da-da-daaaa. Beethovens skæbnesymfoni er insisterende og umulig at komme uden om.

Ludwig van Beethoven blev født i 1770 i den tyske by Bonn og døde i 1827 i Wien.

DA-DA-DA-DAAA. Tre korte og en lang er jo ingen melodi. Det er blot et lille signal. Men prøv at sige rytmen for en, du møder, og du vil straks møde genkendelse i form af enten uhygge, skæbne eller skræk.

Under Anden Verdenskrig spillede BBC det på pauke som indledning til de elskede udsendelser med skjulte beskeder til modstandsbevægelsen. Hvis man kan morse, hører man motivet som bogstavet V. Så er der ikke langt til "V som Victory". Og så kommer motivet faktisk fra noget så uskyldigt som en klassisk symfoni fra 1808 - Ludwig van Beethovens femte symfoni, 'Skæbnesymfonien'.

I vores del af verden er den symfoni et af de mest berømte værker fra det klassiske repertoire.

En rædsom oplevelse

'Skæbnesymfonien' er kendt af de fleste mennesker i vores del af verden. I hvert fald det første par takter - dadadadaaa - og måske resten af første sats, der gentager den lille melodistump igen og igen.

Egentlig er det forbløffende, at man ikke bliver træt af at blive banket i ørerne igen og igen af det samme motiv. Man må spørge sig selv, hvad komponisten dog vil, og der er masser af gode historier om dette skæbnemotiv. Beethoven skal have hørt skæbnen banke på døren, og med lidt kendskab til hans krisefyldte liv er det ikke svært at forstå, hvorfor skæbnen har beskæftiget komponisten så meget.

Symfoniens insisterende brug af ét motiv gennem hele kompositionen har gjort den enestående blandt de klassiske symfonier.

Hør musikken

0:00
  • Herover kan du lytte til musikken med et kommentarspor, hvor P2s Svend Rastrup Andersen vil guide dig gennem stykket.

  • Carlos Kleiber og Wiener Philharmonikerne er på hjemmebane, når de spiller denne symfoni. Ganske vist er Kleiber af fødsel argentiner, men han har haft det meste af sin karriere i Europa, bl.a. i Wiener Staatsoper. David Breckbill skrev i BBC Music Magazine om indspilningen fra 1974: Den gav på én gang nyt liv til traditionen og fremmede og inspirerede til opmærksomhed på detaljen, som også satte liv i bevægelsen for historiske opførelser.